Organisation

IMF

Europa har brug for en New Deal

Europæiske politikere og økonomer er i stort tal havnet i en blindgyde af økonomisk vanetænkning, siger den østrigske økonom Stephan Schulmeister, der kræver et opgør og en New Deal for Europa

Sparekniven skærer i græske pensioner

Grækerne raser igen. De demonstrerer mod flere nedskæringer, som regeringen er tvunget til at gennemføre for at få kontanthjælp fra EU og IMF

Kursskifte for EU påkrævet

At den nuværende forværring var forudsigelig, gør den ikke mindre alvorlig – især er de voldsomme reaktioner både i de kriseramte landes parlamenter og på gaden bekymrende.

FN vil regulere internettet i krigen mod terror

Ny FN-rapport anbefaler øget overvågning af sociale netværk på internettet. Men tiltaget risikerer at blåstemple censur og overvågning af dissidenter i totalitære regimer, advarer kritikere

Fagforeninger og de unge har brug for hinanden

Højrefløjen afskriver fagforeningerne som et fortidslevn. Og krisen gør de unge bange for at stå frem og tale om dårlige arbejdsforhold. Fagforeninger må få de unge med i kampen, her er et bud på hvordan

Strejke og molotovcocktails lammede Athen

Sydeuropa samles tilsyneladende i protester mod nedskæringer. Tvillingprotester i Athen og Madrid mod skrappe spareplaner

Folkeligt pres får Portugal til at sløjfe stramningsplan

En markant forhøjelse af lønmodtagerbetalte sociale sikringsbidrag bliver alligevel ikke til noget efter voldsomme protestdemonstrationer. Nu skal Portugals regering finde seks milliarder euro andre steder for at leve op til EU, IMF og ECB’s betingelser

Godt nyt fra Østfronten?

I 2008-2009 var de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa på randen af økonomisk nedsmeltning. Men politisk vilje og rask tilpasning samt hjælp udefra reddede regionen fra det værst tænkelige scenario, ifølge to IMF-økonomer. Kritikere mener, at læren er den stik modsatte

Det er tid til græsk bankerot

EU’s, ECB’s og IMF’s pres på et Grækenland vil ikke hjælpe. Spillet er allerede tabt

Sydeuropa frygter EU’s redningsplan

Mens markederne har taget godt imod budskabet om den Europæiske Centralbanks støtteopkøb af sydeuropæiske statsobligationer, melder politikere fra flere sydeuropæiske lande ud, at de ikke kan presse nye besparelser igennem

Sider

Mest læste

  1. Hvad skal verden med begrebet om bæredygtig udvikling, hvis ikke det gælder for Nigeria?
  2. Et nyt dansk studie viser, at økonomien kom sig hurtigt efter den spanske syge. Det giver grund til forsigtig optimisme i den nuværende krise, mener forskere. Men de understreger også, at situationen på mange måder er anderledes i dag end for hundrede år siden
  3. Coronakrisen udstiller, hvor afhængige vi er af globaliseringen. Selv om regeringens hjælpepakker storroses, kan de være utilstrækkelige, hvis store lande slynges ud i dybe kriser. Det er vilkåret for en lille åben økonomi som den danske, siger to økonomiprofessorer
  4. Det er slående, at Asien, Latinamerika og Afrika led alvorlige tilbageslag fra 1997 til 1999, hvorimod USA’s og EU’s multinationale selskaber ekspanderede
  5. Centralbankerne har afværget en ny finanskrise ved at skabe milliarder ud af ingenting, men pengene har også pustet aktiemarkederne op og gjort de rige rigere. Mens økonomien er i krise, er aktiemarkederne allerede tilbage på niveauet fra før corona. Det hele er »et eksperiment«, siger analytiker
  6. 10 år efter finans- og senere eurokrisens udbrud ligner Tyskland en europæisk krisevinder, mens Grækenland stadig ligger bagerst i feltet. Nøglen til den tyske nationaløkonomis succesfulde vej gennem krisen ser den græsk-tyske økonomiprofessor Alexander Kritikos især i Tysklands eksport- og investeringsstrategier. Samtidig kritiserer han skarpt den væksthæmmende sparepolitik i Grækenland, hvor statskrisen dog overvejende er selvforskyldt
  7. Verden er fanget i »90-procentsøkonomien«. En verdensøkonomi, der ikke er lukket ned og derfor ikke længere befinder sig i den største krise i moderne historie. Men også en økonomi, som absolut ikke er tilbage på et normalt niveau
  8. Moldova ligger efter Albanien på FN’s liste over fattige lande og efter Zimbabwe, Angola og Sri Lanka. 600.000 moldovere har forladt hjemlandet