Organisation

Kommunernes Landsforening

Kommuner skal presses til at investere i ledige

Ny lov om regelforenkling på beskæftigelsesområdet betyder, at kommunerne har fået en meget dårligere undskyldning for ikke at investere i deres ledige borgere

Kommunerne får lov til at bruge flere penge

Regeringen og KL er blevet enige om rammerne for kommunernes økonomi i 2019. Kommuner får mulighed for at investere godt to milliarder kroner mere på velfærd i forhold til 2018. Men det er ikke sikkert, at borgerne vil opleve bedre service, vurderer professor

Det misrøgtede almennyttige byggeri er truet af VLAK-regeringen

Igen er det almennyttige boligbyggeri klemt af politisk ligegyldighed. Regeringens forhandlinger med kommunerne om deres økonomi for næste år kan betyde, at nyt almennyttigt byggeri reelt bliver umuligt

Som samfund er vi »simpelthen blevet bedre og bedre« til integration

Frem til år 2100 vil ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere koste statskassen 33 milliarder kroner om året, vurderer Finansministeriet i en ny fremskrivning. Men det baserer sig på en antagelse om, at det ikke for alvor vil gå fremad med integrationen på arbejdsmarkedet. Og den gode nyhed er, at det faktisk går i den rigtige retning, siger ekspert

Hvis nogen kan forene lærerne og KL, er Per B. Christensen et godt bud

Lærerne har peget på den læreruddannede forvaltningschef Per B. Christensen som formand for ny kommission om lærernes arbejdstid, fordi de mener, han vil dem det godt. KL har accepteret ham, fordi han også har forståelse for den økonomiske side af sagen og for vigtigheden af at kunne lede lærerne effektivt. Det ligner et godt kompromis

Hvad sker der, hvis lærerne stemmer nej til overenskomstaftalen?

Det er usikkert, om lærerne vil stemme for eller imod den aftale, der fredag blev indgået mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening. Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening er selv splittet i spørgsmålet. En arbejdsmarkedsforsker vil ikke udelukke, at en eventuel konflikt vil kunne gavne lærerne

Bondo kom efter en aftale, men fik en kommission

Fagbevægelsens samlede pres under OK18 er en nyskabelse, der har givet overenskomstaftaler, som de offentligt ansatte ellers ikke ville have opnået. Men solidariteten rakte ikke til, at lærerne fik en ny arbejdstidsaftale. Til gengæld fik de udskudt en løsning på deres problem i tre år

OK18-aftalen: Det skal kommissionen undersøge

Det lykkedes ikke for lærerne ved forhandlingsbordet at få en ny arbejdstidsaftale. Fredagens gennembrud i overenskomstforhandlingerne på det kommunale område viste sig for lærernes vedkommende at være en undersøgelseskommission og et tilsagn fra KL om ny forhandling inden 2021
Analyse

»Føj, Dennis Kristensen«

Musketereden i OK18 er smuldret, og en splittelse tegner sig mellem kortuddannede lavtlønsgrupper og de længere uddannede sygeplejersker og akademikere. Også i den nye hovedorganisation er LO-forbund og offentligt ansatte i FTF splittede. Til gengæld er der åbnet op for flere delaftaler

Er lærerne ved at tabe kampen om sympatien i OK18’s spinkrig?

Helt forventeligt er medierne blevet instrumenter i kampen om sympatien i de dramatiske overenskomstforhandlinger, og beskyldninger om læk flyver fra både lønmodtagere og arbejdsgivere. Lærerne og deres arbejdstid står på dagen, hvor forhandlinger genoptages, centralt i spinkrigen

Sider

Mest læste

  1. Børnepsykiatrien er blevet et enten-eller-system. Enten får problembørn en diagnose, eller også stemples de som dårligt opdragede. Man fokuserer ensidigt på, om problemerne har biologiske årsager og glemmer at se på barnets og familiens psykosociale historie og situation
  2. Kun én ud af seks anonyme anmeldelser for socialbedrageri er der hold i. De offentlige kassers glæde er beskeden og de menneskelige omkostninger store. Kan angiveriet overhovedet forsvares – sådan som KL forsøger?
  3. Selv om forældre til anbragte børn har haft ret til en støtteperson siden 2001, så blev der i 2015 blev kun tildelt en støtteperson i 16 procent af anbringelserne. Problemet er, at det ikke har nogen konsekvenser for kommunerne ikke at overholde loven, mener lektor i socialret
  4. Så snart en elev får prædikatet ADHD, er vi parate til at glide af på alle almindelige krav til social omgang i et fagligt miljø. Grænserne mellem behandling og uddannelse er efterhånden svære at få øje på
  5. Det er et øget fokus i kommunerne og vækst i samfundet, der har fået flere indvandrere i job, lyder det.
  6. Kommuner går over stregen i jagten på mulige socialbedragere, når de til enlige mødre sender spørgsmål, der ifølge lektor i socialret ved Aalborg Universitet Nina Von Hielmcrone enten er irrelevante, grænseoverskridende eller direkte intimiderende. KL mener ikke, spørgsmålene er usædvanlige
  7. Et stigende antal psykisk sårbare unge parkeres uden for arbejdsmarkedet på førtidspension. Kommunerne har nemlig ikke pligt til at tilbyde dem arbejde. Eksperter og sindslidendes organisationer mener, det er på tide at lave førtidspensionen om, så det bliver muligt at få tilknytning til arbejdsmarkedet igen
  8. »Vi har fået et lovindgreb, der i uhørt grad tilgodeser KL's ønsker,« siger Anders Bondo