Organisation

Institut for Menneskerettigheder

Nyhed
11. september 2020

Tesfaye vil ophæve solnedgangsklausul i lov om fremmedkrigeres statsborgerskab

Da loven om at frakende fremmedkrigere deres statsborgerskab administrativt blev vedtaget, var det med en indbygget udløbsdato. Den udløbsdato vil regeringen nu ophæve, så loven bliver permanent. Men det er retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkeligt, lyder kritikken
Da loven om at frakende fremmedkrigere deres statsborgerskab administrativt blev vedtaget, var det med en indbygget udløbsdato. Den udløbsdato vil regeringen nu ophæve, så loven bliver permanent. Men det er retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkeligt, lyder kritikken
Interview
14. juli 2020

Ekspert i indfødsret Eva Ersbøll går på pension: Tildeling af statsborgerskab er blevet politiseret

Fra juli er juristen Eva Ersbøll gået på pension fra Institut for Menneskerettigheder. Trofaste Informationslæsere kender hende fra avisens spalter som en ekspert i indfødsret, der i årevis har bidraget til samfundsdebatten om hendes speciale. Hun kan se tilbage på en periode, hvor tildeling af statsborgerskab er blevet stadig mere politiseret i kampen mellem ’gavefløjen’ og ’rettighedsfløjen’
’Også ud fra en demokratisk synsvinkel er det at være borger i et land uden at have landets statsborgerskab utilfredsstillende. Så har man ikke lige rettigheder og indflydelse på det samfund, man er en del af, blandt andet gennem stemmeretten,’ mener indfødsretsekspert Eva Ersbøll.
Nyhed
11. juli 2020

Tesfaye vil styrke muligheden for at gøre fremmedkrigere statsløse

Regeringen vil gå i dialog med organisationer og andre lande for at gøre det muligt at fratage danske statsborgere, som er mistænkt for at være fremmedkrigere, deres statsborgerskab – selv om de så bliver statsløse. Dermed bryder Tesfaye med mange års dansk indsats for at bekæmpe statsløshed, siger ekspert
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vil gå i dialog med forskellige organisationer og »ligesindede lande« om at styrke muligheden for at frakende fremmedkrigere deres statsborgerskab.
Nyhed
26. juni 2020

Kriminalforsorgen: Stofbruger med handicap skal afsone 90 dages fængsel i sygeseng

Selv om Jacob Nellesø er ordineret medicinsk cannabis mod smerter af en speciallæge, vil Vestre Fængsel ikke give ham lov til at anvende medicinen, når han skal 90 dage i fængsel. Og hvis ikke Jacob Nellesø selv medbringer en kørestol, må han tilbringe det meste af afsoningen i en seng. Det er uværdigt, mener hans advokat
Jacob Nellesø har været stofbruger i halvdelen af sit liv. Han er hjemløs og bruger en elscooter til at komme rundt med. Men den kan han ikke medbringe i fængslet.
Nyhed
24. februar 2020

Ny rapport: Hver anden elev med psykisk eller fysisk handicap dropper ud af erhvervsskolerne

Hver anden elev, der har et fysisk eller psykisk handicap, og som går på en erhvervsskole, falder fra, viser en ny undersøgelse. Organisationer kræver mere fleksibilitet på uddannelserne
Billedet er fra Erhvervsskolen Nordsjælland, hvor eleverne er ved at uddanne sig til tømre. Hver tredje elev uden handicap dropper ud af skolen, inden vedkommende har færdiggjort uddannelsen. For elever med handicap gælder det hver anden.
Nyhed
8. februar 2020

Begmand til Indfødsretsudvalget fra Vestre Landsret i principiel sag om handicappet

Det var konventionsstridig forskelsbehandling, da Folketingets Indfødsretsudvalg i 2015 gav afslag på statsborgerskab til en 41-årig handicappet tyrkisk mand. Det fastslog Vestre Landsret fredag. Institut for Menneskerettigheder er begejstret for afgørelsen, som vil få betydning for andre handicappede
Feature
28. december 2019

På tre årtier er Danmark gået fra at være foregangsland til hardliner på det menneskeretlige område

Der er sket meget, siden dengang Danmark var et af de lande, der gik forrest i kampen for menneskerettighederne. I dag taler flere og flere politikere om at ændre eller træde helt ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men hvordan er vi kommet hertil?
Der er sket meget, siden dengang Danmark var et af de lande, der gik forrest i kampen for menneskerettighederne. I dag taler flere og flere politikere om at ændre eller træde helt ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men hvordan er vi kommet hertil?
Nyhed
27. december 2019

Tesfayes ministerium: Det er ikke os, der har lavet fejl …

Mattias Tesfayes ministerium afviser at have begået fejl i sagen om Tut Gatwech, der fik afslag på statsborgerskab på grund af en fejl fra Gældsstyrelsens side. Alligevel vil en ny ansøgning fra ham komme øverst i sagsbunken, lover ministeriet
I et svar til medlem af Folketingets Indfødsretsudvalg Peder Hvelplund (EL), skriver Mattias Tesfaye, at »det er selvfølgeligt uheldigt, hvis en offentlig myndigheds fejlvejledning er årsag til, at en ansøger på et givent tidspunkt ikke opfylder betingelserne«.
Leder
20. december 2019

Sundhed er for vigtig til symbolpolitik

Det er for risikabelt at lege sprogpoliti i sundhedsvæsenet, og det er netop det, tolkegebyret gør. Ordningen kunne med rette afskaffes
Ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og Lægeforeningen viser, at 90 procent af de adspurgte praktiserende læger og 67 procent af de adspurgte hospitalslæger vurderer, at patienter i højere grad bruger deres pårørende til at oversætte, end før tolke-gebyret blev indført.
Nyhed
19. december 2019

Nye tal: Patienter med tolkebehov bruger i stigende grad pårørende som tolke i sundhedsvæsenet

Siden det såkaldte tolkegebyr blev indført, er flere patienter end før begyndt at bruge deres pårørende som tolke. Det vurderer ni ud af ti praktiserende læger i ny rapport. Det er problematisk af flere grunde, mener organisationer og støttepartier
Størstedelen af de adspurgte læger oplever, at patienter i højere grad, end før tolkegebyret blev indført, bruger pårørende som tolke i sundhedsvæsenet.

Sider

  • Nyhed
    10. december 2020

    Kvinder er mere skeptiske end mænd over for øremærket barsel til fædre

    Mænd går i højere grad end kvinder ind for de to måneders øremærket barsel til fædre, som EU kræver indført. 38 procent af fædrene går ind for øremærkningen, mens det samme kun gælder for 28 procent af kvinderne, viser ny undersøgelse
    Når de nyfødte skal passes, er det mor, der tager den største del af barslen. Og der er ikke stor opbakning til at give en øremærket barsel til mænd, viser undersøgelse.
  • Feature
    23. marts 2019

    Danske domstole og anklagemyndigheden har strammet praksis på udvisningsområdet

    De danske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i mere end et årti fået kritik for ikke at udvise kriminelle i det omfang, som en del af befolkningen og et flertal af partierne på Christiansborg har ønsket. Nu har praksis på området ændret sig. Information har gennemgået domme og opgørelser fra 2018 på udvisningsområdet
    I denne uge blev den kroatiske statsborger Jimmi Levakovic (ses på billedet med solbriller) på trods af 22 domme for kriminalitet ikke udvist af Danmark. Højesteret vurderede i sin begrundelse, at udvisning ville være i strid med Menneskerettighedskonventionen og dermed også EU-retten.
  • Nyhed
    19. april 2011

    Hvid fosfor er et uhyggeligt våben

    Menneskerettighedsorganisationer og militæreksperter mener, at hvid fosfor er et unødvendigt angrebsvåben i krigen mod Taleban, men ISAF fastholder, at det napalmlignende stof er et fuldt lovligt våben, som frit kan anvendes, så længe konventionerne overholdes
    Bomber af hvid fosfor minder om napalm. Det selvantænder ved kontakt med huden, klistrer sig fast og bliver ved med at brænde så længe, der er ilt. Resultatet er alvorlige kemiske forbrændinger, som meget let medfører døden.
  • Note
    7. maj 2021

    Danmark fik kritik på flere områder til eksamen i menneskerettigheder hos FN

    Hvert femte år skal FN’s medlemslande eksamineres i menneskerettigheder. Torsdag var det Danmarks tur, og det var særligt fængselsvæsenet, håndteringen af flygtninge og indvandrere og anvendelsen af tvang i psykiatrien, der blev kritiseret
    Det var blandt andet anvendelsen af tvang i psykiatrien, der blev kritiseret, da Danmark torsdag blev eksamineret i menneskerettigheder af FN’s medlemslande.
  • menneskerettigheder
    10. juli 2021

    Politikerne blev advaret, og fredag faldt dommen: Danmark krænkede menneskerettighederne

    Det er i strid med menneskerettighederne, at Danmark i tre år afskar en syrisk flygtning fra at blive genforenet med sin kone, lyder dom. Politikerne vedtog reglerne trods klare advarsler om, at det kunne være ulovligt
    Venstres daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i november 2015 på vej til forhandlinger om at hæve ventetiden på familiesammenføring fra et til tre år. Et af Støjbergs argumenter mod de daværende bekymringer var, at hendes embedsfolk ikke havde »kendskab til, at der i andre lovforslag på lignende vis er henvist til risikoen for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i forbindelse med prøvelse af en konkret sag vil kunne nå frem til, at lovforslagets ordning ikke er forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«.
  • Kommentar
    23. juni 2021

    Institut for Menneskerettigheder: Børn og unge skal også kunne ændre juridisk køn

    Børn og unge under 18 år skal have lov til at ændre juridisk køn. Det vil ikke bare øge deres selvbestemmelse, men også styrke accepten af den transkønnedes identitet blandt familie og venner og i samfundet generelt, skriver sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling og LGBTI+, Morten Emmerik Wøldike, og jurist Peter Hjaltason i dette debatindlæg
    Efter svære diskussioner valgte Etisk Råd med formand Anne-Marie Axø Gerdes i foråret at anbefale, at aldersgrænsen for juridisk kønsskifte sænkes til 10-12 år.
  • Nyhed
    22. juni 2018

    Mange handicappede børn skifter fra privatskole til folkeskole

    En større andel af handicappede børn skifter fra privatskole til folkeskole end børn uden handicap. De mange skoleskift er bekymrende, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder, der mener, at handicappede børns rettigheder langtfra er sikret godt nok på de frie skoler
    De frie grundskoler er stadig ikke omfattet af de samme regler som folkeskolen, selv om stadig flere danske børn går på fri- og privatskole (17 procent i 2017). Det kan gå ud over især børn med diagnoser og handicaps rettigheder.
  • Menneskerettigheder
    24. juni 2021

    Nye domme fra menneskerettighedsdomstolen sætter store spørgsmålstegn ved den danske FE-lov

    Masseovervågning kan godt være foreneligt med menneskerettighederne, fastslår menneskerettighedsdomstolen i to nye domme. Men det kræver nogle retsgarantier, som ikke umiddelbart er til stede i den danske lov om Forsvarets Efterretningstjeneste. Forsvarsministeriet er nu i gang med at analysere dommene
    Masseovervågning kan godt være foreneligt med menneskerettighederne, fastslår menneskerettighedsdomstolen i to nye domme. Men det kræver nogle retsgarantier, som ikke umiddelbart er til stede i den danske lov om Forsvarets Efterretningstjeneste. Forsvarsministeriet er nu i gang med at analysere dommene