Organisation

KVINFO

#MeToo er et tegn på, at kvindekampen vinder frem, men den viser samtidig, hvor meget der står tilbage at gøre

Internetfænomener som #MeToo kan kun stå for den første mobilisering i oprøret mod ulighed og uretfærdighed. Vil man revolutionere, kræver det velfunderede institutioner, viden, fakta og vedholdenhed

Kvinfos tilskud halveres efter biblioteksflytning

På et samråd i går blev det helt konkret, at kulturministeriets tilskud til Kvinfo halveres fra 6,8 millioner til 3,4 millioner kroner i forbindelse med, at driften af centrets bibliotek overgår til Det Kongelige Bibliotek. Kritikere mener, at kulturministeren har udlagt budgetterne forkert

Pas på Kvinfo!

Det her er især henvendt til jer unge mænd og kvinder, alle jer som ikke har været særlig optaget af, hvad der lige nu sker med Kvinfo. Ved I egentlig, hvad der foregår? Nej? Så hør lige her.

’Ikke ét eneste stykke papir’ bag beslutningen om at splitte Kvinfo

Torsdagens samråd om Kvinfo rykkede ikke ved kulturminister Mette Bocks beslutning om at opsplitte bibliotek og videnscenter, trods oppositionens kritik af manglende dokumentation og 334 nordiske forskeres appel om at beholde det samlet

Kvinfos direktør: Et amputeret Kvinfo vil være et stort problem for ligestillingsdebatten

Kvinfos nye direktør har en klar ambition om at række ud til den borgerlige fløj efter de seneste måneders skyderier, men kalder samtidig dele af kritikken ’misforstået’

Fra anklager om svigt af minoritetskvinder til ’statsfeminisme’: Her står slaget om om Kvinfo

Vi giver et overblik op til torsdagens samråd om flytningen af Kvinfos bibliotek – beslutningen, der indledte skyderierne

Lukningen af Kvinfo er politisk motiveret

Læserbrev

Måske gik Suzanne Moll lidt for hurtigt til tasterne

Hvem sagde hvad, hvornår og hvorfor? Vi gengiver ugens vigtigste, sjoveste, underligste eller mest overraskende kulturdebat

»Kvinfo er ikke kun en institution for kvinder«

Henriette Laursen er ny direktør på videnscenteret Kvinfo, som de seneste uger har været et varmt emne i den offentlige debat. Kvinfo er ikke et venstreorienteret projekt, understreger Laursen, og det er både mænd og kvinder, det handler om

I Danmark er der tradition for mandlige feminister – Grundtvig var den første

Det burde ikke overraske nogen, at KVINFO’s bestyrelsesleder er en mand. Danmarks første ligestillingsforkæmper med indflydelse var nemlig også en mand. Grundtvig levede et liv med input fra stærke kvinder og deltog i en politisk mission, som han var stort set alene med i datidens mandsdominerede folketing

Sider

Mest læste

  1. For andet år i træk glider Dannark ned ad den internationale rangliste over ligestilling i verdens lande. For få kvindelige ledere, ulige løn og gammeldags barselsregler får skylden. Danmarks ligestillingsmæssige fremskridt er gået i stå, mener både World Economic Forum og Kvinfo
  2. Nu hvor Kvinfo har fået ny direktør, kan det passende markere et generationsskifte. Der er brug for nye stemmer og for at omfavne og diskutere anderledeshed i stedet for at lukke den ude
  3. Det burde ikke overraske nogen, at KVINFO’s bestyrelsesleder er en mand. Danmarks første ligestillingsforkæmper med indflydelse var nemlig også en mand. Grundtvig levede et liv med input fra stærke kvinder og deltog i en politisk mission, som han var stort set alene med i datidens mandsdominerede folketing
  4. Politikerne er delte angående den dom fra ligebehandlings-nævnet, som forbyder en hoteletage kun for kvinder. Når kvinder laver selskaber og netværk er det innovativt — når mænd gør det, er det diskrimination, påpeger borgerlig blogger
  5. Kanal 4 synes, det er trist, at kvinder har et negativt syn på deres krop. Men kanalen tøver ikke med at lave programmer, der griner af den uperfekte mandekrop. Og de slipper fint af sted med det, for det vanlige antisexistiske råbekor ser til i tavshed
  6. Internetfænomener som #MeToo kan kun stå for den første mobilisering i oprøret mod ulighed og uretfærdighed. Vil man revolutionere, kræver det velfunderede institutioner, viden, fakta og vedholdenhed
  7. Femme fatale. Gustave Flauberts femme fatale-karakter fra 1857 Madame Bovary fandt hverdagen utilstrækkelig og søgte gennem affærer efter noget andet og mere. De fleste mennesker drømmer også i dag om det lykkelige liv, og derfor er romanen stadig aktuel
  8. Det her er især henvendt til jer unge mænd og kvinder, alle jer som ikke har været særlig optaget af, hvad der lige nu sker med Kvinfo