Organisation

Nationalbanken

Den økonomiske krise efter den spanske syge var kortvarig. Det giver håb for fremtiden

Et nyt dansk studie viser, at økonomien kom sig hurtigt efter den spanske syge. Det giver grund til forsigtig optimisme i den nuværende krise, mener forskere. Men de understreger også, at situationen på mange måder er anderledes i dag end for hundrede år siden

Ugerevy: Hvis I fucker det her op i påsken, så går Mette fuld Pontius Pilatus på jeres røv

Som en prøvet forælder, der lover slik, hvis børnene spiser deres grøntsager op, lovede Mette Frederiksen os i denne uge en belønning og et stort skridt tilbage mod hverdagen – men kun hvis vi til gengæld lover at opføre os ordentligt og ikke kaster med broccolien

Her er tre scenarier for, hvordan corona påvirker økonomien – ingen af dem er gode

Det ser sort ud for væksten i den danske økonomi. Også hvis det lykkes relativt hurtigt at få gang i samfundet igen. Det vurderer Nationalbanken i en ny analyse. Det afgørende bliver, hvor hurtigt resten af verden kommer op i gear

En dyb økonomisk krise truer. Måske skulle vi til at coronateste mere massivt for at afbøde skaderne

Onsdagens udmelding fra Nationalbanken om udsigterne til et alvorligt tilbageslag for dansk økonomi understreger, at sundhedsfaglige perspektiver på genåbningen af landet bør suppleres af økonomiske. Eksempelvis vil økonomer kunne bidrage med indsigt i, hvorfor det kan være en klog investering at coronateste danskere uden symptomer

Bankerne kan komme til at spinde guld på regeringens hjælpepakker til danske virksomheder

Regeringen kunne vælge at bruge coronakrisen som anledning til selv at skabe penge, der kunne redde de danske virksomheder. I stedet vælger den at sikre, at bankerne tjener på krisen – ovenikøbet med statstilskud og -garantier til bankerne, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg

Bankerne blev skurkene efter finanskrisen – det behøver de ikke blive denne gang

Hvis bankerne udskyder udbyttebetalinger og formår at understøtte de kriseramte virksomheder og husholdninger, kan de komme langt stærkere ud på den anden side

Ja, aktiekurserne falder, men der er ingen grund til at ynke investorerne

Det ser dramatisk ud, når aktiekurserne falder i disse dage, men det er en del af præmissen for et marked, der er styret af forventninger, så vi skal ikke have ondt af de aktieejere, der lige nu ikke tjener så meget, som de havde håbet, skriver forhenværende sparekassedirektør Uffe Madsen i dette debatindlæg

Nye elektroniske penge, som går direkte til statskassen, kan gavne økonomien og kloden

Forude lurer en klimakrise og en ny finanskrise. Verdens centralbanker må gøre op med den privatiserede pengeskabelse og udstede e-kroner, der kan finansiere den grønne omstilling og sætte gang i den produktive økonomi, skriver Rasmus Hougaard Nielsen og Lars Brynæs Mourier fra Gode Penge i dette debatindlæg

Vi bør styrke velfærden ved at trykke flere penge

I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg

Overvismand: Danmark er bedre rustet til en krise i dag end for 10 år siden

De offentlige finanser er sundere, bankerne er mere robuste, og danskernes privatøkonomi er bedre end for 10 år siden. Skulle der komme en økonomisk recession i Europa inden for de kommende år, har Danmark derfor et meget bedre udgangspunkt end ved den seneste krise i 2008, mener formanden for Det Økonomiske Råd

Sider

Mest læste

  1. Det ser sort ud for væksten i den danske økonomi. Også hvis det lykkes relativt hurtigt at få gang i samfundet igen. Det vurderer Nationalbanken i en ny analyse. Det afgørende bliver, hvor hurtigt resten af verden kommer op i gear
  2. Ifølge loven er det udelukkende National-banken, der har ret til at udstede penge. I praksis udsteder hver eneste private bank elektroniske penge dag ud og dag ind. Det kan skabe kriser som den nuværende, da Nationalbanken reelt har mistet kontrollen over pengemængden og dermed også over samfundsøkonomiens stabilitet. Løsningen er simpel: håndhæv loven og giv Nationalbanken magten tilbage
  3. I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
  4. Banker formidler ikke penge fra opsparer til låntager. De skaber dem gennem udlåning. Nationalbanken forklarer hvordan – men ser bort fra, at det bidrager til bobler, der springer
  5. Andelskassen Merkur, der bl.a. investerer i økologiske og sociale projekter, er siden 1985 vokset fra et beskedent kælderlokale i Aalborg til knap 100 ansatte og hovedsæde i København. Den konservatorieuddannede fløjtenist Lars Pehrson har været direktør i hele perioden
  6. Regeringen kunne vælge at bruge coronakrisen som anledning til selv at skabe penge, der kunne redde de danske virksomheder. I stedet vælger den at sikre, at bankerne tjener på krisen – ovenikøbet med statstilskud og -garantier til bankerne, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
  7. Et nyt dansk studie viser, at økonomien kom sig hurtigt efter den spanske syge. Det giver grund til forsigtig optimisme i den nuværende krise, mener forskere. Men de understreger også, at situationen på mange måder er anderledes i dag end for hundrede år siden
  8. Private bankers pengeskabelse er en væsentlig årsag til boligbobler og finanskriser. Nationalbanken bør skabe alle rigets penge, ikke kun kontanterne. Derved reduceres bobler, kriser og økonomisk ulighed