Organisation

Jyllands-Posten

Glidebanen

Når en ledelse påberåber sig undtagelsestilstand på ubestemt tid over Flemming Rose og giver sig selv ubegrænsede magtbeføjelser over for redaktionen, er vi netop ’på vej mod en glidebane, hvor ingen kan forudsige, hvad selvcensuren vil ende med’

Når forfængeligheden og frygten møder den brutale virkelighed

Flemming Roses nye bog afslører JP/Politikens hårdhændede metoder for at lukke munden på ham, men er også et lidt for omstændeligt og omfangsrigt forsøg på intellektuelt selvforsvar. Alligevel er det vigtig og nødvendig nutidshistorie

Boguddrag: Listen fra centralkomitéen

I en ny bog afslører tidligere redaktør på Jyllands-Posten Flemming Rose, at ledelsen af JP/Politikens hus i en årrække forbød ham at tale offentligt om blandt andet religion. I dette uddrag fortæller Rose om det møde i juni 2011, hvor JP/Politikens daværende bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl, daværende direktør Lars Munch og JP's daværende chefredaktør Jørn Mikkelsen præsenterede ham for en såkaldt ’håndfæstning’ om, at han drastisk skulle begrænse sin deltagelse i offentligheden

Mediefolk bakker op om Rose – men også om JP/Politikens ledelse

Ledelsen i JP/Politikens Hus møder kritik fra journalister og redaktører, efter Flemming Rose har afsløret de restriktioner, ledelsen underlagde ham i årene efter Muhammed-krisen. Samtidig må kritikerne erkende, at truslen mod JP/Politikens Hus var så stor, at det er svært at pege fingre

Tidligere PET-chef: Sikkerhed vigtigere end Flemming Roses ytringsfrihed

Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef hos PET, vil ikke kritisere de begrænsninger i ytringsfriheden, som Flemming Rose blev udsat for med henvisning til sikkerheden for de ansatte i JP-Politiken
Flemming Rose
Jyllands-Postens øverste ledelse underlagde daværende udlandsredaktør Flemming Rose strenge restriktioner i årene efter Muhammed-krisen. Det afslører hovedpersonen selv i en ny bog. Her kommer det også frem, at den daværende bestyrelsesformand blandede sig usædvanligt meget i avisens beslutninger
Jyllands-Postens øverste ledelse underlagde daværende udlandsredaktør Flemming Rose strenge restriktioner i årene efter Muhammed-krisen. Det afslører hovedpersonen selv i en ny bog. Her kommer det også frem, at den daværende bestyrelsesformand blandede sig usædvanligt meget i avisens beslutninger

Flemming Rose langer hårdt ud efter Jyllands-Posten i ny bog

Skeletterne vælter ud af skabet i en ny, overraskende bog om Jyllands-Posten. Tidligere redaktør Flemming Rose afslører blandt andet, hvordan avisens bestyrelsesformand underlagde ham et hemmeligt censurregime for at forhindre ham i at skrive om kontroversielle emner

Jyllands-Postens afsked med Muhammed

De, som skabte Muhammed-tegningerne og førte kampen, er alle ude nu. Chefredaktørerne Carsten Juste og Jørn Mikkelsen er ude, og sidste år forlod Flemming Rose avisen med den bemærkelsesværdige forklaring, at han hellere ville skrive bøger og holde foredrag end være ansat på den avis, hvor han startede kampen. Det er et lille stykke danmarkshistorie, som er afsluttet.

Jyllands-Posten skifter kurs. Hvorhen, vides ikke

De kommer til at grine lidt mere i Viby J med en ny chefredaktør, men den afgørende magt ligger (stadig) hos avisens store rorgænger, Jørgen Ejbøl

JP/Politikens Hus anker ikke dom i piratsag

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen er egentlig ikke enig i dommen i sagen mellem hans avis og de to tidligere sømandsgidsler Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez

Sider

Mest læste

  1. DEN AVIS, du sidder med nu, har de seneste 58 år været landets yngste. Det er vi fra denne morgen ikke længere, når landets nye dagblad, Dagen, for første gang kommer på gaden...
  2. Når det kinesiske styre raser over en satiretegning i et dansk dagblad, så er det ikke udtryk for en spontan, følelsesladet forargelse. I stedet er der tale om en taktisk fornærmelse, som er et af kommunistpartiets hyppigst brugte værktøjer
  3. Det er som en fornemmelse: Vi ved, hvad vi taler om, men vi kan ikke sætte ord på. Man har brugt betegnelsen 'indvandrer', men det passer ikke, for svenskere er også indvandrere...
  4. Når Pia Kjærsgaard argumenterer for det, en forsker beskriver som en »kontroversiel« idé om befolkningsudskiftning, bruger hun tal, der er fire gange højere end de reelle og 16 gange højere end de mest retvisende. Det fortæller manden bag de beregningerne, hun bruger
  5. Da Mao døde i 1976, bragte Information en nekrolog, der var arbejdet på i to år. Maos kommunistiske livsværk blev opsummeret som 'måske det mægtigste i vort århundrede'. Var avisen gennemsyret af maoisme?
  6. I denne uge blev vi mindet om, at når det kommer til virkeligheden, er en halvsløj handling oftest rarere end spænding og action. Den kinesiske coronavirus har nemlig spredt sig og fået WHO til at erklære international sundhedskrise
  7. 10 år efter Muhammed-krisen må vi konstatere, at nationalisme er en markant aktør i dagens debat. Og tegningerne spiller fortsat ind i en større tendens til at fremstille ’de andre’ i form af flygtninge og migranter som en trussel mod danske værdier
  8. Omkring 1920 indtog Jyllands-Posten førstepladsen som Danmarks mest antisemitiske avis og bragte lange lederartikler om løsningen på ’jødeproblemet’