Organisation

Nationalbanken

Nye elektroniske penge, som går direkte til statskassen, kan gavne økonomien og kloden

Forude lurer en klimakrise og en ny finanskrise. Verdens centralbanker må gøre op med den privatiserede pengeskabelse og udstede e-kroner, der kan finansiere den grønne omstilling og sætte gang i den produktive økonomi, skriver Rasmus Hougaard Nielsen og Lars Brynæs Mourier fra Gode Penge i dette debatindlæg

Vi bør styrke velfærden ved at trykke flere penge

I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg

Overvismand: Danmark er bedre rustet til en krise i dag end for 10 år siden

De offentlige finanser er sundere, bankerne er mere robuste, og danskernes privatøkonomi er bedre end for 10 år siden. Skulle der komme en økonomisk recession i Europa inden for de kommende år, har Danmark derfor et meget bedre udgangspunkt end ved den seneste krise i 2008, mener formanden for Det Økonomiske Råd

En pengereform kan finansiere den grønne omstilling

En pengereform, hvor nationalbanken igen har hele udstedelsesretten til pengeskabelse, kan være det, vi har brug for at få råd til den grønne omstilling og gøre vores pengesystem mere retfærdigt, skriver Johan Keller i dette debatindlæg.

Med den historisk lave rente har økonomernes lærebog fået et nyt kapitel

Siden finanskrisen har det lydt, at renten er historisk lav. Og hver gang centralbankerne har sænket den yderligere for at øge inflationen, har økonomerne sagt, at nu kan den ikke sænkes længere. Men det kan den tilsyneladende. Nu har ECB varslet endnu en sænkning. Meget tyder på, at vi skal vænne os til en ny situation i verdensøkonomien, hvor lave renter ikke får folk og virksomheder til at forbruge og investere som i gamle dage

Euroen er blevet spændetrøjen, der gør ondt værre

Den økonomiske og monetære union, ØMU’en, lægger stærke begrænsninger på eurolandenes muligheder for at føre økonomisk politik og modgå kriser. Derfor er de finansielle og handelsmæssige ubalancer imellem EU-landene blevet langt større, end de behøvede at være

SF: Nationalbanken og Finanstilsynet skal føre tilsyn med klimaudløste finansrisici

Klimaforandringerne er en tikkende bombe under dansk økonomi. Derfor skal Nationalbanken og Finanstilsynet føre tilsyn med de klimarelaterede finansielle risici, mener SF

Danmarkshistoriens største privatisering er tilsyneladende blevet overset

Når finanssektoren har så stor kontrol med pengemængden i samfundet, har den ikke blot magt over det enkelte forgældede menneske, men også over statens finans- og pengepolitik, skriver tidligere finansiel rådgiver i dette debatindlæg
Økonomileksikon

Fra forbudt og fordømt til hjertebarn i moderne økonomistyring: Rentens lange rejse

Først indførte Jyske Bank negativ rente for velhavende kunder. Nu følger Sydbank trop. Men hvad er det nu, rente er? Forstå begrebet med vores økonomileksikon
Økonomileksikon

Ud af kaos opstod Nationalbanken

Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer 11 er Nationalbanker

Sider

Mest læste

  1. Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
  2. Når finanssektoren har så stor kontrol med pengemængden i samfundet, har den ikke blot magt over det enkelte forgældede menneske, men også over statens finans- og pengepolitik, skriver tidligere finansiel rådgiver i dette debatindlæg
  3. I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
  4. Ifølge loven er det udelukkende National-banken, der har ret til at udstede penge. I praksis udsteder hver eneste private bank elektroniske penge dag ud og dag ind. Det kan skabe kriser som den nuværende, da Nationalbanken reelt har mistet kontrollen over pengemængden og dermed også over samfundsøkonomiens stabilitet. Løsningen er simpel: håndhæv loven og giv Nationalbanken magten tilbage
  5. Siden finanskrisen har det lydt, at renten er historisk lav. Og hver gang centralbankerne har sænket den yderligere for at øge inflationen, har økonomerne sagt, at nu kan den ikke sænkes længere. Men det kan den tilsyneladende. Nu har ECB varslet endnu en sænkning. Meget tyder på, at vi skal vænne os til en ny situation i verdensøkonomien, hvor lave renter ikke får folk og virksomheder til at forbruge og investere som i gamle dage
  6. Andelskassen Merkur, der bl.a. investerer i økologiske og sociale projekter, er siden 1985 vokset fra et beskedent kælderlokale i Aalborg til knap 100 ansatte og hovedsæde i København. Den konservatorieuddannede fløjtenist Lars Pehrson har været direktør i hele perioden
  7. Private bankers pengeskabelse er en væsentlig årsag til boligbobler og finanskriser. Nationalbanken bør skabe alle rigets penge, ikke kun kontanterne. Derved reduceres bobler, kriser og økonomisk ulighed
  8. Forude lurer en klimakrise og en ny finanskrise. Verdens centralbanker må gøre op med den privatiserede pengeskabelse og udstede e-kroner, der kan finansiere den grønne omstilling og sætte gang i den produktive økonomi, skriver Rasmus Hougaard Nielsen og Lars Brynæs Mourier fra Gode Penge i dette debatindlæg