Organisation

IMF

Hvordan kan det være et problem, at otte hædersmænd ejer lige så meget som halvdelen af jordens befolkning?

Ville vi få en bedre verden, hvis de otte rigeste mænd gav alle deres penge til den halvdel af verden, som har mindst?

CETA-aftalen kæmpet hjem – men til hvilken pris?

Der var store smil i Bruxelles, da lederne fra EU og Canada søndag omsider kunne underskrive den kontroversielle handelsaftale. Men bag smilene lurer spørgsmålet, om man i striden med det lille vallonske regionalparlament har vundet en pyrrhussejr

’Tsipras har gennemført reformer, som ingen troede var mulige’

Mens Athen gennemfører stadig flere upopulære reformer i håb om at gøre kreditorerne og EU tilfredse, holder Alexis Tsipras fast i magten i kraft af sin fleksibilitet og pragmatisme. Det siger lederen af den socialdemokratiske Friedrich-Ebert-Stiftung-tænketank i Athen

IMF: Vi fejlede i den græske krise

I en ny rapport fra Den Internationale Valutafond, IMF’s egen vagthund, kastes der ualmindeligt hård kritik efter fondens ageren før, under og efter gældskrisen i Grækenland

Valutafonden, gå hjem

Ved at smide IMF på porten kan Grækenland spare milliarder af euro over de næste årtier, mens europæiske kreditorer ville mindske deres risici betydeligt

Neoliberalismen mister tilslutning

Når selv Den Internationale Valutafond, som i årtier har været bannerfører for neoliberale reformer, tvivler på reformernes virkning, er det udtryk for en bred tendens blandt økonomer og internationale institutioner: Der kommer stadig mere fokus på ulighed, og neoliberalismen mister opbakning
Neoliberalismen og IMF

Er neoliberalismen overvurderet?

Det spørgsmål stillede tre økonomer fra den internationale valutafond IMF for nylig i tidsskriftet Finance and Development. Vi har bedt fire kendere kommentere debatten

Neoliberalismens bannerfører er kommet til fornuft

Først nu har IMF undersøgt, hvilken effekt den neoliberale medicin har haft på patienterne. Konklusionen? Deregulering og nedskæringspolitik slår fejl

Grækerne spænder livremmen – mens kreditorerne skændes

Endnu flere sparetiltag, der skærer dybt i grækerne privatøkonomi skal blødgøre de græske kreditorer. IMF har imidlertid opgivet håbet om, at Grækenland med den nuværende spareiver formår at slippe ud af gældsdilemmaet.

Nedsmeltning forstærket i Zimbabwe

Plasticpenge og hjemmelavede dollarsedler skal redde regeringen fra manglen på ægte penge

Sider

Mest læste

  1. Hvad skal verden med begrebet om bæredygtig udvikling, hvis ikke det gælder for Nigeria?
  2. Ideen om, at udviklingen inden for kunstig intelligens og robotteknologi vil være så drastisk, at den vil afstedkomme en ny industriel revolution, et kvantespring i produktiviteten og genkomsten af skyhøj vækst, er en illusion. Det mener den amerikanske økonom Robert J. Gordon, der ser den såkaldte fjerde industrielle revolution som en stærk overdrivelse
  3. Verden er fanget i »90-procentsøkonomien«. En verdensøkonomi, der ikke er lukket ned og derfor ikke længere befinder sig i den største krise i moderne historie. Men også en økonomi, som absolut ikke er tilbage på et normalt niveau
  4. Århundreders værste orkan har banket Mellemamerika tilbage til håbløsheden. Nu er det kun at håbe på donorernes gode viljer til hjælp LA PAZ - Normalt hedder det sig, at man skal ikke sparke på en mand, der allerede ligger ned...
  5. Højrefløjen er ude på et både moralsk og politisk skråplan i deres forsvar for selskaber, der aggressivt forsøger at minimere deres skat i Danmark, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  6. Coronakrisen udstiller, hvor afhængige vi er af globaliseringen. Selv om regeringens hjælpepakker storroses, kan de være utilstrækkelige, hvis store lande slynges ud i dybe kriser. Det er vilkåret for en lille åben økonomi som den danske, siger to økonomiprofessorer
  7. Det er slående, at Asien, Latinamerika og Afrika led alvorlige tilbageslag fra 1997 til 1999, hvorimod USA’s og EU’s multinationale selskaber ekspanderede
  8. Franskmændene har netop valgt Keynes til fordel for Friedman. Og efter et par år hvor monetarismens nedskæringspolitik har sat væksten i stå og fået arbejdsløshed og ulighed til at stige, er resten af EU måske parat til at følge Frankrig. Første skridt kunne være en EU-beskæftigelsespagt som supplement til finanspagten