Organisation

Louisiana

En civiliseret charmør og hans chauffør

For Louisiana var sidste år det største siden grundlægger Knud W. Jensen slog dørene op i 1958. Selv var han en drivkraft bag museet og talte med sit engagement pengene op af lommen på donatorerne, husker hans privatchauffør

Mere forførende end forstyrrende

Med ’Eye Attack’ viser Louisiana ikke blot en grundstamme i museets egen samling, men også et halvglemt fundament for den oplevelses- og deltagercentrerede kunst, som kendetegner vores egen tid

Slaveriet sidder stadig i sjælen

Der er stadig lang vej, før Afrika har frigjort sig fra den mentale kolonisering, som får det absurde til at fremstå som normalt

’Børnene er vigtige på Louisiana’

I går begyndte Louisiana Literature med et bredt udvalg af de bedste forfattere fra ind- og udland, men hvorfor er der kun én børnebogsforfatter?

Afrika – en rodebutik

Louisianas store udstilling om arkitektur, kunst og identitet i Afrika er flot og imponerende – men overlæsset og ubeslutsom

Kritiker: Congo-udstilling på Louisiana er fuld af fejl og fordomme

Louisianas aktuelle udstilling om krigen i Congo rummer ikke alene faktuelle fejl. Dens orientalistiske syn på krigen bidrager også til fordomme om ’de sorte’ over for ’de hvide’, mener forfatter og ekspert i afrikanske forhold. Louisiana forsvarer sig med, at det er et kunstværk

’Et kunstværk er ikke en kronik’

I dagens udgave af Information kritiserer udviklingskonsulent og forfatter Peter Tygesen Louisianas udstilling, ’The Enclave’, på en række punkter. Museumsinspektør Marie Laurberg svarer her på kritikken

Lyserød rædsel

Udstillingen ’The Enclave’ på Louisiana bekræfter fordommene om afrikanske krige som ’scener for ubegribelige voldshandlinger’. Men de er ikke mere ubegribelige end en ganske almindelig tv-avis, så hvorfor ikke forsøge at forstå dem?

Forudsigelighed

Det er en forpligtelse for Louisiana at præsentere offentlig tilgængelig kunst og at tjene penge imens. Men de skal så ikke samtidig forvente, at alle dagbladenes kritikere står sultne i kø for at vurdere den kunstneriske værdi af udstyrsstykket

Mennesket er selv en naturkraft

Med erobringen af det hidtil uindtagelige Arktis er mennesket igen i centrum i en ny geopolitisk verdensorden af klimaforandringer. Mennesket er ikke længere blot betragter af naturen, men også selv skabende natur. Arktis-udstillingen på Louisiana afspejler, at menneskets indtagelse af Arktis har skabt en helt ny virkelighed

Sider

Mest læste

  1. Byen er fuld af folk, der udtrykker sig, koncerter, shows og udstillinger. Med al den personlige udfoldelse, hvem har så brug for mere kunst, mere kultur? Som udøver skader det ikke at tvivle lidt på sig selv, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann
  2. Claudia Rankin viser i sine bøger, hvordan hverdagsracisme ser ud. Og hvordan det er med til at splitte USA og skabe en atmosfære af racerelateret vold. Fredag går hun på scenen på litteraturfestivalen på Louisiana
  3. I morgen kan man på Louisiana Literature opleve en digter, hvis stemme sætter sig i hovedet på hendes tilhørere. Cia Rinne kommer til landet og læser op på sine mange, mange sprog
  4. Kroppe, stemmer og vandplanter flagrer ud af skærme og dagligstuer, amorfe og kærlighedssyge, i den schweiziske kunstner Pipilotti Rists pixelopløste og kødeligt bramfri soloudstilling på Louisiana. Man overgiver sig let til de let didaktiske, healende totalinstallationer, men de tidligere feministiske værker er og bliver de bedste
  5. Magten og magtens mennesker skal hele tiden udfordres, siges imod, systemer står altid for fald
  6. Når kultur-radikalismen føler sig klemt – som igen i disse år – får den ekstra behov for at søge sammen, og den kommer til at længes efter De Gode Gamle Fjender – en art nostalgisk paranoia...
  7. Olafur Eliasson er den mest magtfulde mand i dansk kunst. Information afslører i dag en top 100 liste over billedkunstens magtelite baseret på en undersøgelse gennemført af kunstanmelder Michael Jeppesen
  8. Der er stærke og tankevækkende værker at komme efter på Louisianas nye udstilling om landflygtighed og migration, om end ikke alle værkerne lykkes lige godt med at fremkalde nye måder at tænke over tingene på. I hvert fald ikke, hvis man spørger migrationsforskeren Sine Plambech, som vi tog med på museum