Organisation

Nationalbanken

Ugerevy: Hvis I fucker det her op i påsken, så går Mette fuld Pontius Pilatus på jeres røv

Som en prøvet forælder, der lover slik, hvis børnene spiser deres grøntsager op, lovede Mette Frederiksen os i denne uge en belønning og et stort skridt tilbage mod hverdagen – men kun hvis vi til gengæld lover at opføre os ordentligt og ikke kaster med broccolien

Her er tre scenarier for, hvordan corona påvirker økonomien – ingen af dem er gode

Det ser sort ud for væksten i den danske økonomi. Også hvis det lykkes relativt hurtigt at få gang i samfundet igen. Det vurderer Nationalbanken i en ny analyse. Det afgørende bliver, hvor hurtigt resten af verden kommer op i gear

En dyb økonomisk krise truer. Måske skulle vi til at coronateste mere massivt for at afbøde skaderne

Onsdagens udmelding fra Nationalbanken om udsigterne til et alvorligt tilbageslag for dansk økonomi understreger, at sundhedsfaglige perspektiver på genåbningen af landet bør suppleres af økonomiske. Eksempelvis vil økonomer kunne bidrage med indsigt i, hvorfor det kan være en klog investering at coronateste danskere uden symptomer

Bankerne kan komme til at spinde guld på regeringens hjælpepakker til danske virksomheder

Regeringen kunne vælge at bruge coronakrisen som anledning til selv at skabe penge, der kunne redde de danske virksomheder. I stedet vælger den at sikre, at bankerne tjener på krisen – ovenikøbet med statstilskud og -garantier til bankerne, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg

Bankerne blev skurkene efter finanskrisen – det behøver de ikke blive denne gang

Hvis bankerne udskyder udbyttebetalinger og formår at understøtte de kriseramte virksomheder og husholdninger, kan de komme langt stærkere ud på den anden side

Ja, aktiekurserne falder, men der er ingen grund til at ynke investorerne

Det ser dramatisk ud, når aktiekurserne falder i disse dage, men det er en del af præmissen for et marked, der er styret af forventninger, så vi skal ikke have ondt af de aktieejere, der lige nu ikke tjener så meget, som de havde håbet, skriver forhenværende sparekassedirektør Uffe Madsen i dette debatindlæg

Nye elektroniske penge, som går direkte til statskassen, kan gavne økonomien og kloden

Forude lurer en klimakrise og en ny finanskrise. Verdens centralbanker må gøre op med den privatiserede pengeskabelse og udstede e-kroner, der kan finansiere den grønne omstilling og sætte gang i den produktive økonomi, skriver Rasmus Hougaard Nielsen og Lars Brynæs Mourier fra Gode Penge i dette debatindlæg

Vi bør styrke velfærden ved at trykke flere penge

I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg

Overvismand: Danmark er bedre rustet til en krise i dag end for 10 år siden

De offentlige finanser er sundere, bankerne er mere robuste, og danskernes privatøkonomi er bedre end for 10 år siden. Skulle der komme en økonomisk recession i Europa inden for de kommende år, har Danmark derfor et meget bedre udgangspunkt end ved den seneste krise i 2008, mener formanden for Det Økonomiske Råd

En pengereform kan finansiere den grønne omstilling

En pengereform, hvor nationalbanken igen har hele udstedelsesretten til pengeskabelse, kan være det, vi har brug for at få råd til den grønne omstilling og gøre vores pengesystem mere retfærdigt, skriver Johan Keller i dette debatindlæg.

Sider

Mest læste

  1. Onsdagens udmelding fra Nationalbanken om udsigterne til et alvorligt tilbageslag for dansk økonomi understreger, at sundhedsfaglige perspektiver på genåbningen af landet bør suppleres af økonomiske. Eksempelvis vil økonomer kunne bidrage med indsigt i, hvorfor det kan være en klog investering at coronateste danskere uden symptomer
  2. Det ser sort ud for væksten i den danske økonomi. Også hvis det lykkes relativt hurtigt at få gang i samfundet igen. Det vurderer Nationalbanken i en ny analyse. Det afgørende bliver, hvor hurtigt resten af verden kommer op i gear
  3. Regeringen kunne vælge at bruge coronakrisen som anledning til selv at skabe penge, der kunne redde de danske virksomheder. I stedet vælger den at sikre, at bankerne tjener på krisen – ovenikøbet med statstilskud og -garantier til bankerne, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
  4. Hvis bankerne udskyder udbyttebetalinger og formår at understøtte de kriseramte virksomheder og husholdninger, kan de komme langt stærkere ud på den anden side
  5. Det ser dramatisk ud, når aktiekurserne falder i disse dage, men det er en del af præmissen for et marked, der er styret af forventninger, så vi skal ikke have ondt af de aktieejere, der lige nu ikke tjener så meget, som de havde håbet, skriver forhenværende sparekassedirektør Uffe Madsen i dette debatindlæg
  6. Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
  7. I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
  8. Når finanssektoren har så stor kontrol med pengemængden i samfundet, har den ikke blot magt over det enkelte forgældede menneske, men også over statens finans- og pengepolitik, skriver tidligere finansiel rådgiver i dette debatindlæg