Menu
Log ind

Organisation

Justitsministeriet

Nu skal Danmark tage højde for, at hjertesyge Latif Wadood vil have 700 km til hospitalet i Afghanistan

45-årige Latif Wadood fra Afghanistan fik afslag på humanitært ophold, selv om han med en kunstig hjerteklap er helt afhængig af hurtig behandling, og der ville være 700 km til hospitalet, hvis han blev sendt hjem. Nu er hans sag genoptaget som følge af Paposhvili-dommen
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har fået en ny tolkning af FN’s statsløsekonvention igennem

Støjbergs stramninger for statsløse gør ikke borgerne mere sikre

Det vil stadig være op til PET at holde øje med mulige terrorister blandt unge danske statsløse, selv om udlændingeminister Inger Støjberg har fået en ny fortolkning af FN’s statsløshedskonvention igennem

Mediernes hungren efter godbidder risikerer at skabe et journalistisk ræs mod bunden

Radio24syv har afsløret at Danmarks Radio og Justitsministeriet aftalte, at DR kunne få nyheden om, at man var klar til at forbyde LTF, som en ’solohistorie’ mod at gå på kompromis med et grundlæggende journalistisk princip: at høre modparten. Men offentligheden risikerer at blive spillets tabere

Vigtigt dokument om Inger Støjbergs tvangsadskillelse af unge asylpar forbliver hemmeligt

Offentlighedsloven giver ikke mulighed for indsigt i den juridiske vurdering, som Justitsministeriet i februar 2016 lavede af Inger Støjbergs ulovlige praksis med at adskille unge asylpar. Det har ombudsmanden nu afgjort. Sagen får også betydning for den kommende revision af offentlighedsloven, forudser offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen
Vi hilser en strafparagraf om psykisk vold velkommen, men vi skal lære af de engelske erfaringer og ikke tro, at problemet er løst alene ved at ændre på loven

En ny lov mod psykisk vold er ikke nok – vi skal styrke forebyggelsen

Vi hilser en strafparagraf om psykisk vold velkommen, men vi skal lære af de engelske erfaringer og ikke tro, at problemet er løst alene ved at ændre på loven
Analyse
Det omdiskuterede tildæknings-forbud skal håndhæves i overensstemmelse med ordlyd og bemærkninger til den lov, som Folketinget har vedtaget – ikke ud fra en fornemmelse af, hvad det politiske flertal bag loven ønskede at opnå. Derfor skal politiet nu gribe ind overfor enhver tildækning af ansigtet – ikke blot niqab og burka, skriver Jens Elo Rytter.

Nej, tildækningsforbuddet er IKKE et burkaforbud

Der er ingen tvivl om, at baggrunden for tildækningsforbuddet er et ønske om at fjerne burka og niqab fra det offentlige rum. Men i en retsstat skal en lov ikke håndhæves ud fra en fornemmelse af, hvad det politiske flertal nok reelt ønskede. Den skal håndhæves ud fra det grundlag, lovgiverne har vedtaget loven på
Med Søren Pape Poulsens tiltrædelse som partiformand i 2014 fik De Konservative ikke oprejsning. Tværtimod fortsatte vælgernes opbakning ned mod spærregrænsen. Men så blev Pape Poulsen justitsminister ...

Søren Pape Poulsen: Offerets bedste ven

Med Søren Pape Poulsens tiltrædelse som partiformand i 2014 fik De Konservative ikke oprejsning. Tværtimod fortsatte vælgernes opbakning ned mod spærregrænsen. Men så blev Pape Poulsen justitsminister ...

Nu skruer ombudsmanden bissen på over for Justitsministeriet

Ombudsmanden har sendt et 11 sider langt brev til ministeriet og bedt om at få oplyst, hvad ministeriet vil gøre for at sikre »reelle og varige forbedringer« for ministeriets lange svartider om aktindsigt

R og SF kritiserer regeringen for at sylte ny offentlighedslov

Forhandlingerne om en ny offentlighedslov er kørt fast. SF anklager regeringen for at sylte lovudkastet, mens De Radikale beskriver forhandlingsprocessen som »fodslæbende«
Departementschef Sophus Garfiel udnytter loven, når han beder sine ansatte om at tilrettelægge arbejdet, så der er mest muligt lukkethed.

Det er offentlighedsloven, den er gal med

Det har vakt opsigt, at departementschefen i Økonomi- og Indenrigsministeriet Sophus Garfiel har opfordret sine ansatte til at tilrettelægge deres arbejde, så der sikres størst mulig lukkethed. Men det største problem er ikke den lukkede kultur blandt embedsmændene – det er selve offentlighedsloven, der er noget galt med

Sider

Mest læste

  1. Referater modsiger myndigheders forklaring om nedlukningen af domstolene
    Både Justitsministeriet og Domstolsstyrelsens direktør har afvist, at det var regeringen, der lukkede domstolene og afgjorde, hvornår de kunne genåbne. Mørklagte referater fortæller en anden historie
  2. Byret ville selv bestemme under nedlukning. Så ringede Domstolsstyrelsens direktør
    Domstolsstyrelsen har hævdet, at det var op til retterne selv at afgøre, hvilke sager der fortsat skulle behandles under forårets nedlukning. Men referat tyder på, at styrelsens direktør forsøgte at få Frederiksberg byret til at holde op med at behandle en bestemt type sager. Retten afviste dog at ændre praksis
  3. Danske domstole og anklagemyndigheden har strammet praksis på udvisningsområdet
    De danske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i mere end et årti fået kritik for ikke at udvise kriminelle i det omfang, som en del af befolkningen og et flertal af partierne på Christiansborg har ønsket. Nu har praksis på området ændret sig. Information har gennemgået domme og opgørelser fra 2018 på udvisningsområdet
  4. Dommerformand om nedlukning: »Mit klare indtryk er, at det var regeringen, der lukkede os«
    Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg er »langt hen ad vejen« enig i eksperters kritik af, at forløbet bag nedlukningen af domstolene var på kant med Grundlovens princip om magtens tredeling. Venstre og De Radikale kræver sagen undersøgt
  5. Mails sår tvivl om, hvorvidt nedlukningen af domstolene var i overensstemmelse med Grundloven
    Nye dokumenter kaster lys over nedlukningen af retsvæsenet under coronakrisen. Forløbet er på kant med Grundlovens princip om domstolenes uafhængighed, vurderer juridiske eksperter. Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet afviser kritikken
  6. Direktør afviser grundlovsbrud: Nedlukningen af domstolene var helt efter bogen
    Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, er uforstående over for kritikken af nedlukningen af domstolene. »Hvis vi som det eneste sted i samfundet bare havde valgt at fortsætte, havde det været dybt uforsvarligt sundhedsmæssigt,« siger han
  7. Nej, tildækningsforbuddet er IKKE et burkaforbud
    Der er ingen tvivl om, at baggrunden for tildækningsforbuddet er et ønske om at fjerne burka og niqab fra det offentlige rum. Men i en retsstat skal en lov ikke håndhæves ud fra en fornemmelse af, hvad det politiske flertal nok reelt ønskede. Den skal håndhæves ud fra det grundlag, lovgiverne har vedtaget loven på
  8. Om der står ’samtykke’ eller ’frivillighed’ i den nye voldtægtsparagraf, er ikke det vigtige
    Der er ikke længere modstand mod at ændre fokus og at udvide kriminaliseringen af voldtægt. Men der strides om ordvalget, og fronterne er trukket unødig skarpt op, skriver Jørn Vestergaard, professor i strafferet, i dette debatindlæg