Organisation

Nationalbanken

Hvis du ikke hopper på boligstigen, bliver du kørt over af bankernes pengemaskine

Under corona stiger boligpriserne igen eksplosivt, og før eller siden brister boblen formodentlig. Bankerne skaber nemlig nye penge, når de udsteder lån, og for at undgå en ny krise må vi føre pengeskabelsen tilbage til Nationalbanken, skriver Jonas Jensen-Dharmaratne, der er formand for Gode Penge, og Ib Ravn, lektor ved Aarhus Universitet, i denne kronik

Nationalbanken skal have mandat til at bidrage til den grønne omstilling

Mange centralbanker mener, det vil stride mod deres ’markedsneutralitet’ at bidrage til den grønne omstilling. Men denne neutralitet er en illusion, og de bør bidrage til omstillingen, som det netop er besluttet den engelske centralbank skal gøre, skriver Pelle Dragsted i denne klumme

I Tyskland huserer angsten for zombievirksomheder. Truer de levende døde det europæiske opsving?

I Europas økonomiske motor, Tyskland, er der en udbredt frygt for »zombievirksomheder«, der holdes kunstigt i live, og som måske vil falde på stribe i en kommende konkursbølge. Danske økonomer ser faren som overdrevet og ideologisk

Dansk økonomi er stadig i krise. Men slaget er ikke så slemt som frygtet – indtil videre

Danmark har stadig udsigt til et stort BNP-fald i 2020. Men som det ser ud lige nu, har økonomien gjort et comeback efter coronakrisen, vurderer flere økonomer. Det kan en anden smittebølge og den nuværende udvikling i udlandet dog hurtigt ændre på

Den økonomiske krise efter den spanske syge var kortvarig. Det giver håb for fremtiden

Et nyt dansk studie viser, at økonomien kom sig hurtigt efter den spanske syge. Det giver grund til forsigtig optimisme i den nuværende krise, mener forskere. Men de understreger også, at situationen på mange måder er anderledes i dag end for hundrede år siden

Ugerevy: Hvis I fucker det her op i påsken, så går Mette fuld Pontius Pilatus på jeres røv

Som en prøvet forælder, der lover slik, hvis børnene spiser deres grøntsager op, lovede Mette Frederiksen os i denne uge en belønning og et stort skridt tilbage mod hverdagen – men kun hvis vi til gengæld lover at opføre os ordentligt og ikke kaster med broccolien

Her er tre scenarier for, hvordan corona påvirker økonomien – ingen af dem er gode

Det ser sort ud for væksten i den danske økonomi. Også hvis det lykkes relativt hurtigt at få gang i samfundet igen. Det vurderer Nationalbanken i en ny analyse. Det afgørende bliver, hvor hurtigt resten af verden kommer op i gear

En dyb økonomisk krise truer. Måske skulle vi til at coronateste mere massivt for at afbøde skaderne

Onsdagens udmelding fra Nationalbanken om udsigterne til et alvorligt tilbageslag for dansk økonomi understreger, at sundhedsfaglige perspektiver på genåbningen af landet bør suppleres af økonomiske. Eksempelvis vil økonomer kunne bidrage med indsigt i, hvorfor det kan være en klog investering at coronateste danskere uden symptomer

Bankerne kan komme til at spinde guld på regeringens hjælpepakker til danske virksomheder

Regeringen kunne vælge at bruge coronakrisen som anledning til selv at skabe penge, der kunne redde de danske virksomheder. I stedet vælger den at sikre, at bankerne tjener på krisen – ovenikøbet med statstilskud og -garantier til bankerne, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg

Bankerne blev skurkene efter finanskrisen – det behøver de ikke blive denne gang

Hvis bankerne udskyder udbyttebetalinger og formår at understøtte de kriseramte virksomheder og husholdninger, kan de komme langt stærkere ud på den anden side

Sider

Mest læste

  1. Under corona stiger boligpriserne igen eksplosivt, og før eller siden brister boblen formodentlig. Bankerne skaber nemlig nye penge, når de udsteder lån, og for at undgå en ny krise må vi føre pengeskabelsen tilbage til Nationalbanken, skriver Jonas Jensen-Dharmaratne, der er formand for Gode Penge, og Ib Ravn, lektor ved Aarhus Universitet, i denne kronik
  2. Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
  3. I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
  4. Det ser sort ud for væksten i den danske økonomi. Også hvis det lykkes relativt hurtigt at få gang i samfundet igen. Det vurderer Nationalbanken i en ny analyse. Det afgørende bliver, hvor hurtigt resten af verden kommer op i gear
  5. Mange centralbanker mener, det vil stride mod deres ’markedsneutralitet’ at bidrage til den grønne omstilling. Men denne neutralitet er en illusion, og de bør bidrage til omstillingen, som det netop er besluttet den engelske centralbank skal gøre, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
  6. Giver regningen for at have hjulpet bankerne gennem den finansielle krise et plus på 18 milliarder kroner? Eller et minus på op til 120 milliarder? Og hvorfor må finansministeren nu korrigere forgængerens ’misvisende’ oplysninger om størrelsen af denne regning? Forvirret? Forklaring følger
  7. Et nyt dansk studie viser, at økonomien kom sig hurtigt efter den spanske syge. Det giver grund til forsigtig optimisme i den nuværende krise, mener forskere. Men de understreger også, at situationen på mange måder er anderledes i dag end for hundrede år siden
  8. Når finanssektoren har så stor kontrol med pengemængden i samfundet, har den ikke blot magt over det enkelte forgældede menneske, men også over statens finans- og pengepolitik, skriver tidligere finansiel rådgiver i dette debatindlæg