Organisation

Nationalbanken

10 år efter finanskrisen

Problemerne er der stadig, og hvis en ny krise kommer snart, er der ikke flere håndtag at dreje på

Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
Ny serie

Fløjtenisten, der blev direktør for idealisternes bank

Andelskassen Merkur, der bl.a. investerer i økologiske og sociale projekter, er siden 1985 vokset fra et beskedent kælderlokale i Aalborg til knap 100 ansatte og hovedsæde i København. Den konservatorieuddannede fløjtenist Lars Pehrson har været direktør i hele perioden

Professor: Et broderskab på omkring 30-40 mand har snor i dansk økonomi

Den økonomiske styring af og tænkning i Danmark tegnes af en lille gruppe af topøkonomer. De vogter over og vedligeholder en stærk enighed om spillereglerne, mener professor Ove Kaj Pedersen. Det har skabt et iltfattigt miljø med meget lidt nytænkning, men det medfører også stor beslutningskraft, siger professoren. Den danske tilstand har dybe historiske rødder

Færøsk byggeboom og risikofyldt eksport får økonomer til at slå alarm

Risikoen for at den færøske økonomi bliver overophedet er nu så stor, at bankerne skal sætte markant flere penge til side. Samtidig bruger kommunerne for mange penge. Den færøske overvismand efterlyser en kommunalreform, så der kan komme styr på det offentlige overforbrug

Penge skal ikke skabes gennem spekulative udlån i private banker, men af Nationalbanken

Private bankers pengeskabelse er en væsentlig årsag til boligbobler og finanskriser. Nationalbanken bør skabe alle rigets penge, ikke kun kontanterne. Derved reduceres bobler, kriser og økonomisk ulighed

Professor: Indgreb mod banker er utilstrækkeligt

Nationalbanken advarer fortsat mod overophedning. Erhvervsministeriet pålægger bankerne nye kapitalkrav, men kun på halv kraft. Og det er for lidt, mener professor Jesper Rangvid, mens den finansielle sektor er tilfreds med ikke at blive reguleret yderligere

Opsvinget fortsætter. Og ni andre ting, Nationalbanken kan fortælle dig om dansk økonomi

Danmark er på vej ind i et dybere moderat opsving, fortæller Danmarks Nationalbank i sine udsigter for dansk økonomi. Information giver dig her et hurtigt overblik – og en økonomvittighed

Nationalbanken har reelt ingen sanktionsmuligheder over for finanssektoren

Alt for mange banker har på ny gjort det lettere at optage risikable lån. Derfor opfordrer Nationalbanken nu den finansielle sektor til at lette foden fra speederen. Men ud over henstillinger er Nationalbanken reelt magtesløs, konstaterer professor Jesper Rangvid. Bolden ligger hos regeringen, og erhvervsminister Brian Mikkelsen melder foreløbig hus forbi

Nationalbankdirektøren fortjener ros – ikke krav om at holde kæft

Grænser for vækst sættes af befolkningens alderssammensætning og uddannelse, af mulighederne for bedre effektivitet gennem teknologi – og af naturens evne til at kaste goder af sig og opsluge dem, når de er forbrugt

Prisen på københavnske ejerlejligheder er højere, end da boligboblen var på sit højeste i 2006

Alene de seneste seks år er priserne på ejerligheder steget med 10 procent årligt. Stigningen er mere, end hvad Nationalbankens regnemodeller kan forklare. De frygter en ny potentiel boligboble

Sider

Mest læste

  1. Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
  2. Den amerikanske administrations generøsitet med Iraks oliepenge eksploderede i Paul Bremers sidste uge i Bagdad, hvor fire milliarder dollar i kontanter blev delt ud. Hvor pengene blev af, og hvorfor det skulle gå så stærkt, er revisorerne nu ved at afdække
  3. Når finanssektoren har så stor kontrol med pengemængden i samfundet, har den ikke blot magt over det enkelte forgældede menneske, men også over statens finans- og pengepolitik, skriver tidligere finansiel rådgiver i dette debatindlæg
  4. I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
  5. Andelskassen Merkur, der bl.a. investerer i økologiske og sociale projekter, er siden 1985 vokset fra et beskedent kælderlokale i Aalborg til knap 100 ansatte og hovedsæde i København. Den konservatorieuddannede fløjtenist Lars Pehrson har været direktør i hele perioden
  6. De offentlige finanser er sundere, bankerne er mere robuste, og danskernes privatøkonomi er bedre end for 10 år siden. Skulle der komme en økonomisk recession i Europa inden for de kommende år, har Danmark derfor et meget bedre udgangspunkt end ved den seneste krise i 2008, mener formanden for Det Økonomiske Råd
  7. Siden finanskrisen har det lydt, at renten er historisk lav. Og hver gang centralbankerne har sænket den yderligere for at øge inflationen, har økonomerne sagt, at nu kan den ikke sænkes længere. Men det kan den tilsyneladende. Nu har ECB varslet endnu en sænkning. Meget tyder på, at vi skal vænne os til en ny situation i verdensøkonomien, hvor lave renter ikke får folk og virksomheder til at forbruge og investere som i gamle dage
  8. En pengereform, hvor nationalbanken igen har hele udstedelsesretten til pengeskabelse, kan være det, vi har brug for at få råd til den grønne omstilling og gøre vores pengesystem mere retfærdigt, skriver Johan Keller i dette debatindlæg.