Organisation

Indfødsretskontoret

Artikler
Læserbrev
13. januar 2023

Forskelsbehandling er tilladt i indfødsretten, men ikke diskrimination

Det er vigtigt at sondre mellem saglig forskelsbehandling og forbudt diskrimination på indfødsretsområdet. Konventionerne tillader lempelser for visse grupper, men forbyder forskelsbehandling på grund af nationalitet og religion
Det er vigtigt at sondre mellem saglig forskelsbehandling og forbudt diskrimination på indfødsretsområdet. Konventionerne tillader lempelser for visse grupper, men forbyder forskelsbehandling på grund af nationalitet og religion
Nyhed
27. december 2019

Tesfayes ministerium: Det er ikke os, der har lavet fejl …

Mattias Tesfayes ministerium afviser at have begået fejl i sagen om Tut Gatwech, der fik afslag på statsborgerskab på grund af en fejl fra Gældsstyrelsens side. Alligevel vil en ny ansøgning fra ham komme øverst i sagsbunken, lover ministeriet
I et svar til medlem af Folketingets Indfødsretsudvalg Peder Hvelplund (EL), skriver Mattias Tesfaye, at »det er selvfølgeligt uheldigt, hvis en offentlig myndigheds fejlvejledning er årsag til, at en ansøger på et givent tidspunkt ikke opfylder betingelserne«.
Nyhed
6. maj 2017

DF opsiger indfødsretsaftale fra Folketingets talerstol

For åben mikrofon opsagde Christian Langballe fredag den indfødsretsaftale fra 2015, som DF er medunderskriver af. Fremover vil vi højst stemme for tusind nye statsborgerskaber om året, sagde DF-ordføreren, der kaldte forhandlingen i Folketinget for ’parlamentarisk teater’
4. januar 2017

’I et land som Danmark burde det jo ikke være nødvendigt at få en politiker i tale, før man kan få sine rettigheder opfyldt’

Meningerne om myndighedernes langtrukne sagsbehandling af den danske statsborger Nourou Moussas ansøgning om statsborgerskab til sine to sønner er delte i Folketingets Indfødsretsudvalg. Mens DF mener, at det er hysteri at gøre et nummer ud af sagen, er de øvrige ordførere stærkt utilfredse med sagsbehandlingstiden
Det var først, da Johanne Schmidt-Nielsen kontaktede integrationsminister Inger Støjberg om Nourou Moussas sag, at der for alvor kom gang i sagsbehandlingen.
Nyhed
3. januar 2017

Dansk statsborger måtte vente 43 måneder, før hans to sønner fik det statsborgerskab, som de havde ret til

Nourou Moussa, der er er født i Togo, men blev dansk statsborger i 2005, bad i marts 2013 om at få udstedt bevis for dansk statsborgerskab til sine to sønner. Så gik måned efter måned efter måned. Først efter, at udlændingeminister Inger Støjberg i juni i år fik et spørgsmål om sagen i Folketinget, kom der skred i sagsbehandlingen
Nourou Moussa, der er er født i Togo, men blev dansk statsborger i 2005, bad i marts 2013 om at få udstedt bevis for dansk statsborgerskab til sine to sønner. Så gik måned efter måned efter måned. Først efter, at udlændingeminister Inger Støjberg i juni i år fik et spørgsmål om sagen i Folketinget, kom der skred i sagsbehandlingen
Nyhed
16. august 2013

Justitsministeriet har kludret med vejledning til statsløse

For anden gang i løbet af kort tid må Justitsministeriet erkende, at i kølvandet på statsløse-sagen, der kostede Birthe Rønn Hornbech posten som integrationsminister, har Indfødsrets-kontoret giver forkert vejledning om børn, der er født statsløse i Danmark
Nyhed
13. april 2013

Chefer gav ordre til afslag, selv om de vidste, de var ulovlige

Selv om souschefen i Indfødsretskontoret i en mail selv senere beskrev forløbet som »en farce«, var hun i foråret 2009 nødt at følge de pålæg, som kom oppefra i ministeriet, selv om det var i modstrid med en FN-konvention
I februar 2009 havde Birthe Rønn Hornbech besluttet, at hun selv personligt ville drøfte fortolkningen af den FN-konvention, som gav statsløse unge særlig adgang til statsborgerskab, når hun til juni skulle mødes med nordiske kolleger. Som følge af den beslutning blev fuldmægtigene i Indfødsretskontoret sat til at skrive afslag på stribe til de statsløse unge
Nyhed
11. december 2012

Afdelingschef: Statsløses rettigheder var ikke til at overse

Det var ikke meget, Birgit Kleis kunne huske om de statsløse fra sin tid som kontorchef i Indfødsretskontoret, da hun var indkaldt som vidne i Statsløsekommissionen. Til gengæld huskede afdelingschef Torsten Hesselbjerg tydeligt, at statsløses rettigheder var beskrevet udførligt
Torsten Hesselbjerg var i går indkaldt som vidne i Statskommissionen. Fra 1993-99 var han chef for Justitsministeriets Lovkontor, og derfor kom Indfødsretskontoret under ham, da det i 1993 blev overflyttet fra Indenrigsministeriet.
Nyhed
4. december 2012

Retskravet, der forsvandt

Da Frank Jensen i 1999 ændrede indfødsretsloven, blev unge statsløses rettigheder forvist til lovbemærkningerne, selv om Indfødsretskontoret ville have dem ind i lovteksten. Det skete, netop som den borgerlige opposition krævede strammere regler på området
Langt de fleste konventions-stridige afslag på stats-borgerskab til statsløse unge blev da også givet under forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, efter souschef Niels Beckman havde forladt indfødsretskontoret. Og det er stadig uklart, om der også i hans tid i kontoret kan være sket en fejlbehandling af statsløse ansøgere.