Organisation

IMF

IMF anvender chok- doktrinen i Ukraine

Den politik, IMF indfører i Ukraine, har skabt den nye globale underklasse prekariatet. Der er brug for, at medlemmer af denne klasse forener sig mod Bruxelles, Washington og Moskvas forsøg på at dominere

IMF advarer mod global boligboble

Den Internationale Valutafond er bekymret for, at flere lande er ved at opbygge boligbobler og efterlyser politiske indgreb. Dansk boligekspert er mere bekymret for høj dansk gæld end for global boligboble

IMF har skiftet fokus fra reformer til ulighed

Den Internationale Valutafond er kendt som en ’kold’ institution, der dikterer barske reformer og hårde spareprogrammer. Men nu er stigende ulighed blevet Valutafondens største bekymring

Plovmænd mod sabler

Kriselån til Ukraine kan vinde over raslende russiske sabler

Ukraine er på fallittens rand

Det politisk ustabile Ukraine er også ramt af en akut finansiel krise. Eksperter advarer om, at landet har brug for økonomisk hjælp i løbet af uger, hvis det skal undgå statsbankerot efter at den nye midlertidige præsident har erklæret statskassen for tom kort før fristen for tilbagebetaling af milliardlån udløber. Her er et overblik over Ukraines økonomiske situation

Ukrainerne på vej mod økonomisk hestekur

En kommende lånepakke fra IMF vil føre til højere forbrugspriser på energi og offentlig transport, men ukrainske familier er vant til at klare sig i den sorte økonomi

IMF: Ingen magisk grænse for statsgæld

Intet tyder på, at der er en universel grænse for, hvor meget gæld et land kan bære rundt på, før det hæmmer væksten. Tværtimod ser det ud til at have større betydning, om gælden er på vej op eller ned, end om den er høj, viser nyt studie fra Den Internationale Valutafond

Er Grækenland på vej mod bedre tider?

Mens den græske regering beskriver de seneste års reformer som en historisk succes, påpeger oppositionen, at genopretnings-programmet har skabt en humanitær nødsituation

IMF: Vækst-lokomotiver taber pusten

Verdensøkonomien vokser mindre end ventet, spår Den Internationale Valutafond i ny neddæmpet prognose. Eurozonen kan regne med fortsat minusvækst i 2013

IMF: Sparepolitikken ude af trit med tidligere krisestrategier

Den Internationale Valutafond, der i de første fem år af krisen pressede på for offentlige nedskæringer, påviser nu, at sparepolitikken har været langt mere dominerende nu end under tidligere recessioner

Sider

Mest læste

  1. De fleste er enige om, at ulighed er et problem. Men for at løse det bliver vi nødt til at tage arbejderklassen alvorligt og anerkende, at vi lever i et klassesamfund
  2. Moldova ligger efter Albanien på FN’s liste over fattige lande og efter Zimbabwe, Angola og Sri Lanka. 600.000 moldovere har forladt hjemlandet
  3. Krisen er ovre og opsvinget på vej, forsikrer bl.a. finansministre. Andre hæfter sig ved statistikken, der taler om global recession hvert årti. Men under konjunkturspekulationerne lurer en dybere uro over økonomiens nye strukturelle svagheder: en aldrende befolkning, en svigtende produktivitetsvækst, en grænseløs gældsætning og et farligt politisk landskab
  4. Den aktuelle krise sætter velfærdsstaten under pres og svækker troen på markedskræfternes frie spil. Til gengæld inviterer krisen til fordomsfri debat om civilsamfundets selvorganiserede aktiviteter. Det kan skabe grundlag for nye frivillige fællesskaber og tillidsbaseret velfærd
  5. Uligheden vil altid stige af sig selv, hvis vi ikke gør noget drastisk
  6. Ideen om, at udviklingen inden for kunstig intelligens og robotteknologi vil være så drastisk, at den vil afstedkomme en ny industriel revolution, et kvantespring i produktiviteten og genkomsten af skyhøj vækst, er en illusion. Det mener den amerikanske økonom Robert J. Gordon, der ser den såkaldte fjerde industrielle revolution som en stærk overdrivelse
  7. 10 år efter finans- og senere eurokrisens udbrud ligner Tyskland en europæisk krisevinder, mens Grækenland stadig ligger bagerst i feltet. Nøglen til den tyske nationaløkonomis succesfulde vej gennem krisen ser den græsk-tyske økonomiprofessor Alexander Kritikos især i Tysklands eksport- og investeringsstrategier. Samtidig kritiserer han skarpt den væksthæmmende sparepolitik i Grækenland, hvor statskrisen dog overvejende er selvforskyldt
  8. Den 20. marts skal Grækenland tilbagebetale et afdrag på 14,5 milliarder euro. Det er penge, de ikke har, og hvis ikke de finder dem inden da, må de reelt erklære sig statsbankerot. Men hvad betyder det egentlig?