Organisation

Jyllands-Posten

’Nogle siger, jeg er diktatorisk. Andre vil kalde det målrettet’

Torsdag aften optrådte den skandaleombruste Jørgen Ejbøl til et debatarrangement. Hovedpersonen nægtede at tale om Flemming Rose, ytringsfrihed og håndfæstninger. I stedet fortalte han om sin ledelsesfilosofi, sine børnebørn og mediernes ’ensidige’ fremstilling af ham

Koncernen

Grundlaget for kritisk journalistik er ikke mindst, at magt ikke bare er den stærkes ret til at regere på mavefornemmelser. Magthavere må kunne fremlægge argumenter for deres magtudøvelse i en kritisk, offentlig samtale, hvis ikke de skal blive magtfuldkomne

Ytringsfriheden har kun hersket i en brøkdel af danmarkshistorien. Vi tænker sjældent på det – men den kan forsvinde igen

Terror og populisme lokker os til at gå på kompromis med vores principper. Men det er en fejl, mener Frederik Stjernfelt og Jacob Mchangama, som i dag udkommer med en fælles bog om ytringsfrihedens danmarkshistorie

’Jyllands-Posten viste sin indre ayatollah’

I Europa har vi gennem de sidste 25-30 år internaliseret fatwaen i form af en udbredt selvcensur, og vi bør derfor ikke være overraskede over Jyllands-Postens ageren i Rose-sagen. Det mener den britiske forfatter og debattør Kenan Malik, der ser venstrefløjens genkomst som forkæmper for ytringsfriheden som en nødvendighed, hvis udviklingen skal vendes

’Pansergeneralen’ og de andre mediechefer forbliver i flyverskjul

Topledelsen i JP/Politikens Hus gemmer sig bag skriftlige udtalelser og stiller ikke op til interviews om Flemming Roses kritik af Jyllands-Posten. Det fjerner andre magthaveres incitament til at svare på kritik og får mediebranchen til at fremstå dobbeltmoralsk og utroværdig, lyder kritikken

Jeg er ikke-praktiserende fundamentalist

Jeg går ind for ytringsfrihed i yderste konsekvens – jeg tør bare ikke leve mit budskab. Det er ydmygende. For når man som bladtegner ikke tegner det måske-farlige, får man heller ikke vished om, at det er farligt; man er bare den, der tøver

Fra loyal løjtnant til fortjenstfuld desertør

Flemming Rose nærede i mange år farlig loyalitet over for Jyllands-Postens daværende chefredaktør, Jørgen Ejbøl. Så længe kæppen kun ramte andre, opponerede han ikke. Da den ramte ham selv midt i Muhammed-krisen, var han tavs i et årti. Men han skal da have tak for endelig at gå til modangreb i sin nye bog

’Bølle’ uden selvransagelse

Jørgen Ejbøl har tromlet hen over al modstand i den danske dagbladsverden. I en ny bog af journalist og forfatter Kirsten Jacobsen ser han triumferende ud over slagmarken. Hvis der lugter brændt, må det være nogen andre idioters skyld

’Pansergeneralen’ brød ikke loven – men gik måske over stregen

Selv om det ikke var i strid med medieansvarsloven, når Jørgen Ejbøl som formand for JP/Politikens koncernbestyrelse forlangte indskrænkning af Flemming Roses ytringsfrihed, var hans indblanding alligevel usædvanlig, lyder vurderingen fra flere mediejurister

Juste: Hæmningsløst overgreb på den redaktionelle frihed

I weekenden tog avisens ansvarshavende chefredaktør for Jyllands-Posten i perioden 2003-08, Carsten Juste, bladet fra munden med en hård kritik af koncernledelsen for JP/Politikens Hus

Sider

Mest læste

  1. DEN AVIS, du sidder med nu, har de seneste 58 år været landets yngste. Det er vi fra denne morgen ikke længere, når landets nye dagblad, Dagen, for første gang kommer på gaden...
  2. Når det kinesiske styre raser over en satiretegning i et dansk dagblad, så er det ikke udtryk for en spontan, følelsesladet forargelse. I stedet er der tale om en taktisk fornærmelse, som er et af kommunistpartiets hyppigst brugte værktøjer
  3. Det er som en fornemmelse: Vi ved, hvad vi taler om, men vi kan ikke sætte ord på. Man har brugt betegnelsen 'indvandrer', men det passer ikke, for svenskere er også indvandrere...
  4. Når Pia Kjærsgaard argumenterer for det, en forsker beskriver som en »kontroversiel« idé om befolkningsudskiftning, bruger hun tal, der er fire gange højere end de reelle og 16 gange højere end de mest retvisende. Det fortæller manden bag de beregningerne, hun bruger
  5. Da Mao døde i 1976, bragte Information en nekrolog, der var arbejdet på i to år. Maos kommunistiske livsværk blev opsummeret som 'måske det mægtigste i vort århundrede'. Var avisen gennemsyret af maoisme?
  6. I denne uge blev vi mindet om, at når det kommer til virkeligheden, er en halvsløj handling oftest rarere end spænding og action. Den kinesiske coronavirus har nemlig spredt sig og fået WHO til at erklære international sundhedskrise
  7. 10 år efter Muhammed-krisen må vi konstatere, at nationalisme er en markant aktør i dagens debat. Og tegningerne spiller fortsat ind i en større tendens til at fremstille ’de andre’ i form af flygtninge og migranter som en trussel mod danske værdier
  8. Omkring 1920 indtog Jyllands-Posten førstepladsen som Danmarks mest antisemitiske avis og bragte lange lederartikler om løsningen på ’jødeproblemet’