Menu
Log ind

Organisation

Institut for Menneskerettigheder

Billedet er fra Erhvervsskolen Nordsjælland, hvor eleverne er ved at uddanne sig til tømre. Hver tredje elev uden handicap dropper ud af skolen, inden vedkommende har færdiggjort uddannelsen. For elever med handicap gælder det hver anden.

Ny rapport: Hver anden elev med psykisk eller fysisk handicap dropper ud af erhvervsskolerne

Hver anden elev, der har et fysisk eller psykisk handicap, og som går på en erhvervsskole, falder fra, viser en ny undersøgelse. Organisationer kræver mere fleksibilitet på uddannelserne

Begmand til Indfødsretsudvalget fra Vestre Landsret i principiel sag om handicappet

Det var konventionsstridig forskelsbehandling, da Folketingets Indfødsretsudvalg i 2015 gav afslag på statsborgerskab til en 41-årig handicappet tyrkisk mand. Det fastslog Vestre Landsret fredag. Institut for Menneskerettigheder er begejstret for afgørelsen, som vil få betydning for andre handicappede
Der er sket meget, siden dengang Danmark var et af de lande, der gik forrest i kampen for menneskerettighederne. I dag taler flere og flere politikere om at ændre eller træde helt ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men hvordan er vi kommet hertil?

På tre årtier er Danmark gået fra at være foregangsland til hardliner på det menneskeretlige område

Der er sket meget, siden dengang Danmark var et af de lande, der gik forrest i kampen for menneskerettighederne. I dag taler flere og flere politikere om at ændre eller træde helt ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men hvordan er vi kommet hertil?
I et svar til medlem af Folketingets Indfødsretsudvalg Peder Hvelplund (EL), skriver Mattias Tesfaye, at »det er selvfølgeligt uheldigt, hvis en offentlig myndigheds fejlvejledning er årsag til, at en ansøger på et givent tidspunkt ikke opfylder betingelserne«.

Tesfayes ministerium: Det er ikke os, der har lavet fejl …

Mattias Tesfayes ministerium afviser at have begået fejl i sagen om Tut Gatwech, der fik afslag på statsborgerskab på grund af en fejl fra Gældsstyrelsens side. Alligevel vil en ny ansøgning fra ham komme øverst i sagsbunken, lover ministeriet
Ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og Lægeforeningen viser, at 90 procent af de adspurgte praktiserende læger og 67 procent af de adspurgte hospitalslæger vurderer, at patienter i højere grad bruger deres pårørende til at oversætte, end før tolke-gebyret blev indført.

Sundhed er for vigtig til symbolpolitik

Det er for risikabelt at lege sprogpoliti i sundhedsvæsenet, og det er netop det, tolkegebyret gør. Ordningen kunne med rette afskaffes
Størstedelen af de adspurgte læger oplever, at patienter i højere grad, end før tolkegebyret blev indført, bruger pårørende som tolke i sundhedsvæsenet.

Nye tal: Patienter med tolkebehov bruger i stigende grad pårørende som tolke i sundhedsvæsenet

Siden det såkaldte tolkegebyr blev indført, er flere patienter end før begyndt at bruge deres pårørende som tolke. Det vurderer ni ud af ti praktiserende læger i ny rapport. Det er problematisk af flere grunde, mener organisationer og støttepartier
En kvinde med sine børn i en lejr for tidligere Islamisk Stat-krigere i det nordøstlige Syrien. Regeringen foreslår i nyt lovforslag, at børn i fremmedkrigere ikke fremover automatisk skal have dansk statsborgerskab. Men flere organisationer mener, det er i strid med konventioner.

Kritik af Tesfayes nye lov om børn af fremmedkrigere: I strid med konventioner

Børn født af danskere, der opholder sig i forbudte zoner, skal ikke automatisk have dansk statsborgerskab, foreslår udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i lovudkast. Det strider mod Danmarks internationale forpligtelser, mener Institut for Menneskerettigheder, der anbefaler, at udkastet trækkes tilbage
Regeringen har fremskyndet et lovforslag, der skal forhindre fremmedkrigere i at vende tilbage til Danmark, men lovforslaget er en meget tvivlsom fortolkning af FN-regler, mener Institut for Menneskerettigheder.

Institut: Tesfayes ministerium bruger ’meget tvivlsom’ fortolkning af konvention i lovforslag

I lovforslaget om fratagelse af fremmedkrigeres statsborgerskab lægger regeringen op til en fortolkning af FN-konventionen om begrænsning af statsløshed, der ifølge Institut for Menneskerettigheder er meget tvivlsom
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil fremlægge et lovforlsag i begyndelsen af december, som bl.a. vil gøre en administrativ frakendelse af dansk statsborgerskab muligt, hvis en person har handlet til alvorlig skade for landets vitale interesser.  På billedet ses nu afdøde fremmedkriger Abu Khatta

Lovforslag om fratagelse af statsborgerskab til fremmedkrigere får skarp kritik

Med et hastelovforslag vil regeringen gøre det muligt at fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab, hvis de ikke dermed bliver statsløse. Det skal afgøres administrativt uden forudgående dom af udlændingeministeren. Lovforslaget møder skarp kritik fra høringsparter
Antallet af danske indsatte, som straffes med isolation, er eksploderet de seneste år. Men praksis på området lever efter alt at dømme ikke op til den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er skrevet ind i dansk lovgivning. Det vurderer to eksperter

Isolation i fængsler er steget med 9.528 procent. Jurister tvivler på, at det foregår lovligt

Antallet af danske indsatte, som straffes med isolation, er eksploderet de seneste år. Men praksis på området lever efter alt at dømme ikke op til den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er skrevet ind i dansk lovgivning. Det vurderer to eksperter

Sider

Mest læste

  1. Isolation i fængsler er steget med 9.528 procent. Jurister tvivler på, at det foregår lovligt
    Antallet af danske indsatte, som straffes med isolation, er eksploderet de seneste år. Men praksis på området lever efter alt at dømme ikke op til den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er skrevet ind i dansk lovgivning. Det vurderer to eksperter
  2. Hvid fosfor er et uhyggeligt våben
    Menneskerettighedsorganisationer og militæreksperter mener, at hvid fosfor er et unødvendigt angrebsvåben i krigen mod Taleban, men ISAF fastholder, at det napalmlignende stof er et fuldt lovligt våben, som frit kan anvendes, så længe konventionerne overholdes
  3. Danske domstole og anklagemyndigheden har strammet praksis på udvisningsområdet
    De danske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i mere end et årti fået kritik for ikke at udvise kriminelle i det omfang, som en del af befolkningen og et flertal af partierne på Christiansborg har ønsket. Nu har praksis på området ændret sig. Information har gennemgået domme og opgørelser fra 2018 på udvisningsområdet
  4. Lovforslag om fratagelse af statsborgerskab til fremmedkrigere får skarp kritik
    Med et hastelovforslag vil regeringen gøre det muligt at fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab, hvis de ikke dermed bliver statsløse. Det skal afgøres administrativt uden forudgående dom af udlændingeministeren. Lovforslaget møder skarp kritik fra høringsparter
  5. På tre årtier er Danmark gået fra at være foregangsland til hardliner på det menneskeretlige område
    Der er sket meget, siden dengang Danmark var et af de lande, der gik forrest i kampen for menneskerettighederne. I dag taler flere og flere politikere om at ændre eller træde helt ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men hvordan er vi kommet hertil?
  6. Ny rapport: Hver anden elev med psykisk eller fysisk handicap dropper ud af erhvervsskolerne
    Hver anden elev, der har et fysisk eller psykisk handicap, og som går på en erhvervsskole, falder fra, viser en ny undersøgelse. Organisationer kræver mere fleksibilitet på uddannelserne
  7. Læge kritiserer kolleger, der opererer på raske børn for at give dem et køn
    Læger opererer på raske børn med tvetydige kønsorganer for at give dem et køn, selv om det kan have fysiske og psykiske konsekvenser senere hen, fremgår det af ny Amnesty-rapport. Gynækolog Ditte Trolle mener, det er problematisk at forudse kønsidentiteten for et menneske
  8. Regeringens nye ’hjemrejseydelse’ vil betyde, at flere kommer til at leve i fattigdom
    Som en del af finansloven 2019 sænker regeringen og DF integrationsydelsen for børnefamilier med 2.000 kroner efter tre år. Herudover omdøber de den til hjemrejseydelse og sender et signal om, at flygtninge og udlændinge ikke er velkomne i Danmark