Menu
Log ind

Organisation

Justitsministeriet

Justitsministeriets ekspert i menneskeret, Nina Holst Christensen, var ikke i tvivl, da en afdelingschef fra Inger Støjbergs (V) ministerium spurgte, om det var muligt at lave en absolut undtagelsesfri regel om, at man kan adskille mindreårige asylansøgere: Nej, det er ikke muligt, gengav hun svaret over for Instrukskommissionen, hvor hun blev afhørt onsdag.

Instrukskommissionen: Justitsministeriets ekspert udelukkede en undtagelsesfri ordning

Nina Holst Christensen, Justitsministeriets ekspert i menneskeretsspørgsmål, var ikke i tvivl: En undtagelsesfri ordning om at adskille samtlige unge asylpar, som Inger Støjberg ønskede, ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det fortalte hun under onsdagens afhøringer i Instrukskommissionen
De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, sagde under torsdagens samråd, at man får det indtryk, at retterne fik besked om at lukke ned, og at der »ikke var lagt op til, at det var noget, man selv skulle tage stilling til«, selv om retterne er uafhængige.

Ekspertudvalg vil undersøge den omdiskuterede coronanedlukning af domstolene

Nedlukningen af domstolene under coronakrisen har fået kritik for at være sket på en måde, der ser ud til at være på kant med Grundloven. Nu vil det ekspertudvalg, som Folketinget har nedsat til at kulegrave myndighedernes håndtering af coronakrisen, undersøge forløbet
Justitsminister Nick Hækkerup præsenterede tirsdag forslaget til en samtykkelov.

Danmarks nye samtykkelov kaldes en »historisk milepæl«. Ekspert tvivler på effekten

»Historisk« og »milepæl«: Regeringen og støttepartierne har indgået aftale om at indføre en ny samtykkebaseret voldtægtslov. Ekspert tvivler på, at det vil føre til flere domme
»Frederiksberg har indtil nu haft åbent for almindelige notarforretninger og må have vurderet, at det var en særlig samfundskritisk opgave. Jeg har forstået, at Frederiksberg nu også lukker notaren efter aftale med Kristian Hertz,« lyder det i et referat fra et møde den 20. marts. På billedet ses Frederiksberg byret.

Byret ville selv bestemme under nedlukning. Så ringede Domstolsstyrelsens direktør

Domstolsstyrelsen har hævdet, at det var op til retterne selv at afgøre, hvilke sager der fortsat skulle behandles under forårets nedlukning. Men referat tyder på, at styrelsens direktør forsøgte at få Frederiksberg byret til at holde op med at behandle en bestemt type sager. Retten afviste dog at ændre praksis
»Referaterne underbygger yderligere, at beslutningen om at lukke og om at genåbne domstolene blev truffet af regeringen,« siger advokat og tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen, der for tænketanken Justitia har skrevet en rapport om nedlukningen.

Referater modsiger myndigheders forklaring om nedlukningen af domstolene

Både Justitsministeriet og Domstolsstyrelsens direktør har afvist, at det var regeringen, der lukkede domstolene og afgjorde, hvornår de kunne genåbne. Mørklagte referater fortæller en anden historie
Et flertal på syv ud af ni dommere i en højesteret med et konservativt flertal vurderede, at en præsident ikke kan påberåbe sig »absolut immunitet«, og derfor ikke er hævet over loven, når anklagemyndigheden i New York vil undersøge, hvorvidt Trump har brudt delstatens love.

Højesteret sætter klare grænser for Trumps mulighed for at undslippe retsforfølgelse

Med et flertal på syv ud af ni dommere tilkendegiver USA’s højesteret, at en præsident ikke kan modsætte sig udlevering af relevante dokumenter i en retlig undersøgelse foretaget af en delstat. Det kan i sidste instans føre til offentliggørelse af præsidentens selvangivelser
Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg er »langt hen ad vejen« enig i eksperters kritik af, at forløbet bag nedlukningen af domstolene var på kant med Grundlovens princip om magtens tredeling. Venstre og De Radikale kræver sagen undersøgt

Dommerformand om nedlukning: »Mit klare indtryk er, at det var regeringen, der lukkede os«

Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg er »langt hen ad vejen« enig i eksperters kritik af, at forløbet bag nedlukningen af domstolene var på kant med Grundlovens princip om magtens tredeling. Venstre og De Radikale kræver sagen undersøgt
Det kontroversielle forløb begyndte den 11. marts, få minutter inden statsminister Mette Frederiksen på direkte tv annoncerede den historiske nedlukning af Danmark.

Mails sår tvivl om, hvorvidt nedlukningen af domstolene var i overensstemmelse med Grundloven

Nye dokumenter kaster lys over nedlukningen af retsvæsenet under coronakrisen. Forløbet er på kant med Grundlovens princip om domstolenes uafhængighed, vurderer juridiske eksperter. Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet afviser kritikken
Den 11. marts 2020 kl 20.30 startede statsminister Mette Frederiksen det pressemøde, hvor hun annoncerede, at Danmark ville blive lukket ned. Så vidt Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, husker, fik han allerede om eftermiddagen den 11. marts 2020 et opkald fra Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, hvor han fortalte, at statsminister Mette Frederiksen samme aften ville lukke Danmark ned og sende medarbejderne i den offentlige sektor hjem.

Direktør afviser grundlovsbrud: Nedlukningen af domstolene var helt efter bogen

Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, er uforstående over for kritikken af nedlukningen af domstolene. »Hvis vi som det eneste sted i samfundet bare havde valgt at fortsætte, havde det været dybt uforsvarligt sundhedsmæssigt,« siger han
Der er ikke længere modstand mod at ændre fokus og at udvide kriminaliseringen af voldtægt. Men der strides om ordvalget, og fronterne er trukket unødig skarpt op, skriver Jørn Vestergaard, professor i strafferet, i dette debatindlæg

Om der står ’samtykke’ eller ’frivillighed’ i den nye voldtægtsparagraf, er ikke det vigtige

Der er ikke længere modstand mod at ændre fokus og at udvide kriminaliseringen af voldtægt. Men der strides om ordvalget, og fronterne er trukket unødig skarpt op, skriver Jørn Vestergaard, professor i strafferet, i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Danske domstole og anklagemyndigheden har strammet praksis på udvisningsområdet
    De danske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i mere end et årti fået kritik for ikke at udvise kriminelle i det omfang, som en del af befolkningen og et flertal af partierne på Christiansborg har ønsket. Nu har praksis på området ændret sig. Information har gennemgået domme og opgørelser fra 2018 på udvisningsområdet
  2. Danmarks nye samtykkelov kaldes en »historisk milepæl«. Ekspert tvivler på effekten
    »Historisk« og »milepæl«: Regeringen og støttepartierne har indgået aftale om at indføre en ny samtykkebaseret voldtægtslov. Ekspert tvivler på, at det vil føre til flere domme
  3. Nej, tildækningsforbuddet er IKKE et burkaforbud
    Der er ingen tvivl om, at baggrunden for tildækningsforbuddet er et ønske om at fjerne burka og niqab fra det offentlige rum. Men i en retsstat skal en lov ikke håndhæves ud fra en fornemmelse af, hvad det politiske flertal nok reelt ønskede. Den skal håndhæves ud fra det grundlag, lovgiverne har vedtaget loven på
  4. Isolation i fængsler er steget med 9.528 procent. Jurister tvivler på, at det foregår lovligt
    Antallet af danske indsatte, som straffes med isolation, er eksploderet de seneste år. Men praksis på området lever efter alt at dømme ikke op til den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er skrevet ind i dansk lovgivning. Det vurderer to eksperter
  5. Ny rapport: Hvert fjerde drab i Danmark blev begået af en psykisk syg
    Ny rapport fra Justitsministeriet analyserer drabssager i Danmark fra 2012 til 2017. Drab begået af psykisk syge og partnerdrab på kvinder er de største enkeltstående kategorier. Organisationer efterlyser politisk handling for at nedbringe tallet
  6. Der er et primitivt debatniveau på retsområdet, hvor politikerne kappes om at være mest tough on crime
    Man kunne nærmest få indtryk af, at Trine Bramsen finder det moralsk anstødeligt, at en forsvarer kan finde på at yde advokatbistand til bandemedlemmer
  7. En karriere for livet
    De, der søger mod rocker- og bandegrupperinger, higer efter basale, sociale tilhørsforhold og accept, mens grupperingerne derimod vælger nye medlemmer på baggrund af de unges evne til at tjene penge på kriminalitet og slå på tæven, viser ny undersøgelse fra Justitsministeriet
  8. Referater modsiger myndigheders forklaring om nedlukningen af domstolene
    Både Justitsministeriet og Domstolsstyrelsens direktør har afvist, at det var regeringen, der lukkede domstolene og afgjorde, hvornår de kunne genåbne. Mørklagte referater fortæller en anden historie