Menu
Log ind

Organisation

NASA

I det såkaldte HI-SEAS-projekt undersøger NASA, hvordan isolation i en lille gruppe påvirker de sociale aspekter af at bo på Mars.

Ekspeditioner til rummet og Antarktis kan lære os, hvordan vi holder ud i isolationen

Selv om den delvise genåbning af det danske samfund så småt er begyndt, er isolationen langtfra overstået for de fleste af os. En antropolog med speciale i polarekspeditioner og en NASA-forsøgskanin, der har boet otte måneder i isolation i en hvid kuppel på Hawaii, giver deres bedste tips til at komme stærkere ud på den anden side
Flot ser han ud, kaptajnen på Avenue 5, Ryan Cark (Hugh Laurie), i Armando Iannuccis rumturismesatire, ’Avenue 5’. 

I rumturismesatiren ’Avenue 5’ sørger inkompetence og storhedsvanvid for gode grin

Armando Iannucci, der tidligere har spiddet britisk og amerikansk storpolitik, har kastet sig over rumturisme i sin nye og temmelig morsomme komedieserie, ’Avenue 5’
Hele den menneskelige civilisations udvikling er foregået inden for en ganske kort, enestående stabil periode i planetens lange historie. Nu er vi via klimaændringerne ved at sætte denne unikke stabilitet over styr og kaste civilisationen ud i en kaotisk, uforudsigelig fremtid

Hvis du vil forstå, hvor alvorlig en situation vi står i, så kig grundigt på denne graf

Hele den menneskelige civilisations udvikling er foregået inden for en ganske kort, enestående stabil periode i planetens lange historie. Nu er vi via klimaændringerne ved at sætte denne unikke stabilitet over styr og kaste civilisationen ud i en kaotisk, uforudsigelig fremtid
James Lovelock, manden bag Gaia-teorien, fyldte 100 år i juli. Her er han fotograferet nær sit hjem i Dorset kort før fødselsdagen.

James Lovelock lærte os med hovedværket ’Gaia’ at se jordkloden som ét sammenhængende system

Jordkloden befinder sig i en perfekt balance for at opretholde liv – men mennesket er brutalt ved at bringe systemet i ubalance. Det er pointen i James Lovelocks banebrydende værk fra 1979, ’Gaia’
Denne weekend er det 50 år siden, at landingsmodulet Ørnen fra Apollo 11-missionen landede på Månen, og mennesket for første gang betrådte dens asfaltfarvede overflade. Her fortæller fire fagfolk om Jordens tavse og fascinerende følgesvend

Rundt om Månen: Du kan ikke høre ’Fly Me To The Moon’ deroppe

Denne weekend er det 50 år siden, at landingsmodulet Ørnen fra Apollo 11-missionen landede på Månen, og mennesket for første gang betrådte dens asfaltfarvede overflade. Her fortæller fire fagfolk om Jordens tavse og fascinerende følgesvend
Vi bør alle overveje, om menneskeheden ikke ville være bedre tjent ved at sætte al fokus og alle ressourcer ind på at bevare, hvad vi har. Månen og Mars venter gerne, skriver Martin Burcharth.

50 år efter Apollo 11 er det på tide at sætte fokus på Jorden. Månen og Mars venter gerne

Landingen af mennesker på Månen i dag for 50 år siden var en epokegørende bedrift – et veritabelt kunststykke, der stadig vækker beundring for datidens opfindsomhed, gå på mod og tapperhed. Men hvorfor skal vi bruge knappe ressourcer til at vende tilbage? Og hvorfor sende mennesker til Mars?
Apollo 11 giver én nye vinkler på en af de mest ikoniske og omtalte begivenheder i de seneste 50 år og gør opsendelsen og månelandingen sjældent nærværende og levende.

Det er næsten som selv at lande på månen, når man ser dokumentarfilmen ’Apollo 11’

Dokumentarfilmen ’Apollo 11’, der nu kan ses i danske IMAX-biografer, vækker månelandingen i 1969 til live på storslået og sjældent inciterende vis udelukkende ved hjælp af nyrestaureret arkivmateriale og aldrig før sete filmoptagelser
Særligt de store G20-lande har vist sig at forsømme klimaaftalen fra Paris.

En femtedel af planeten har overskredet klimagrænsen på 1,5 grader

Udviklingen går hastigt i den forkerte retning i forhold til at holde 1,5-graders-målet, viser data fra NASA. Ikke mindst de store lande i G20-klubben viser sig forud for nyt klimatopmøde at svigte Parisaftalen
De kan skifte form. De er halvt mennesker og halvt øgler fra det ydre rum. De styrer Hollywood, de stod bag 9/11, de har en base på månen, og deres slægt går tilbage til Dracula. Forfatter Mads Ananda Lodahl har de senere år bevæget sig nysgerrigt rundt i en frodig podcast-underskov af konspirationsteorier og ufologi, hvor ’de’ altid sammensværger sig mod vi uvidende. Nu spørger han om det, han har hørt, kan betragtes som journalistik, fiktion eller en postfaktuel blanding, der erstatter Gud og Marx

Konspirationsteorier er en meningsfuld reaktion på en verden uden mening

De kan skifte form. De er halvt mennesker og halvt øgler fra det ydre rum. De styrer Hollywood, de stod bag 9/11, de har en base på månen, og deres slægt går tilbage til Dracula. Forfatter Mads Ananda Lodahl har de senere år bevæget sig nysgerrigt rundt i en frodig podcast-underskov af konspirationsteorier og ufologi, hvor ’de’ altid sammensværger sig mod vi uvidende. Nu spørger han om det, han har hørt, kan betragtes som journalistik, fiktion eller en postfaktuel blanding, der erstatter Gud og Marx
Nedbrydningen af ozonlaget over Antarktis startede i 1970’erne og tog hastigt til i 1980’erne. Siden er ozonhullet vekslet i størrelse og nu ganske langsomt i bedring. Det ventes ikke lukket før efter 2050.

Manden, der opdagede hullet i ozonlaget: ’Selv når vi handler hurtigt, er naturen længe om at rette op på skaderne’

For 30 år siden præsterede verdenssamfundet på rekordtid en aftale, der afværgede ozonlagets livstruende sammenbrud. Forskeren, der spottede ozonhullet over Antarktis, er bekymret over, at der ikke handles nær så resolut omkring klimaændringerne

Sider

Mest læste

  1. Hvis du vil forstå, hvor alvorlig en situation vi står i, så kig grundigt på denne graf
    Hele den menneskelige civilisations udvikling er foregået inden for en ganske kort, enestående stabil periode i planetens lange historie. Nu er vi via klimaændringerne ved at sætte denne unikke stabilitet over styr og kaste civilisationen ud i en kaotisk, uforudsigelig fremtid
  2. Konspirationsteorier er en meningsfuld reaktion på en verden uden mening
    De kan skifte form. De er halvt mennesker og halvt øgler fra det ydre rum. De styrer Hollywood, de stod bag 9/11, de har en base på månen, og deres slægt går tilbage til Dracula. Forfatter Mads Ananda Lodahl har de senere år bevæget sig nysgerrigt rundt i en frodig podcast-underskov af konspirationsteorier og ufologi, hvor ’de’ altid sammensværger sig mod vi uvidende. Nu spørger han om det, han har hørt, kan betragtes som journalistik, fiktion eller en postfaktuel blanding, der erstatter Gud og Marx
  3. Dengang amerikanerne ikke landede på Månen
    En ny dokumentarfilm, ’Operation Avalanche’, fortæller historien om, hvordan CIA iscenesatte månelandingen i 1969
  4. James Lovelock lærte os med hovedværket ’Gaia’ at se jordkloden som ét sammenhængende system
    Jordkloden befinder sig i en perfekt balance for at opretholde liv – men mennesket er brutalt ved at bringe systemet i ubalance. Det er pointen i James Lovelocks banebrydende værk fra 1979, ’Gaia’
  5. Bag enhver hvid astronaut står en sort kvinde
    Det var sorte kvinder, der sendte de amerikanske rumraketter i kredsløb om jorden. De spillede i hvert fald en vigtig rolle i det ophedede rumkapløb under Den Kolde Krig, og nogle af de kvinders historie fortæller Theodore Melfi i sin nye, underholdende og vigtige film, ’Hidden Figures’
  6. Det er næsten som selv at lande på månen, når man ser dokumentarfilmen ’Apollo 11’
    Dokumentarfilmen ’Apollo 11’, der nu kan ses i danske IMAX-biografer, vækker månelandingen i 1969 til live på storslået og sjældent inciterende vis udelukkende ved hjælp af nyrestaureret arkivmateriale og aldrig før sete filmoptagelser
  7. Langt fra Cape Canaveral
    De ligner en vittighed, som de står i deres kedeldragter i en montagehal på B&W-grunden i København og bygger på en rumraket af blandt andet jern, kork og stearin. Med den vil de sende en mand ud i verdensrummet og gøre Danmark til verdens fjerde rumfartsnation. Det er ikke en vittighed. De mener det seriøst. Helt seriøst. Og Danmarks første ESA-astronaut er fuld af beundring for projektet
  8. Rumrejser er opium for folket
    Når der bliver brugt milliarder på rumforskning og -rejser, er det ikke kun for videnskabens skyld. Trangen til at udforske rummet har også en lang række religiøse aspekter, forklarer forsker i astrokultur