Organisation

Nationalbanken

Økonomiske prognoser var alt for optimistiske under krisen

Under finanskrisen overvurderede de økonomiske prognoser markant væksten – også efter at krisen havde ramt. De seneste to år har prognosemagerne forudsagt et opsving, der ikke er kommet. Det viser Informations undersøgelse af fire årtiers økonomiske prognoser

Nationalbanken: Danske banker er fortsat sårbare trods nye regler

Trods politikernes seneste initiativer er de danske banker fortsat foruroligende dårligt polstrede, siger Nationalbankens direktør. Venstre er forundret, mens Socialdemokraterne er positive over for debatten

Nationalbanken har intet lært

Bankernes polstring mod fremtidige kriser er så vigtig, at den ikke skal overlades til karrierebureaukrater og eksperter bag lukkede døre

Festen der måtte ende galt

Rangvid-rapporten overser de private bankers pengeskabelse, der bidrog kraftigt til at puste finansboblen op. Men burde pengeskabelsen ikke være et samfundsansvar – og f.eks. ligge hos Nationalbanken?

Nationalbanken vil flytte magt fra politikere til embedsmænd

En større del af den finansielle regulering bør foretages af uafhængige myndigheder, mener Nationalbanken. Hvis ansvaret placeres hos politikerne, risikerer man, at de ikke handler i tide. Socialdemokraterne har forståelse for forslaget, mens Venstre undrer sig

’Der er risiko for, at politikerne handler for langsomt’

Som et af få europæiske lande lægger regeringen op til, at et nyt finansielt reguleringsværktøj skal forankres hos politikerne. Det burde det ikke, mener Nationalbanken. Politikere og embedsfolk var lige langsomme om at opdage finanskrisen, siger formanden for finanskriseudvalget

Bernstein forstår finanskrise-kritik af Nationalbanken

Nationalbanken forudså ikke finanskrisen, og det burde man måske have gjort, erkender tidligere nationalbankdirektør Nils Bernstein. Han tvivler dog på, at politikerne ville have lyttet til advarslerne. Nu gælder det om at holde krisen i hukommelsen længst muligt, mener han

Nationalbanken: ’Der skal kæles om renten’

Den danske rente ligger på et rekordlavt niveau, og det skal der ifølge Nationalbanken ikke ændres ved. Derfor skal regeringen ikke lempe finanspolitikken næste år, som blandt andre de økonomiske vismænd ellers har foreslået

’Vi skal undgå gambling med vores finanser’

Nationalbanken bør have kontrol over pengemængden i økonomien – det nuværende system svarer lidt til, at hver bank har en seddelpresse stående i kælderen og kan lave penge efter for godt befindende. Og dermed kan de også gamble med vores finanser

Hvem har ret til at lave vores penge?

Ifølge loven er det udelukkende National-banken, der har ret til at udstede penge. I praksis udsteder hver eneste private bank elektroniske penge dag ud og dag ind. Det kan skabe kriser som den nuværende, da Nationalbanken reelt har mistet kontrollen over pengemængden og dermed også over samfundsøkonomiens stabilitet. Løsningen er simpel: håndhæv loven og giv Nationalbanken magten tilbage

Sider

Mest læste

  1. Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
  2. Den amerikanske administrations generøsitet med Iraks oliepenge eksploderede i Paul Bremers sidste uge i Bagdad, hvor fire milliarder dollar i kontanter blev delt ud. Hvor pengene blev af, og hvorfor det skulle gå så stærkt, er revisorerne nu ved at afdække
  3. Når finanssektoren har så stor kontrol med pengemængden i samfundet, har den ikke blot magt over det enkelte forgældede menneske, men også over statens finans- og pengepolitik, skriver tidligere finansiel rådgiver i dette debatindlæg
  4. I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
  5. De offentlige finanser er sundere, bankerne er mere robuste, og danskernes privatøkonomi er bedre end for 10 år siden. Skulle der komme en økonomisk recession i Europa inden for de kommende år, har Danmark derfor et meget bedre udgangspunkt end ved den seneste krise i 2008, mener formanden for Det Økonomiske Råd
  6. Andelskassen Merkur, der bl.a. investerer i økologiske og sociale projekter, er siden 1985 vokset fra et beskedent kælderlokale i Aalborg til knap 100 ansatte og hovedsæde i København. Den konservatorieuddannede fløjtenist Lars Pehrson har været direktør i hele perioden
  7. Siden finanskrisen har det lydt, at renten er historisk lav. Og hver gang centralbankerne har sænket den yderligere for at øge inflationen, har økonomerne sagt, at nu kan den ikke sænkes længere. Men det kan den tilsyneladende. Nu har ECB varslet endnu en sænkning. Meget tyder på, at vi skal vænne os til en ny situation i verdensøkonomien, hvor lave renter ikke får folk og virksomheder til at forbruge og investere som i gamle dage
  8. Ifølge loven er det udelukkende National-banken, der har ret til at udstede penge. I praksis udsteder hver eneste private bank elektroniske penge dag ud og dag ind. Det kan skabe kriser som den nuværende, da Nationalbanken reelt har mistet kontrollen over pengemængden og dermed også over samfundsøkonomiens stabilitet. Løsningen er simpel: håndhæv loven og giv Nationalbanken magten tilbage