Menu
Log ind

Organisation

Klassekampen

Den norske avis Klassekampen beskriver sig selv som ’venstrefløjens avis’ og vinkler typisk skarpt  og kritisk på de borgerlige partier, som her på mandagens forside. Foto: Klassekampen

Historien om en venstrefløjssucces

Den norske avis Klassekampen har et markant politisk ståsted, men har åbnet sig fra at være en ’sekterisk’ avis for marxister-leninister til i dag at være ’et intellektuelt centrum’, der indgyder journalistisk respekt. Og så har avisen fordoblet sit oplag på otte år
Forståelse. På hotelværelset i København i mange år efter kan Jon Michelet godt forstå rationalet i POT’s overvågning af ham. Det var kendt, at de norske kommunister fik penge fra Sovjet – derfor var det nærliggende, at også maoisterne fik penge fra kineserne. Men det fik vi altså ikke, siger han.

Overstyrmand, forfatter og maoist – og overvåget i fem år

Den norske styrmand, journalist og spændingsforfatter Jon Michelet var en af de mest overvågede maoister i Norge i 1970’erne. Efter at have fået indsigt i 82 rapporter i hans personsag fra Politiets Overvågningstjeneste har han skrevet en bog om ulovlig politisk overvågning
‘Vi vil have Far ud af Fængslet’, stod der på det banner, som familiemedlemmer til fængslede syndikalister bar frem den første maj 1919. At anholde lederne af de revolutionære bevægelser var en flittigt anvendt metode for Statspolitiet. Den var også effektiv, for som inspektør Tage-Jensen fra Statspolitiet skrev i maj 1922, så var konsekvensen af den slags anholdelser, at agitationen ophørte.

Den Røde Garde og de oprørske flygtninge

En vigtig opgave for de revolutionære i årene efter Første Verdenskrig var at sørge for politiske flygtninge, der brugte København som mellemstation på vej til eller fra Sovjetrusland. De revolutionære flygtninge var også et område, som Statspolitiet fulgte tæt

Islamkritikeren er en sur, gammel mand

Gennemsnitslæseren af islamfjendtlige net-sider er en mand over 65 år, uden børn og med en kort uddannelse, viser en analyse fra Norge
Ovenpå muhammedtegningerne. Venstrefløjen kæmpede engang for at selv det værste, mest afskyelige, man kunne forestille sig blev nødt til at komme frem i offentligheden, ellers ville det fungere som en destruktiv understrøm i forhold til den frie debat. Men i 80'erne begyndte idéen om 'den anden' og respekten for de fremmede at blive central også ved hjælp af antropologien. Fremmede kulturer og mentaliteter skulle forstås på egne præmisser. »Men respekt og kritik er to sider af samme sag. Det har venstrefløjen glemt. Herved har man svigtet det mål, man oprindelig kæmpede for,« siger den norske professor i idéhistorie Jan-Erik Ebbestad Hansen.

Alt det man kæmpede for er glemt igen

Man sloges for det frie menneskes ret til at ytre og udfolde sig. Man kæmpede mod traditionerne og religionen og for en kritisk rationalitet. Så kom antropologien. Så kom islam. Og pludselig blev der mærkværdigt stille på venstrefløjen, siger den norske idehistoriker Jan-Erik Ebbestad Hansen

PET bestormet af 33 borgere

Efter offentliggørelsen af PET-Kommissionens rapport i juni har PET endelig fået noget at rive i. En 'lang række' borgere ønsker nemlig oplyst, om tjenesten gemmer registreringer om dem
Årets mest markante norske bogudgivelser får norsk litteraturredaktør til at spørge, om hendes landsmænd er ideologisk rustede til at tage de debatter, som gode bøger rejser?

Hvor går de litterære grænser?

Årets mest markante norske bogudgivelser får norsk litteraturredaktør til at spørge, om hendes landsmænd er ideologisk rustede til at tage de debatter, som gode bøger rejser?

Læserne skriver

Debat fra dagens Information
Norges statsminister, Jens Stoltenberg, dagen efter at vælgerne gav ham endnu fire år ved magten.

Venstrefløjen beholder magten i Norge

Nordmændene valgte at forlænge venstrefløjsregeringens mandat i endnu fire år. Iagttagere begrunder Arbeiderpartiets succes med, at partiet har stået fast på at være i opposition til højrefløjen frem for at rykke mod midten

Mere eller mindre uafhængig

På weekendens Tekstallianse i Oslo fejrede man litteraturens mangfoldighed og de uafhængige kræfter

Sider

Mest læste

  1. I frit fald mellem nye og gamle skillelinjer
    For længe, længe siden lykkedes det et hæderkronet parti at få halvdelen af befolkningen på sin side og forvandle en klassekamp til en velfærdsstat. I dag er det lykkedes Socialdemokraterne at forvandle sig selv til et parti, befolkningen har medlidenhed med...
  2. Er de overhovedet kvinder?
    Kvindelige filosoffer inspirerer en helt ny generation af tænkere. Information præsenterer fire af filosofiens nye superstjerner
  3. Værdier til venstre
    Det er, som om vi nu lever i det klasseløse samfund. Som om der ikke længere er sociale modsætninger. Sådan ser det ud, hvis man ser politikernes markeringer som billeder af samfundet...
  4. Klassekamp eller ej – det handler om de udstødte
    Helle Thorning-Schmidt mener, at man skal yde efter evne og nyde efter behov, og ikke opføre sig som en forkælet rettighedsegoist. Frank Jensen er imod differentierede rettigheder og mener, at velfærd for de fattige er lig med fattig velfærd. Netop de fattige og udstødte er noget, som begge formandskandidater har sat højt på deres dagsorden
  5. Den Røde Garde og de oprørske flygtninge
    En vigtig opgave for de revolutionære i årene efter Første Verdenskrig var at sørge for politiske flygtninge, der brugte København som mellemstation på vej til eller fra Sovjetrusland. De revolutionære flygtninge var også et område, som Statspolitiet fulgte tæt
  6. Bergen Blogger - Susanne Christensens yndlingshjemmesider
    Den norskdanske blogger Susanne Christensen surfer mellem lysende navne, poetiske opfindelser og the queer side of culture
  7. Islamkritikeren er en sur, gammel mand
    Gennemsnitslæseren af islamfjendtlige net-sider er en mand over 65 år, uden børn og med en kort uddannelse, viser en analyse fra Norge
  8. Historien om en venstrefløjssucces
    Den norske avis Klassekampen har et markant politisk ståsted, men har åbnet sig fra at være en ’sekterisk’ avis for marxister-leninister til i dag at være ’et intellektuelt centrum’, der indgyder journalistisk respekt. Og så har avisen fordoblet sit oplag på otte år