Organisation

Nationalbanken

Råd anbefaler strammere regler for boliglån for at forhindre boble. Det vil ramme unge, siger eksperter

Regeringens rådgiver i spørgsmål om finansiel stabilitet anbefaler at begrænse afdragsfrie lån. Det skal forhindre store prisstigninger og -fald på boligmarkedet

Rentefradraget er kontanthjælp til de rigeste, som vi alle sammen betaler for

Vi bruger hvert år milliarder af skatteyderkroner på at subsidiere særligt boligejernes renteudgifter. Det øger uligheden, da de fattigste betaler for de rigeste, og driver boligpriserne opad. Det er godt at Nationalbanken nu blæser til angreb på rentefradraget, skriver Pelle Dragsted i denne klumme

Her er fire måder at tøjle boligmarkedet på – og en masse grunde til, at de kan give problemer

De store prisstigninger på boligmarkedet vækker bekymring blandt både politikere, eksperter og andre aktører. Men der findes ingen lette løsninger, og de fleste konkrete indgreb vil have utilsigtede konsekvenser

Rune Lykkeberg: Det er på tide, at demokratiet tager pengepolitikken tilbage

Vi har vedtaget, at pengepolitikken fjernes fra demokratiet og overlades til professionelle teknokrater. Men nu har vi en situation, hvor pengepolitikken skaber større og større ulighed og modarbejder det, som vi demokratisk har vedtaget, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme

Hvis du ikke hopper på boligstigen, bliver du kørt over af bankernes pengemaskine

Under corona stiger boligpriserne igen eksplosivt, og før eller siden brister boblen formodentlig. Bankerne skaber nemlig nye penge, når de udsteder lån, og for at undgå en ny krise må vi føre pengeskabelsen tilbage til Nationalbanken, skriver Jonas Jensen-Dharmaratne, der er formand for Gode Penge, og Ib Ravn, lektor ved Aarhus Universitet, i denne kronik

Nationalbanken skal have mandat til at bidrage til den grønne omstilling

Mange centralbanker mener, det vil stride mod deres ’markedsneutralitet’ at bidrage til den grønne omstilling. Men denne neutralitet er en illusion, og de bør bidrage til omstillingen, som det netop er besluttet den engelske centralbank skal gøre, skriver Pelle Dragsted i denne klumme

I Tyskland huserer angsten for zombievirksomheder. Truer de levende døde det europæiske opsving?

I Europas økonomiske motor, Tyskland, er der en udbredt frygt for »zombievirksomheder«, der holdes kunstigt i live, og som måske vil falde på stribe i en kommende konkursbølge. Danske økonomer ser faren som overdrevet og ideologisk

Dansk økonomi er stadig i krise. Men slaget er ikke så slemt som frygtet – indtil videre

Danmark har stadig udsigt til et stort BNP-fald i 2020. Men som det ser ud lige nu, har økonomien gjort et comeback efter coronakrisen, vurderer flere økonomer. Det kan en anden smittebølge og den nuværende udvikling i udlandet dog hurtigt ændre på

Den økonomiske krise efter den spanske syge var kortvarig. Det giver håb for fremtiden

Et nyt dansk studie viser, at økonomien kom sig hurtigt efter den spanske syge. Det giver grund til forsigtig optimisme i den nuværende krise, mener forskere. Men de understreger også, at situationen på mange måder er anderledes i dag end for hundrede år siden

Ugerevy: Hvis I fucker det her op i påsken, så går Mette fuld Pontius Pilatus på jeres røv

Som en prøvet forælder, der lover slik, hvis børnene spiser deres grøntsager op, lovede Mette Frederiksen os i denne uge en belønning og et stort skridt tilbage mod hverdagen – men kun hvis vi til gengæld lover at opføre os ordentligt og ikke kaster med broccolien

Sider

Mest læste

  1. Regeringens rådgiver i spørgsmål om finansiel stabilitet anbefaler at begrænse afdragsfrie lån. Det skal forhindre store prisstigninger og -fald på boligmarkedet
  2. Under corona stiger boligpriserne igen eksplosivt, og før eller siden brister boblen formodentlig. Bankerne skaber nemlig nye penge, når de udsteder lån, og for at undgå en ny krise må vi føre pengeskabelsen tilbage til Nationalbanken, skriver Jonas Jensen-Dharmaratne, der er formand for Gode Penge, og Ib Ravn, lektor ved Aarhus Universitet, i denne kronik
  3. Vi har vedtaget, at pengepolitikken fjernes fra demokratiet og overlades til professionelle teknokrater. Men nu har vi en situation, hvor pengepolitikken skaber større og større ulighed og modarbejder det, som vi demokratisk har vedtaget, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme
  4. I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
  5. Giver regningen for at have hjulpet bankerne gennem den finansielle krise et plus på 18 milliarder kroner? Eller et minus på op til 120 milliarder? Og hvorfor må finansministeren nu korrigere forgængerens ’misvisende’ oplysninger om størrelsen af denne regning? Forvirret? Forklaring følger
  6. Forude lurer en klimakrise og en ny finanskrise. Verdens centralbanker må gøre op med den privatiserede pengeskabelse og udstede e-kroner, der kan finansiere den grønne omstilling og sætte gang i den produktive økonomi, skriver Rasmus Hougaard Nielsen og Lars Brynæs Mourier fra Gode Penge i dette debatindlæg
  7. Den Europæiske Centralbank, kendt som ECB, fastholder stort opkøbsprogram og rekordlav rente.
  8. Færre og færre benytter kontanter i hverdagen – og nu vil regeringen gøre det muligt for butikker at afvise at modtage kontanter mellem 22 og 06. Men både Socialdemokratiet og flere organisationer vil gå endnu længere og totalt afskaffe reglen om, at butikker skal kunne modtage kontanter