Organisation

Justitsministeriet

FOLK

Kresten Philipsen *I Aabenraa er der stiftende generalforsamling i dag i en Borgerliste, der har til formål at vælte amtsborgmester Kresten Philipsen og bekrige tanken om en Euroregion Sønderjylland/Slesvig...

Delsejr til anklagerne i Ri-Bus-sagen

Vestre Landsret afviste i går forsvarernes formelle indsigelser mod anklageskriftet i Ri-Bus-retssagen ved byretten i Esbjerg. Landsretten underkender dermed byretten, der for to uger siden kom til det stik modsatte resultat...

De skal rappes, skal de

Nynazisterne er på en gang ynkelige og faretruende, når de blander træskjolde med symboler fra et massemords tid QLUMMEN Nynazister, der hjemmesløjder træskjolde til værn mod fjenden - det var et næsten komisk element i TV2-Lorrys nyhedsindslag torsdag aften om nazisternes march i Roskilde denne lørdag...

I den VL-kreds og Wagner, wohin

Intermetzo Klummisten åbner med rystende hånd Politikens Erhvervsmagasin. 1893 af nationens mest magtfulde nulevende sønner og døtre med mærkbar overvægt af det maskuline er oplistede i kælderen af hver af tillæggets ti sider...

Fanden hytter sine - men først til efteråret

Venstre fik udskudt lovforslaget om fremtidens undersøgelser af ministerskandaler Spørgsmålet om, hvorvidt politisk betændte sager skal undersøges for åbne eller lukkede døre, udsættes til næste folketingssamling...

Lovens lange arm forlænges

Rockerkrigen har sat skub i omfattende lovpakke fra justitsministeren. Lovpakken ændrer ved principper i dansk retspleje Justitsminister Bjørn Westh (S) har netop præsenteret en omfattende lovpakke, som bryder med hidtil gældende retsprincipper...

Embedskastens værk

Embedsværkets snart kroniske politisk bestemte medløberrolle i skandalerne skal medregnes til årsagerne I lige linie er der generationsmæssigt ikke så forfærdeligt langt ned til den embedsstand, der gennem generationer uforanderligt og loyalt betjente Enevældens monarker og leverede dem administration og rådgivning...

Sider

Mest læste

  1. Både Justitsministeriet og Domstolsstyrelsens direktør har afvist, at det var regeringen, der lukkede domstolene og afgjorde, hvornår de kunne genåbne. Mørklagte referater fortæller en anden historie
  2. Domstolsstyrelsen har hævdet, at det var op til retterne selv at afgøre, hvilke sager der fortsat skulle behandles under forårets nedlukning. Men referat tyder på, at styrelsens direktør forsøgte at få Frederiksberg byret til at holde op med at behandle en bestemt type sager. Retten afviste dog at ændre praksis
  3. De danske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i mere end et årti fået kritik for ikke at udvise kriminelle i det omfang, som en del af befolkningen og et flertal af partierne på Christiansborg har ønsket. Nu har praksis på området ændret sig. Information har gennemgået domme og opgørelser fra 2018 på udvisningsområdet
  4. Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg er »langt hen ad vejen« enig i eksperters kritik af, at forløbet bag nedlukningen af domstolene var på kant med Grundlovens princip om magtens tredeling. Venstre og De Radikale kræver sagen undersøgt
  5. Nye dokumenter kaster lys over nedlukningen af retsvæsenet under coronakrisen. Forløbet er på kant med Grundlovens princip om domstolenes uafhængighed, vurderer juridiske eksperter. Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet afviser kritikken
  6. Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, er uforstående over for kritikken af nedlukningen af domstolene. »Hvis vi som det eneste sted i samfundet bare havde valgt at fortsætte, havde det været dybt uforsvarligt sundhedsmæssigt,« siger han
  7. Der er ingen tvivl om, at baggrunden for tildækningsforbuddet er et ønske om at fjerne burka og niqab fra det offentlige rum. Men i en retsstat skal en lov ikke håndhæves ud fra en fornemmelse af, hvad det politiske flertal nok reelt ønskede. Den skal håndhæves ud fra det grundlag, lovgiverne har vedtaget loven på
  8. Der er ikke længere modstand mod at ændre fokus og at udvide kriminaliseringen af voldtægt. Men der strides om ordvalget, og fronterne er trukket unødig skarpt op, skriver Jørn Vestergaard, professor i strafferet, i dette debatindlæg