Organisation

IMF

IMF konspirerer om at kaste Grækenland ud i en ny krise

I kulissespillet om næste fase af redningsplanen for Grækenland er Den Internationale Valutafond netop blevet grebet i overvejelser om at udløse en ny ’kreditbegivenhed’ for bedre at kunne gennemtrumfe egne betingelser

Ukraine trues til at rydde op i korruption

IMF advarer Ukraine om, at man vil tilbageholde et kriselån på 40 mia. dollar, hvis landet ikke gør en ’væsentlig indsats’ for at stoppe korruptionen

Danmark overdriver asyl-omkostninger

Danmark har til den Internationale Valutafond overdrevet, hvor store udgifter, der gik til asylansøgere i 2015

To kriser – samme medicin

Der er ikke noget at sige til, at IMF kalder Irland for et godt eksempel, som de øvrige programlande – Spanien, Portugal, Cypern og ikke mindst Grækenland – bør tage ved lære af. Mange iagttagere er enige. Daily Telegraphs Jeremy Warner mener sågar, at man bør sætte den græske regering på »et Ryanair-fly til Dublin for en lektion i at tage sig sammen, komme videre, og rette op på en lille, kriseramt økonomi«.

Mystik omgærder IMF-deltagelse i græsk aftale

Både den græske regering og EU-Kommissionen har bekræftet indgåelsen af en såkaldt teknisk aftale om en ny hjælpepakke. Men IMF har nægtet at kommentere aftalen

IMF: Fare for dyb russisk recession

Ifølge en ny rapport fra Den Internationale Valutafond risikerer Rusland ni procents fald i BNP

Græsk aftale er ’urealistisk’

IMF kalder i et lækket notat den græske gæld for ’yderst ubæredygtig’, men gælden er ikke det eneste problem med aftalen. En række andre antagelser er dybt urealistiske, mener økonomer

IMF: Trods accept af krav vil Grækenlands gæld ikke være bæredygtig i 2030

Den græske regering smed i går håndklædet i ringen og accepterede i store træk kreditorernes vilkår. Samme dag viser lækkede papirer, at IMF ikke selv tror på, at den græske gæld vil blive bæredygtig trods implementering af krav

Grækenlands ladte grexit-pistol

På mandag er det point-of-no-return i det græske gældsdrama, når eurogruppens stats- og regeringschefer mødes til ekstraordinært krisemøde. Er det blot endnu et ’sidste udkald’ for at finde en løsning, eller er Grækenland på vej mod statsbankerot og euro-exit?

Grækenland får markant indrømmelse

Både Grækenland og dets kreditorer kom med nye forslag, der skal bygge bro i den månedlange strid mellem parterne. Især IMF slækker på kravene, mens Grækenland dog forsat afviser at skære i pensionerne

Sider

Mest læste

  1. Hvad skal verden med begrebet om bæredygtig udvikling, hvis ikke det gælder for Nigeria?
  2. De rige lande pålægger andre at skære i deres offentlige støtte til fossile brændstoffer, mens de ikke vil gøre det selv. Det sker gennem krav fra Den Internationale Valutafond, IMF, og er både hyklerisk og socialt ødelæggende, skriver Clara Grunnet i dette debatindlæg
  3. Det er slående, at Asien, Latinamerika og Afrika led alvorlige tilbageslag fra 1997 til 1999, hvorimod USA’s og EU’s multinationale selskaber ekspanderede
  4. Krisen er ovre og opsvinget på vej, forsikrer bl.a. finansministre. Andre hæfter sig ved statistikken, der taler om global recession hvert årti. Men under konjunkturspekulationerne lurer en dybere uro over økonomiens nye strukturelle svagheder: en aldrende befolkning, en svigtende produktivitetsvækst, en grænseløs gældsætning og et farligt politisk landskab
  5. Ideen om, at udviklingen inden for kunstig intelligens og robotteknologi vil være så drastisk, at den vil afstedkomme en ny industriel revolution, et kvantespring i produktiviteten og genkomsten af skyhøj vækst, er en illusion. Det mener den amerikanske økonom Robert J. Gordon, der ser den såkaldte fjerde industrielle revolution som en stærk overdrivelse
  6. Moldova ligger efter Albanien på FN’s liste over fattige lande og efter Zimbabwe, Angola og Sri Lanka. 600.000 moldovere har forladt hjemlandet
  7. Den aktuelle krise sætter velfærdsstaten under pres og svækker troen på markedskræfternes frie spil. Til gengæld inviterer krisen til fordomsfri debat om civilsamfundets selvorganiserede aktiviteter. Det kan skabe grundlag for nye frivillige fællesskaber og tillidsbaseret velfærd
  8. Nyliberalismen har spillet fallit, og selv dens bannerførere har erkendt det. Men hvad træder i stedet? Europas venstreorienterede regeringer bør være fødselshjælpere for en ny grøn, demokratisk og solidarisk økonomisk model, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg