Organisation

Nationalbanken

Økonomer modsiger nationalbankdirektør om offentlige investeringer

Regeringens planer om at fremrykke offentlige investeringer til 2012 kan have direkte negative konsekvenser for økonomien, mener nationalbankdirektør Nils Bernstein. Men hans kritik er misforstået, siger flere økonomer nu. For alternativet er at sidde på hænderne, og dét ville for alvor være risikabelt

Bankkrak er kun begyndelsen

Mens bankerne via Bankpakke IV sender låneskrot for milliarder videre til staten, lurer endnu større kriser i horisonten: Nationalbanken har tildelt bankerne finansiering for 400 mia. kr., og som noget nyt kan de stille kundearrangementer som sikkerhed. Det skaber risiko for, at rådne lån ender hos skatteborgerne

Nerver af guld

Guldprisen ligger på det højeste niveau nogensinde. Almindelige mennesker og superinvestorer vender sig i frygt mod det ædleste af alle metaller for at købe sig sikkerhed. Det er et signal om, at centralbankernes chefer trykker for mange penge for hurtigt. De finansielle markeder markerer, at den internationale økonomiske politik er i krise

'Det ville være bedst, hvis folk selv tog ansvar'

Hverken EU-Kommissionen eller regeringen har svaret på, hvordan danskernes boligkøb bør finansieres, siger CBS-ekspert, der helst så danskerne tage skeen i egen hånd og udvise mere økonomisk ansvarlighed

Stoler du på plovmanden?

Danmarks nyeste 500-kroneseddel er netop kommet på gaden. Hvis du synes, den er lidt kedelig, er det skam med vilje. Siden man skiftede guldmønterne ud med papir, har tilliden til pengene bygget på en troværdighed

S-SF kræver ny økonomisk plan fra regeringen

Efter offentligt overforbrug på mindst 5 milliarder i 2010 kræver S og SF nu en ny økonomisk plan fra regeringen for, hvordan den i de kommende år vil leve op til EU's økonomiske henstillinger. Finansministeren afviser. EU's krav handler ikke om 2010, siger han. Men dét argument er 'juristeri' og ikke økonomisk fornuft, siger professor

Fra hus og hjem

Politik i sin ideelle form handler om at stå op for et sæt af synspunkter og argumentere for deres samfundsmæssige ansvarlighed. Hvis oppositionen var styret af dette ideal, ville boligområdet ikke være en hellig ko for den

Hvem vogter vogterne?

Sagen om overbetaling af privathospitaler har igen rejst spørgsmålet om, hvem der skal sikre, at de institutioner, der skal holde øje med ministre og embedsmænd, ikke selv misbruger deres magt

'Jeg er bankøkonom - ikke politiker'

Steen Bocian er en af Danmarks mest citerede økonomer. Han er ekspert og kan analysere stort set alt i den makroøkonomiske debat. Det er Danske Bank betaler hans løn. Selv skelner han politik fra økonomi og bankens interesser, men kan man det?

Bagsiden: Den nye hund - nu med dolk

Dekorationen på den nye hundredkrone-seddel skal minde befolkningen om dengang, vi var allerdygtigst, men hvor udviklingen alligevel fes forbi med stormskridt

Sider

Mest læste

  1. Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
  2. Den amerikanske administrations generøsitet med Iraks oliepenge eksploderede i Paul Bremers sidste uge i Bagdad, hvor fire milliarder dollar i kontanter blev delt ud. Hvor pengene blev af, og hvorfor det skulle gå så stærkt, er revisorerne nu ved at afdække
  3. Når finanssektoren har så stor kontrol med pengemængden i samfundet, har den ikke blot magt over det enkelte forgældede menneske, men også over statens finans- og pengepolitik, skriver tidligere finansiel rådgiver i dette debatindlæg
  4. I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
  5. De offentlige finanser er sundere, bankerne er mere robuste, og danskernes privatøkonomi er bedre end for 10 år siden. Skulle der komme en økonomisk recession i Europa inden for de kommende år, har Danmark derfor et meget bedre udgangspunkt end ved den seneste krise i 2008, mener formanden for Det Økonomiske Råd
  6. Siden finanskrisen har det lydt, at renten er historisk lav. Og hver gang centralbankerne har sænket den yderligere for at øge inflationen, har økonomerne sagt, at nu kan den ikke sænkes længere. Men det kan den tilsyneladende. Nu har ECB varslet endnu en sænkning. Meget tyder på, at vi skal vænne os til en ny situation i verdensøkonomien, hvor lave renter ikke får folk og virksomheder til at forbruge og investere som i gamle dage
  7. Private bankers pengeskabelse er en væsentlig årsag til boligbobler og finanskriser. Nationalbanken bør skabe alle rigets penge, ikke kun kontanterne. Derved reduceres bobler, kriser og økonomisk ulighed
  8. En pengereform, hvor nationalbanken igen har hele udstedelsesretten til pengeskabelse, kan være det, vi har brug for at få råd til den grønne omstilling og gøre vores pengesystem mere retfærdigt, skriver Johan Keller i dette debatindlæg.