Organisation

Klassekampen

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste

Folk

6. august 2021

Klassekampen har ramt finanseliten: Unge børsmæglere klager over ’inhumane’ forhold

Klassebevidsthedens spøgelse har endelig fundet vej til finanssektoren, hvor unge børsmæglere beklager sig over den ulidelige udbytning, som de bliver udsat for af banker som Goldman Sachs

En af investeringsbankernes nestorer, Xavier Rolet, kalder unge børshajer for forkælede, fordi de ønsker en kortere arbejdsuge på højest 80 timer.

Analyse

28. maj 2021

Pelle Dragsteds tilslutning til den marxistiske udbytningsteori spænder ben for hans fine visioner

Der er mange mulige fordele ved medarbejdereje af virksomheder, men Pelle Dragsteds forestilling om, at al anden indkomst end arbejdsindkomst basalt set er uretfærdig, fører ham frem til nogle tvivlsomme konklusioner. Lektor i økonomi Jeppe Druedahl har nærlæst bogen ’Nordisk socialisme’

Anmeldelse

28. november 2020

Stort værk om dansk samtidskunst er kundskabsrigt og stimulerende, men næsten for seriøst

Informations kunstredaktør Maria Kjær Themsen har skrevet et omfattende værk om dansk samtidskunst efter årtusindskiftet, der er rigt på viden og giver et grundigt overblik – men er også præget af opremsninger og overvældende mange navne og detaljer

Informations kunstredaktør Maria Kjær Themsen indleder sit værk ’Berørt – Om dansk kunst i det nye årtusinde’ med et billede af Karriere Bar, hvis avis hun i sin tid var redaktør på.

Baggrund

20. juli 2013

Historien om en venstrefløjssucces

Den norske avis Klassekampen har et markant politisk ståsted, men har åbnet sig fra at være en ’sekterisk’ avis for marxister-leninister til i dag at være ’et intellektuelt centrum’, der indgyder journalistisk respekt. Og så har avisen fordoblet sit oplag på otte år

Den norske avis Klassekampen beskriver sig selv som ’venstrefløjens avis’ og vinkler typisk skarpt og kritisk på de borgerlige partier, som her på mandagens forside.
Foto: Klassekampen

Interview

29. september 2012

Overstyrmand, forfatter og maoist – og overvåget i fem år

Den norske styrmand, journalist og spændingsforfatter Jon Michelet var en af de mest overvågede maoister i Norge i 1970’erne. Efter at have fået indsigt i 82 rapporter i hans personsag fra Politiets Overvågningstjeneste har han skrevet en bog om ulovlig politisk overvågning

Forståelse. På hotelværelset i København i mange år efter kan Jon Michelet godt forstå rationalet i POT’s overvågning af ham. Det var kendt, at de norske kommunister fik penge fra Sovjet – derfor var det nærliggende, at også maoisterne fik penge fra kineserne. Men det fik vi altså ikke, siger han.

Baggrund

19. juli 2012

Den Røde Garde og de oprørske flygtninge

En vigtig opgave for de revolutionære i årene efter Første Verdenskrig var at sørge for politiske flygtninge, der brugte København som mellemstation på vej til eller fra Sovjetrusland. De revolutionære flygtninge var også et område, som Statspolitiet fulgte tæt

‘Vi vil have Far ud af Fængslet’, stod der på det banner, som familiemedlemmer til fængslede syndikalister bar frem den første maj 1919. At anholde lederne af de revolutionære bevægelser var en flittigt anvendt metode for Statspolitiet. Den var også effektiv, for som inspektør Tage-Jensen fra Statspolitiet skrev i maj 1922, så var konsekvensen af den slags anholdelser, at agitationen ophørte.

25. april 2012

Islamkritikeren er en sur, gammel mand

Gennemsnitslæseren af islamfjendtlige net-sider er en mand over 65 år, uden børn og med en kort uddannelse, viser en analyse fra Norge

Interview

9. januar 2010

Alt det man kæmpede for er glemt igen

Man sloges for det frie menneskes ret til at ytre og udfolde sig. Man kæmpede mod traditionerne og religionen og for en kritisk rationalitet. Så kom antropologien. Så kom islam. Og pludselig blev der mærkværdigt stille på venstrefløjen, siger den norske idehistoriker Jan-Erik Ebbestad Hansen

Ovenpå muhammedtegningerne. Venstrefløjen kæmpede engang for at selv det værste, mest afskyelige, man kunne forestille sig blev nødt til at komme frem i offentligheden, ellers ville det fungere som en destruktiv understrøm i forhold til den frie debat. Men i 80'erne begyndte idéen om 'den anden' og respekten for de fremmede at blive central også ved hjælp af antropologien. Fremmede kulturer og mentaliteter skulle forstås på egne præmisser. »Men respekt og kritik er to sider af samme sag. Det har venstrefløjen glemt. Herved har man svigtet det mål, man oprindelig kæmpede for,« siger den norske professor i idéhistorie Jan-Erik Ebbestad Hansen.

Nyhed

23. november 2009

PET bestormet af 33 borgere

Efter offentliggørelsen af PET-Kommissionens rapport i juni har PET endelig fået noget at rive i. En 'lang række' borgere ønsker nemlig oplyst, om tjenesten gemmer registreringer om dem

Baggrund

13. november 2009

Hvor går de litterære grænser?

Årets mest markante norske bogudgivelser får norsk litteraturredaktør til at spørge, om hendes landsmænd er ideologisk rustede til at tage de debatter, som gode bøger rejser?

Sider

3. januar 2008

Er de overhovedet kvinder?
Kvindelige filosoffer inspirerer en helt ny generation af tænkere. Information præsenterer fire af filosofiens nye superstjerner
3. marts 2006

I frit fald mellem nye og gamle skillelinjer
For længe, længe siden lykkedes det et hæderkronet parti at få halvdelen af befolkningen på sin side og forvandle en klassekamp til en velfærdsstat. I dag er det lykkedes Socialdemokraterne at forvandle sig selv til et parti, befolkningen har medlidenhed med...
16. februar 2002

Fra modspil til medløb
Det lyder som en løgn, men det er sandt: 60 amerikanske intellektuelle har skrevet en erklæring, som støtter den amerikanske regering. De har rakt hånden op i den offentlige debat og sagt: Vi er enige med regeringen...
Baggrund

19. juli 2012

Den Røde Garde og de oprørske flygtninge
En vigtig opgave for de revolutionære i årene efter Første Verdenskrig var at sørge for politiske flygtninge, der brugte København som mellemstation på vej til eller fra Sovjetrusland. De revolutionære flygtninge var også et område, som Statspolitiet fulgte tæt
Baggrund

13. november 2009

Hvor går de litterære grænser?
Årets mest markante norske bogudgivelser får norsk litteraturredaktør til at spørge, om hendes landsmænd er ideologisk rustede til at tage de debatter, som gode bøger rejser?