Menu
Log ind

Organisation

Institut for Menneskerettigheder

Da loven om at frakende fremmedkrigere deres statsborgerskab administrativt blev vedtaget, var det med en indbygget udløbsdato. Den udløbsdato vil regeringen nu ophæve, så loven bliver permanent. Men det er retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkeligt, lyder kritikken

Tesfaye vil ophæve solnedgangsklausul i lov om fremmedkrigeres statsborgerskab

Da loven om at frakende fremmedkrigere deres statsborgerskab administrativt blev vedtaget, var det med en indbygget udløbsdato. Den udløbsdato vil regeringen nu ophæve, så loven bliver permanent. Men det er retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkeligt, lyder kritikken
’Også ud fra en demokratisk synsvinkel er det at være borger i et land uden at have landets statsborgerskab utilfredsstillende. Så har man ikke lige rettigheder og indflydelse på det samfund, man er en del af, blandt andet gennem stemmeretten,’ mener indfødsretsekspert Eva Ersbøll.

Ekspert i indfødsret Eva Ersbøll går på pension: Tildeling af statsborgerskab er blevet politiseret

Fra juli er juristen Eva Ersbøll gået på pension fra Institut for Menneskerettigheder. Trofaste Informationslæsere kender hende fra avisens spalter som en ekspert i indfødsret, der i årevis har bidraget til samfundsdebatten om hendes speciale. Hun kan se tilbage på en periode, hvor tildeling af statsborgerskab er blevet stadig mere politiseret i kampen mellem ’gavefløjen’ og ’rettighedsfløjen’
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vil gå i dialog med forskellige organisationer og »ligesindede lande« om at styrke muligheden for at frakende fremmedkrigere deres statsborgerskab.

Tesfaye vil styrke muligheden for at gøre fremmedkrigere statsløse

Regeringen vil gå i dialog med organisationer og andre lande for at gøre det muligt at fratage danske statsborgere, som er mistænkt for at være fremmedkrigere, deres statsborgerskab – selv om de så bliver statsløse. Dermed bryder Tesfaye med mange års dansk indsats for at bekæmpe statsløshed, siger ekspert
Jacob Nellesø har været stofbruger i halvdelen af sit liv. Han er hjemløs og bruger en elscooter til at komme rundt med. Men den kan han ikke medbringe i fængslet.

Kriminalforsorgen: Stofbruger med handicap skal afsone 90 dages fængsel i sygeseng

Selv om Jacob Nellesø er ordineret medicinsk cannabis mod smerter af en speciallæge, vil Vestre Fængsel ikke give ham lov til at anvende medicinen, når han skal 90 dage i fængsel. Og hvis ikke Jacob Nellesø selv medbringer en kørestol, må han tilbringe det meste af afsoningen i en seng. Det er uværdigt, mener hans advokat
Billedet er fra Erhvervsskolen Nordsjælland, hvor eleverne er ved at uddanne sig til tømre. Hver tredje elev uden handicap dropper ud af skolen, inden vedkommende har færdiggjort uddannelsen. For elever med handicap gælder det hver anden.

Ny rapport: Hver anden elev med psykisk eller fysisk handicap dropper ud af erhvervsskolerne

Hver anden elev, der har et fysisk eller psykisk handicap, og som går på en erhvervsskole, falder fra, viser en ny undersøgelse. Organisationer kræver mere fleksibilitet på uddannelserne

Begmand til Indfødsretsudvalget fra Vestre Landsret i principiel sag om handicappet

Det var konventionsstridig forskelsbehandling, da Folketingets Indfødsretsudvalg i 2015 gav afslag på statsborgerskab til en 41-årig handicappet tyrkisk mand. Det fastslog Vestre Landsret fredag. Institut for Menneskerettigheder er begejstret for afgørelsen, som vil få betydning for andre handicappede
Der er sket meget, siden dengang Danmark var et af de lande, der gik forrest i kampen for menneskerettighederne. I dag taler flere og flere politikere om at ændre eller træde helt ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men hvordan er vi kommet hertil?

På tre årtier er Danmark gået fra at være foregangsland til hardliner på det menneskeretlige område

Der er sket meget, siden dengang Danmark var et af de lande, der gik forrest i kampen for menneskerettighederne. I dag taler flere og flere politikere om at ændre eller træde helt ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men hvordan er vi kommet hertil?
I et svar til medlem af Folketingets Indfødsretsudvalg Peder Hvelplund (EL), skriver Mattias Tesfaye, at »det er selvfølgeligt uheldigt, hvis en offentlig myndigheds fejlvejledning er årsag til, at en ansøger på et givent tidspunkt ikke opfylder betingelserne«.

Tesfayes ministerium: Det er ikke os, der har lavet fejl …

Mattias Tesfayes ministerium afviser at have begået fejl i sagen om Tut Gatwech, der fik afslag på statsborgerskab på grund af en fejl fra Gældsstyrelsens side. Alligevel vil en ny ansøgning fra ham komme øverst i sagsbunken, lover ministeriet
Ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og Lægeforeningen viser, at 90 procent af de adspurgte praktiserende læger og 67 procent af de adspurgte hospitalslæger vurderer, at patienter i højere grad bruger deres pårørende til at oversætte, end før tolke-gebyret blev indført.

Sundhed er for vigtig til symbolpolitik

Det er for risikabelt at lege sprogpoliti i sundhedsvæsenet, og det er netop det, tolkegebyret gør. Ordningen kunne med rette afskaffes
Størstedelen af de adspurgte læger oplever, at patienter i højere grad, end før tolkegebyret blev indført, bruger pårørende som tolke i sundhedsvæsenet.

Nye tal: Patienter med tolkebehov bruger i stigende grad pårørende som tolke i sundhedsvæsenet

Siden det såkaldte tolkegebyr blev indført, er flere patienter end før begyndt at bruge deres pårørende som tolke. Det vurderer ni ud af ti praktiserende læger i ny rapport. Det er problematisk af flere grunde, mener organisationer og støttepartier

Sider

Mest læste

  1. Danske domstole og anklagemyndigheden har strammet praksis på udvisningsområdet
    De danske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i mere end et årti fået kritik for ikke at udvise kriminelle i det omfang, som en del af befolkningen og et flertal af partierne på Christiansborg har ønsket. Nu har praksis på området ændret sig. Information har gennemgået domme og opgørelser fra 2018 på udvisningsområdet
  2. Hvid fosfor er et uhyggeligt våben
    Menneskerettighedsorganisationer og militæreksperter mener, at hvid fosfor er et unødvendigt angrebsvåben i krigen mod Taleban, men ISAF fastholder, at det napalmlignende stof er et fuldt lovligt våben, som frit kan anvendes, så længe konventionerne overholdes
  3. Isolation i fængsler er steget med 9.528 procent. Jurister tvivler på, at det foregår lovligt
    Antallet af danske indsatte, som straffes med isolation, er eksploderet de seneste år. Men praksis på området lever efter alt at dømme ikke op til den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er skrevet ind i dansk lovgivning. Det vurderer to eksperter
  4. Institut for Menneskerettigheder: Stop ulovlig overvågning af den danske befolkning
    Som en del af terrorbekæmpelsen skal teleselskaberne gemme store mængder teledata om danskerne. Disse såkaldte logningsregler er ulovlige og skal revideres, men nu udskyder regeringen for syvende gang revisionen. Institut for Menneskerettigheder skærper kritikken og kræver logningen afskaffet
  5. Tesfaye vil ophæve solnedgangsklausul i lov om fremmedkrigeres statsborgerskab
    Da loven om at frakende fremmedkrigere deres statsborgerskab administrativt blev vedtaget, var det med en indbygget udløbsdato. Den udløbsdato vil regeringen nu ophæve, så loven bliver permanent. Men det er retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkeligt, lyder kritikken
  6. Regeringens nye ’hjemrejseydelse’ vil betyde, at flere kommer til at leve i fattigdom
    Som en del af finansloven 2019 sænker regeringen og DF integrationsydelsen for børnefamilier med 2.000 kroner efter tre år. Herudover omdøber de den til hjemrejseydelse og sender et signal om, at flygtninge og udlændinge ikke er velkomne i Danmark
  7. Ny rapport: Muslimske friskoler underretter syv gange så sjældent som folkeskoler
    Selv når man tager højde for forældrenes indkomst, er der en »markant underrapportering« på muslimske friskoler, konkluderer Institut for Menneskerettigheder. Børn udsat for overgreb, vold, misbrug eller omsorgssvigt risikerer at få utilstrækkelig hjælp, lyder advarslen
  8. På tre årtier er Danmark gået fra at være foregangsland til hardliner på det menneskeretlige område
    Der er sket meget, siden dengang Danmark var et af de lande, der gik forrest i kampen for menneskerettighederne. I dag taler flere og flere politikere om at ændre eller træde helt ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men hvordan er vi kommet hertil?