Organisation

Junibevægelsen

Læserne spørger: Jens-Peter Bonde

Jens-Peter Bonde besvarer læsernes spørgsmål

Krigen raser i rød fond

Beskyldninger om grådighed og brud på fondsloven fyger gennem luften omkring Enkefru Plums Støttefond. Senest truer et bestyrelsesmedlem med at forlade sin post, hvis ikke sagens hovedperson, direktør Christian Harlang, træder tilbage. Selv mener han, at han er offer for 'en uhellig alliance'

Hvorfor højrefløjsgrupper i Europa-Parlamentet er en god ting

Der er desværre vægtige grunde til, at jeg skal høre på småfacister og racister, religiøse fanatikere og folk, der går på arbejde om morgenen med hensigten om at splitte deres arbejdsplads og vores europæiske fællesskab ad

Nej-bevægelserne har gravet deres egen grav

Nej-bevægelserne er på vej ud, fordi de hårdnak­ket har benægtet den politiske virkelighed

Læserne skriver

Debat fra dagens avis

'De har overtaget vores paroler - men vil ikke gennemføre dem'

Det var nej-sidens skepsis, som ja-partierne spillede på, når de i valgkampen talte om at sætte grænser for EU. Men de vil ikke følge op på parolerne med handling, mener JuniBevægelsens Ulla Sandbæk, der foreslår et helt nyt EU-skeptisk midterparti

Pinefuld retræte

<p>Afskaffelsen af de danske forbehold tegner til at blive en pinefuld affære for regeringen. Det netop overståede valg til Europa-Parlamentet viste, at EU-modstanden har skiftet side og nu fortrinsvist huserer i den borgerlige blok. Et kanonvalg til Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og lunkne og internt kritiserede kampagner fra Jens Rohde (V) og Bendt Bendtsen (K) er tydelige tegn på skiftet. Venstre og Konservative har før valgkampen vejret opinionen blandt deres vælgere og ræsonneret, at en skeptisk linje over for EU nok var det, der gav flest stemmer. Derfor ville Rohde sætte hegnspæle ned for EU og repræsentere Danmark frem for de liberale i parlamentet, og derfor mente Bendtsen, at Tyrkiet i hvert fald ikke skal optages i unionen. Og derfor mødte Messerschmidt fra den kant ingen konfrontation overhovedet og fik helt frit løb til sin EU-modstand. </p><p>Men hvad gør statsminister Lars Løkke Rasmussen så nu?

Sidste tæppefald for Junibevægelsen

Junibevægelsens tid på den europæiske scene er forbi efter 17 års virke. Søndagens skæbnevalg fik formand Keld Albrechtsen til at kapitulere på direkte tv. Dødsfaldet er forståeligt, men én mand kunne måske have forhindret det, mener eksperter

Forskel på de røde nej'er

Søren Søndergaard og Keld Albrechtsen er gamle kampfæller, men stiller op på hver sin nej-liste. Den ene vil ud af EU, den anden vil blive

Læserne skriver

Debat fra dagens avis

Sider

Mest læste

  1. PINLIGT. Det var ordet, som SF’s spidskandidat til det kommende Europa-Parlamentsvalg, Margrete Auken, brugte, da hun i går kommenterede en reform, som det udskældte europæiske parlament vedtog sidste onsdag...
  2. Drude Dahlerup føler sin ære krænket af svensk journalist og debattør
  3. Den dogmatiske venstrefløj blev opfundet af de kulturradikale i 60'erne og har præget fløjen lige siden. Opgøret er på vej, og koderne for, hvad der er god skik på venstrefløjen er under opløsning. Villy Søvndal bærer faklen, men hvor løber han hen med den? Der er blæst til kulturkamp på venstrefløjen
  4. Radikal Ungdom valgte ny formand i weekenden, og han lagde ud med at kritisere partitoppens passivitet Radikal Ungdoms nye formand indledte sin karriere i weekenden med en kritik af den radikale foketingsgruppe...
  5. JuniBevægelsens opstillingsliste er som skræddersyet til at tage vælgere fra Socialdemokratiet ved Europa-Parlamentsvalget JuniBevægelsen vil med en bred, midtsøgende opstillingsliste gå efter Socialdemokratiets EU-skeptiske vælgere ved valget til Europa-Parlamentet næste år...
  6. Venstrefløjen, Dansk Folkeparti og EU-modstanderne afslører et fleksibelt syn på den danske forfatning
  7. Kompromiset er hjemme. Men der bliver knurret på alle sider - ikke mindst over mangel på klarhed i Parlamentets kompromis om det omstridte servicedirektiv. Alt tyder på, at kampen om liberalisering af tjenesteydelser langt fra er ovre
  8. Den gamle regering tabte især folketingsvalget på pinsepakken, og de to brudte valgløfter om efterløn og respekt for EU-undtagelserne