Menu
Log ind

Organisation

Københavns Universitet

Grafen viser udviklingen i coronapandemien afhængig af forskellige tiltag. Den sorte linje viser, hvad der vil ske, hvis vi ingenting gør. Den grå viser, hvad der vil ske, hvis vi lukker skoler og universiteter. Den gule viser resultatet af at isolere smittede, og den røde viser kapaciteten af intensive pladser.

Ingen modeller kan præcist forudsige coronas udvikling. Men de er det bedste redskab, vi har

I denne uge udgav et førende britisk forskerhold en meget omtalt rapport, som forudsiger, at coronavirussen kommer til at koste hundredtusinder af menneskeliv. Et andet forskerhold kommer nu med kritik af studiet. Spørgsmålet er, hvor stor lid man kan sætte til de modeller, som forsøger at spå om pandemiens udvikling
Også som podcast
Du kan lytte til podcasten her på siden eller ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din foretrukne podcastafspiller.

Drop tanken om klimaløsninger. Naturen skal tænkes ind i alle grene af samfundet

Vi skal stoppe med at tale om klimaløsninger. Der kommer ikke noget teknologisk fiks på den klimakrise, vi står i. I hvert fald ikke hvis man spørger professor og FN-ekspert Katherine Richardson. Der skal helt andre ting til, hvis vi skal have en bæredygtig udvikling, siger hun i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’
Gennem analyse af urinprøver kan forskerne blive klogere på, hvilken næring forskellige befolkningslag mangler – og det kan gøre det muligt at udvikle nye fødevareprodukter, som henvender sig specielt til dem. »Det er vigtigt at vide, hvilken sammenhæng der er mellem indkomst og kostmønstre, så vi eksempelvis kan blive klogere på, hvilke næringsstoffer den fattigste del af samfundet mangler,« siger Alessia Trimigno, postdoc på Foodomics Lab på Københavns Universitet.

Forskere på KU har analyseret en hel masse tis – og fundet frem til noget vigtigt

Vi går alle sammen rundt med en personlig signatur i urinen, der afslører, hvor sundt vi lever – og derigennem også hvilket samfundslag, vi formentlig tilhører. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet. Livsstilsanalyserne af tis kan potentielt være med til at forbedre folkesundheden
Også som podcast
Verdens mange byer bidrager markant til udledningen af drivhusgasser. Men byerne kan også blive centrum for den grønne omstilling. Her er bedre mulighed for samarbejde og mindre fokus på egeninteresser end hos nationale regeringer, fortæller lektor Anders Blok i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’. København er et godt eksempel

Byerne belaster klimaet. Men de har også unikke muligheder for at drive den grønne omstilling

Verdens mange byer bidrager markant til udledningen af drivhusgasser. Men byerne kan også blive centrum for den grønne omstilling. Her er bedre mulighed for samarbejde og mindre fokus på egeninteresser end hos nationale regeringer, fortæller lektor Anders Blok i Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’. København er et godt eksempel

Begge fløje er lige ekstremistiske i den identitetspolitiske debat på universitetet

Det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt kritisk tankevirksomhed vi ser hos yderpolerne i den identitetspolitiske debat på Københavns Universitet. Fronterne har skabt en uinteressant debat fyldt med mudderkast og selvmodsigelser, skriver studerende Jon Mangarel i dette debatindlæg

Danske universiteter er gennemsyret af mistillid. Hver fjerde forsker stoler ikke på ledelsen

Mange danske universitetsforskere stoler ikke på deres ledelse og oplever ikke at blive inddraget i vigtige beslutninger, viser undersøgelse fra Dansk Magisterforening. Årsagen er topstyring og usikre ansættelsesvilkår, lyder det fra flere forskere, som efterspørger en ny universitetslov med mere fokus på medbestemmelse
»Når vi er nået dertil, at folk, der stiller op for noget så venstreorienteret som Frit Forum, bliver skammet ud for at være racister og får revet plakater ned, så er der altså noget galt,« siger Thomas Rohden med henvisning til efterårets valgkamp på Københavns Universitet.

Studerende: Der er kun plads til de rigtige venstreorienterede meninger på samfundsvidenskab

Debatkulturen på de samfundsvidenskabelige studier på Københavns Universitet får kritik fra flere studerende for ikke at kunne rumme andet end de rigtige venstresnoede holdninger. Thomas Rohden, der læser statskundskab, mener aldrig at have oplevet mindre rum for fri debat
Gangene og trapperne inde i Niels Bohr-bygningen burde vrimle med forskere og studerende og ansatte fra Københavns Universitet. Men det er forsinket, og derfor ligner flere steder inde i bygningen stadig en byggeplads.

Københavns Universitet: »Den ekstra husleje for Niels Bohr-byggeriet svarer til, at vi skal fyre 170 professorer«

Niels Bohr-bygningen er blevet forsinket med fire år, og prisen er steget med to milliarder kroner. Information har besøgt byggeriet og genfortæller her historien om, hvordan det kunne gå så galt, og hvorfor byggeskandalen kan komme til at koste Københavns Universitet dyrt
Billedet er fra Københavns Universitetsbibliotek. Selvom universiteternes husleje er blevet sat ned med 400 millioner kroner, får universiteterne ikke selv pengene. 

Universiteterne får sat huslejen ned, men får ikke selv del i pengene

Efter at staten i årevis har tjent på universiteternes husleje, blev huslejen sat ned med 400 millioner kroner ved årsskiftet. Men den lavere husleje kommer ikke universiteterne til gode. Den bliver i stedet trukket fra deres basismidler. Det er urimeligt, mener formanden for universitetsdirektørerne  
Den vigende interesse for sprogfag igennem de seneste 10-15 år betyder, at gymnasierne i dag har svært ved at rekruttere nye sproglærere – især i tysk uden for de store universitetsbyer.

Sprogfagenes deroute fortsætter trods den store sprogsatsning

Trods en millionbevilling til at få flere til at vælge en uddannelse i sprog, må Aalborg Universitet alligevel lukke tre uddannelser i tysk og spansk. Også på Københavns Universitet har sprogfagene problemer med dalende ansøgertal. Dansk Industri advarer om, at fransk og tysk risikerer at lide en stille død, hvis ikke der bliver skredet ind politisk

Sider

Mest læste

  1. Presset er vokset på Støjberg: Søndag vidner hun for kommission
    Støjberg har sagt, at hun ikke blev advaret om, at instruks var ulovlig. Vidner og mails tegner andet billede.
  2. Det går bedre med integrationen, end mange tror. Her er fem eksempler
    Det er en misforståelse, at integrationen overordnet set har slået fejl, konkluderer økonom i ny bog med omfattende data om ikkevestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Uanset om det handler om uddannelse eller udgifter, går det ifølge ham langt bedre med integrationen, end den har ry for
  3. Rosa Parks: En ægte heltinde
    Alt, hvad hun gjorde, var at nægte at afgive sin plads i bussen til en hvid passager. Men Rosa Parks' standhaftighed blev den gnist, der antændte ilden i USA's borgerretsbevægelse og ændrede det amerikanske samfund
  4. Globalisering giver ulighed
    Der går en lige linje fra globalisering til marginalisering og ghettoisering
  5. De fede er svage, dumme, fattige og dyre for samfundet ...
    … i hvert fald hvis man skal tro det, der står i aviserne. En ny analyse af et halvt års artikler fra landsdækkende dagblade blotlægger en total ensidig fremstilling af overvægtige
  6. Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne
    Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt ændre vores oplevelse af livet. Sådan siger psykolog Erik Hoffmann, der har studeret hjernen det meste af sit liv
  7. Parlamentarismen i Danmark
    I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  8. Ingen modeller kan præcist forudsige coronas udvikling. Men de er det bedste redskab, vi har
    I denne uge udgav et førende britisk forskerhold en meget omtalt rapport, som forudsiger, at coronavirussen kommer til at koste hundredtusinder af menneskeliv. Et andet forskerhold kommer nu med kritik af studiet. Spørgsmålet er, hvor stor lid man kan sætte til de modeller, som forsøger at spå om pandemiens udvikling