Organisation

IMF

IMF konspirerer om at kaste Grækenland ud i en ny krise

I kulissespillet om næste fase af redningsplanen for Grækenland er Den Internationale Valutafond netop blevet grebet i overvejelser om at udløse en ny ’kreditbegivenhed’ for bedre at kunne gennemtrumfe egne betingelser

Ukraine trues til at rydde op i korruption

IMF advarer Ukraine om, at man vil tilbageholde et kriselån på 40 mia. dollar, hvis landet ikke gør en ’væsentlig indsats’ for at stoppe korruptionen

Danmark overdriver asyl-omkostninger

Danmark har til den Internationale Valutafond overdrevet, hvor store udgifter, der gik til asylansøgere i 2015

To kriser – samme medicin

Der er ikke noget at sige til, at IMF kalder Irland for et godt eksempel, som de øvrige programlande – Spanien, Portugal, Cypern og ikke mindst Grækenland – bør tage ved lære af. Mange iagttagere er enige. Daily Telegraphs Jeremy Warner mener sågar, at man bør sætte den græske regering på »et Ryanair-fly til Dublin for en lektion i at tage sig sammen, komme videre, og rette op på en lille, kriseramt økonomi«.

Mystik omgærder IMF-deltagelse i græsk aftale

Både den græske regering og EU-Kommissionen har bekræftet indgåelsen af en såkaldt teknisk aftale om en ny hjælpepakke. Men IMF har nægtet at kommentere aftalen

IMF: Fare for dyb russisk recession

Ifølge en ny rapport fra Den Internationale Valutafond risikerer Rusland ni procents fald i BNP

Græsk aftale er ’urealistisk’

IMF kalder i et lækket notat den græske gæld for ’yderst ubæredygtig’, men gælden er ikke det eneste problem med aftalen. En række andre antagelser er dybt urealistiske, mener økonomer

IMF: Trods accept af krav vil Grækenlands gæld ikke være bæredygtig i 2030

Den græske regering smed i går håndklædet i ringen og accepterede i store træk kreditorernes vilkår. Samme dag viser lækkede papirer, at IMF ikke selv tror på, at den græske gæld vil blive bæredygtig trods implementering af krav

Grækenlands ladte grexit-pistol

På mandag er det point-of-no-return i det græske gældsdrama, når eurogruppens stats- og regeringschefer mødes til ekstraordinært krisemøde. Er det blot endnu et ’sidste udkald’ for at finde en løsning, eller er Grækenland på vej mod statsbankerot og euro-exit?

Grækenland får markant indrømmelse

Både Grækenland og dets kreditorer kom med nye forslag, der skal bygge bro i den månedlange strid mellem parterne. Især IMF slækker på kravene, mens Grækenland dog forsat afviser at skære i pensionerne

Sider

Mest læste

  1. Hvad skal verden med begrebet om bæredygtig udvikling, hvis ikke det gælder for Nigeria?
  2. Ideen om, at udviklingen inden for kunstig intelligens og robotteknologi vil være så drastisk, at den vil afstedkomme en ny industriel revolution, et kvantespring i produktiviteten og genkomsten af skyhøj vækst, er en illusion. Det mener den amerikanske økonom Robert J. Gordon, der ser den såkaldte fjerde industrielle revolution som en stærk overdrivelse
  3. Verden er fanget i »90-procentsøkonomien«. En verdensøkonomi, der ikke er lukket ned og derfor ikke længere befinder sig i den største krise i moderne historie. Men også en økonomi, som absolut ikke er tilbage på et normalt niveau
  4. Århundreders værste orkan har banket Mellemamerika tilbage til håbløsheden. Nu er det kun at håbe på donorernes gode viljer til hjælp LA PAZ - Normalt hedder det sig, at man skal ikke sparke på en mand, der allerede ligger ned...
  5. Højrefløjen er ude på et både moralsk og politisk skråplan i deres forsvar for selskaber, der aggressivt forsøger at minimere deres skat i Danmark, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  6. Coronakrisen udstiller, hvor afhængige vi er af globaliseringen. Selv om regeringens hjælpepakker storroses, kan de være utilstrækkelige, hvis store lande slynges ud i dybe kriser. Det er vilkåret for en lille åben økonomi som den danske, siger to økonomiprofessorer
  7. Det er slående, at Asien, Latinamerika og Afrika led alvorlige tilbageslag fra 1997 til 1999, hvorimod USA’s og EU’s multinationale selskaber ekspanderede
  8. Franskmændene har netop valgt Keynes til fordel for Friedman. Og efter et par år hvor monetarismens nedskæringspolitik har sat væksten i stå og fået arbejdsløshed og ulighed til at stige, er resten af EU måske parat til at følge Frankrig. Første skridt kunne være en EU-beskæftigelsespagt som supplement til finanspagten