Organisation

KVINFO

100 sager om krænkelser i Forsvaret viser, at der er brug for flere kvinder i ledelsen

På to år har over 100 kvinder berettet om seksuelle krænkelser i Forsvaret. Flere kvinder fortæller, at de sover med en kniv under hovedpuden. Opgøret med sexisme kræver flere kvinder i Forsvarets ledelse og en handleplan med fokus på ligestilling, skriver KVINFO og Foreningen Kvindelige Veteraner i dette debatindlæg

Med #MeToo står KVINFO pludselig med en gylden chance for at genrejse sig selv

Det blev beskrevet som et politisk dødsstød til KVINFO, da videnscentret fik frataget sit bibliotek i 2017. Men med sexismedebatten har centret fået fornyet relevans, og nu sætter politiske partier lid til, at institutionen kan være med til at løse de problemer, #MeToo har blotlagt

Elisabeth Møller Jensen: »Jeg har været på den her bane i 50 år. Nu skal jeg videre«

Den tidligere direktør for KVINFO Elisabeth Møller Jensen har hele sit liv kæmpet imod det, hun beskriver som patriarkatets evigt ulmende gløder. Men efter 50 år i kampzonen lod hun sig pensionere fra den offentlige debat. Det har været svært, næsten umuligt, at lægge forpligtelsen fra sig. Men det har også været en befrielse, siger hun

Virksomheder skal ikke 'fikse kvinder', så de kan blive ledere. De skal rumme kvindeligt lederskab

Der er noget galt med virksomheders rekrutteringsprocesser og forfremmelsespraksisser, når det de seneste ni år har været en politisk ambition at få flere kvinder på topposter, men det kun er hver femte bestyrelsespost, der er besat af en kvinde, skriver næstformand i HK Martin Rasmussen og direktør i KVINFO Henriette Laursen

At støtte Kvinfo er at tage konsekvensen af, at diskussionen om køn er svær

Styrkelsen af Kvinfo på finansloven vækker et forsigtigt håb om en regering, der både vil støtte og lytte til uafhængige og potentielt irriterende aktører i samfundsdebatten

FOLK

FOLK fra dagens avis

Venskab og uvenskab i kampen for ligestilling

Elisabeth Møller Jensens erindringer fra et liv med KVINFO er et partsindlæg, der giver indsigt i det at være en del af kvindesagens konfliktfyldte fortælling. Måske er det på tide, at generationerne begynder at være uenige sammen?

Lad os stille feministiske krav til transportpolitikken og sikre alle lige adgang til mobilitet

Flere kvinder end mænd bruger offentlig transport og er derfor mere afhængige af, at den er velfungerende. Transport er et stort, uopdyrket område for feministisk politik, skriver sociologiforskere i dette debatindlæg

Elisabeth Møller Jensen: Med frihed, lighed og kærlighed kommer vi tættere på utopien om lige muligheder for alle

Tidligere KVINFO-direktør og kønsforsker Elisabeth Møller Jensens utopi handler mere om frihed til forskellighed, men med lige muligheder, end den handler om fuldstændig ligestilling. Men frihed og lige muligheder kræver lige adgang til magten, pengene og æren, mener hun

Regeringen praler med den danske ligestilling, men slækker på arbejdet for den

Når nu ligestilling mellem kønnene er så vigtig en værdi, at den kanoniseres, så havde det styrket troværdigheden, hvis man var gået i gang med at få klædt diverse myndigheder på til at varetage opgaven

Sider

Mest læste

  1. På to år har over 100 kvinder berettet om seksuelle krænkelser i Forsvaret. Flere kvinder fortæller, at de sover med en kniv under hovedpuden. Opgøret med sexisme kræver flere kvinder i Forsvarets ledelse og en handleplan med fokus på ligestilling, skriver KVINFO og Foreningen Kvindelige Veteraner i dette debatindlæg
  2. Det burde ikke overraske nogen, at KVINFO’s bestyrelsesleder er en mand. Danmarks første ligestillingsforkæmper med indflydelse var nemlig også en mand. Grundtvig levede et liv med input fra stærke kvinder og deltog i en politisk mission, som han var stort set alene med i datidens mandsdominerede folketing
  3. Femme fatale. Gustave Flauberts femme fatale-karakter fra 1857 Madame Bovary fandt hverdagen utilstrækkelig og søgte gennem affærer efter noget andet og mere. De fleste mennesker drømmer også i dag om det lykkelige liv, og derfor er romanen stadig aktuel
  4. Kanal 4 synes, det er trist, at kvinder har et negativt syn på deres krop. Men kanalen tøver ikke med at lave programmer, der griner af den uperfekte mandekrop. Og de slipper fint af sted med det, for det vanlige antisexistiske råbekor ser til i tavshed
  5. Det er i erhvervslivet og ikke blandt kønsdebattørerne, at Kvinfo har fundet deres nye direktør. Hun hedder Nina Groes og mener, at vi skal tænke køn ind i de store økonomiske og politiske dagsordener
  6. Politikerne er delte angående den dom fra ligebehandlings-nævnet, som forbyder en hoteletage kun for kvinder. Når kvinder laver selskaber og netværk er det innovativt — når mænd gør det, er det diskrimination, påpeger borgerlig blogger
  7. Styrkelsen af Kvinfo på finansloven vækker et forsigtigt håb om en regering, der både vil støtte og lytte til uafhængige og potentielt irriterende aktører i samfundsdebatten
  8. Den tidligere direktør for KVINFO Elisabeth Møller Jensen har hele sit liv kæmpet imod det, hun beskriver som patriarkatets evigt ulmende gløder. Men efter 50 år i kampzonen lod hun sig pensionere fra den offentlige debat. Det har været svært, næsten umuligt, at lægge forpligtelsen fra sig. Men det har også været en befrielse, siger hun