Organisation

Nationalbanken

Læserbrev
4. november 2022

Renteforhøjelser er ikke fordelingspolitisk neutrale. Indfør i stedet et prisloft på gas

Septembers skrækprognose har fået Nationalbanken til at stramme finanspolitikken. Rentestigninger er problematiske, fordi de rammer socialt skævt. Vi bør i stedet gøre ligesom Tyskland og fokusere på energiselskabernes overnormale indtjeninger
Trods Nationalbankens påstand om at være fordelingspolitisk neutral holder de finanspolitiske anbefalinger og renteforhøjelser, bevidst eller ubevidst, hånden under de velstillede.
Energikrise
24. september 2022

Økonomer er overvejende positive over for ny vinterhjælp, men forventer lille inflationsstigning

Ny vinterhjælp til danskerne er langt hen ad vejen økonomisk ansvarlig, mener eksperter. Men det havde været bedre at målrette hjælpen til dem, der har mest behov
Fredag indgik egeringen, Venstre, De Konservative, SF, De Radikale, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne en aftale om økonomisk støtte til danskerne, som skal hjælpe dem igennem en vinter med energikrise og inflation.
Analyse
23. september 2022

Nationalbanken kortslutter S-regeringens største slagnummer i valgkampen

Med et sjældent politisk indspark har nationalbankdirektør Lars Rohde ikke alene gjort det betydeligt vanskeligere for S-regeringen at lande en finanslov, men også sat spørgsmålstegn ved Mette Frederiksens vigtigste trumfkort
Finansminister Nicolai Wammen præsenterede for nylig regeringens udspil til en ny finanslov, men finanspolitikken skal strammes mere, end regeringen lægger op til, lyder det nu fra nationalbankdirektør Lars Rohde.
Finanspolitik
23. september 2022

Eksperter om Nationalbankens markante anbefalinger: Der kan være behov for opstramning, men ikke på det niveau

Nationalbanken anbefaler at gennemføre en hård finanspolitisk opstramning på en procent af bnp svarende til cirka 25 milliarder kroner for at dæmpe inflationen. Økonomiske eksperter vurderer, at det kan blive nødvendigt med stramninger, men ikke nødvendigvis af den størrelse
Nationalbankens direktør Lars Rohde har netop fremlagt bankens dystre prognose for den økonomiske udvikling i de kommende år, hvor banken spår, at inflationen lander på 8,6 procent i år.
Leder
5. august 2022

Efter svindeldom: Det skal være langt mere risikabelt at være kunde hos svindlerne

En dom på fem års fængsel og 128 millioner kroner i bøde for svindel er en sejr for politi og anklagemyndighed. Men den organiserede, økonomiske kriminalitet vil formentlig fortsætte, så længe svindlernes kunder får lov til at gå fri
En dom på fem års fængsel og 128 millioner kroner i bøde for svindel er en sejr for politi og anklagemyndighed. Men den organiserede, økonomiske kriminalitet vil formentlig fortsætte, så længe svindlernes kunder får lov til at gå fri
Kommentar
16. juni 2022

Hvis centralbanker og politikere vil øge arbejdsløsheden, skal lønmodtagerne sikres bedre

Inflation og frygt for overophedning af økonomien fører nu til, at centralbanker hæver renten, og politikere strammer finanspolitikken. Det er samtidig et valg om at øge arbejdsløsheden, og derfor bør de mennesker, der rammes, sikres bedre livsvilkår, skriver Enhedslistens Pelle Dragsted
Den lave arbejdsløshed er et direkte resultat af denne forandrede penge- og finanspolitik, skriver Enhedslistens Pelle Dragsted. Forbruget er steget, virksomhederne har ekspanderet, og det har øget efterspørgslen efter arbejdskraft.
Kronik
14. juni 2022

Samfundsundergravende kryptopirater skal ikke have uimodsagt taletid – og slet ikke på DR

Unge fristes let af kryptovalutaernes tilsyneladende hurtige, lette vej til rigdom. Men kryptovalutaer undergraver staters mulighed for at varetage fællesskabets interesser. Derfor skal vi oplyse bedre om dem – det gælder også DR, skriver gymnasielærer i international økonomi Peter Gorm Larsen
I DR’s serie ’Krypto’ følger man Niklas Nikolajsens fascinerende luksusliv, som han har skabt ved handel med kryptovaluta. Men hvor er de kritiske spørgsmål fra DR? spørger gymnasielærer Peter Gorm Larsens i denne kronik. Hvorfor bor Niklas Nikolajsen mon i Schweiz, og hvor meget betaler han i skat?
Kommentar
11. maj 2022

Selv tak, Danske Bank: Finanskrisens bankpakker kostede skatteyderne milliarder

I mange år har højrefløjen og finanssektoren påstået, at finanskrisens hjælpepakker til bankerne endte med at være en god forretning for staten. En undersøgelse fra Rigsrevisionen peger nu på, at skatteyderne betaler en milliardregning for at redde bankerne, skriver Pelle Dragsted i denne kommentar
Frank Aaen (EL) har i sit hverv som statsrevisor fået en hidtil mørkelagt bankpakke frem i lyset, skriver Pelle Dragsted i denne kommentar – her ses Frank Aaen ved et pressemøde med statsrevisorerne i 2021.
Baggrund
28. marts 2022

Krigen har skabt massiv usikkerhed om økonomien hos danskerne. Men vi er langt fra en egentlig krise

Priserne på gas og fødevarer stiger, og det samme gør inflationen. Men selv om det vil kunne mærkes på danskernes privatøkonomi, kan man ikke tale om en alvorlig samfundsøkonomisk krise endnu, slår flere økonomer fast
Priserne på gas og fødevarer stiger, og det samme gør inflationen. Men selv om det vil kunne mærkes på danskernes privatøkonomi, kan man ikke tale om en alvorlig samfundsøkonomisk krise endnu, slår flere økonomer fast
SU-lån
14. februar 2022

Staten har de seneste år tjent milliarder på studielån. Det er et problem, mener partier

Fra 2017 til 2021 har staten tjent godt 2,8 milliarder kroner på renteindtægter fra SU-lån. Flere partier på Christiansborg mener, at det er et problem, at staten ’tjener penge’ på studerende
Stigende rente kan blive et problem for studerende, der er færdiguddannede, for her er renten variabel. Det kan betyde, at studiegælden kan vokse så meget, så det kan blive svært at betale lånet tilbage. Andelen af nyuddannede, der har svært ved at betale deres studiegæld tilbage, er steget fra ti til 17 procent fra 2013 til 2020.

Sider