Menu
Køb abonnement
Log ind

Organisation

Odin teatret

Patricia Bbaale Bandak er én af mange ikkehvide instruktører, skuespillere og andre filmfolk, som de seneste år har markeret sig foran og bag kameraet på danske film og tv-serier.

»Som 11-12-årig gik det op for mig, at det måske var spild af tid at gå til børneteater, for der ville aldrig være roller til sådan én som mig«

Det begrænser ens drømme, og man føler sig usynlig, hvis man ikke ser sig selv på lærredet eller tv-skærmen, siger tre af de brune filmfolk, Patricia Bbaale Bandak, May el-Toukhy og Christopher Læssø, som lige nu tegner dansk film og tv. Dette er den fjerde og sidste artikel i Informations serie om repræsentation og etnicitet i film- og tv-branchen
På scenen til venstre sidder musiker Julie Ben Semmane, der også er idékvinden bag forestillingen. Hun skaber musik både med instrumenter som tibetanske syngeskåle og sin egen stemme, hvilket leder tankerne hen på indianske, spirituelle handlinger. Bagved står den unge mor Anna (Anna Ur Konoy), en fortravlet karrierekvinde, der kommer ud for en trafikulykke og under et hjertestop på hospitalet forsvinder ind i en fragmenteret drømmeverden.

Teaterforestillingen ’Anna, Walk With Me’ prikker til den iboende dødsangst i os alle

På Teater Katapult i Aarhus kan man opleve en tankevækkende, musikalsk forestilling om liv og død og limbo derimellem. En smuk iscenesættelse, der med sin sympatiske mission fungerer godt trods enkelte mindre gode sekvenser
Den moderne jakkesætsversion af ’Jeppe på Bjerget’ – alias Giuseppe Bonifati fra det ellers så ukuelige Kunstpartiet – taber i borgmestervalget til kvinden i citrongult i den muntre anarkiforestilling Wild Cards under Holstebro Festuge 2017.

Der er festugelogik i det vilde vesten Holstebro

Holstebro Festuge er en sansefest. Med en unik blanding af professionelle kunstnere og borgere, der længes efter særlige øjeblikke. Fra flygtningesangerens runkne stemme til pizzaworkshoppens brændte skorper – og hestekvindens kys
Uduelige redningsveste blev til dansekostumer i Christian Lollikes afgørende flygtningeteaterforestilling Living Dead på Aarhus Teater og hos Teater Sort/Hvid i Pakhus 11. Her stegte tre dukkemaskerede danskere sild i køkkenet, mens de talte om flygtninge. Men de turde ikke svare dørtelefonen.

Da teatret ringede på døren

Teateråret 2016 bød på stærke teaterforestillinger over hele landet om vores kejtede forhold til flygtningestrømmen og virkeligheden. Og vores danskerangst for at åbne døren
Hos Odin Teatret bliver alle mennesker reduceret til afhuggede hoveder i Eugenio Barbas brutale og betagende krigsforestilling ’Træet’.

Der ligger et afhugget barnehoved ved min fod

Odin Teatrets nye forestilling ’Træet’ er blændende kynismeteater om en klode i krig. Og om prisen for at blive ven med krigen
»For mig er begrebet ære meget vigtigt. For en instruktør er det plebejisk at forlade sine skuespillere, synes jeg. Jeg står i en slags gældsforhold til dem,« forklarer Eugenio Barba.

Tilbage i andedammen

Den internationalt tilbedte teaterinstruktør Eugenio Barba har endelig besøgt København igen. Ellers befinder Odin Teatret sig i Holstebro og på evig verdensturné. »Odin Teatret er et habitat. For mig var det særligt vigtigt at bygge et fagligt og menneskeligt mikrosamfund, hvor det at være udlænding ikke blev en hindring,« forklarer den 75-årige Eugenio Barba

Læser du bøger?: Dostojevskij i én køre

’Brødrene Karamasov’ kan være den helt rigtige kur, når man ligger på hospitalet med underlivsbetændelse, siger Iben Nagel Rasmussen, aktuel i Odin Teatrets opsætning af ’Det kroniske liv’

Teaterloven og den sorte engel

Kære Kulturminister. Sørg for at hele landets scenekunst indskrives med overblik i den nye teaterlov. Og lad den gamle lov smage sværdet fra en sort engel
Eugenio Barba har skabt sin ultimative forestilling med 'Det Kroniske Liv,' der er et raffineret sansebombardement af dødslængsel

Tømmerflåde med dødsdrøm

Eugenio Barba har skabt sin ultimative forestilling med 'Det Kroniske Liv,' der er et raffineret sansebombardement af dødslængsel
Det er synd for menneskene, men det var fantastisk for det danske teaterpublikum, at Katrine Wiedemann og Maja Ravn fortolkede 'Et Drømmespil' på Betty Nansen Teatret med Sofie Gråbøl og Oluf Johannessen som de forelskede. Her er idyllen ved komfuret dog allerede forstyrret af Laura Bro. Velkommen, realisme!

Realityteater med drømmeskred

Dansk scenekunst i 00'erne ville allerhelst være realistisk teater. Også selv om performanceteatret og dukketeatret sammen med dansen og teaterkoncerten tilbød raffinerede stiliseringer. Teatret drømte om drømmen ...

Sider

Mest læste

  1. Manden, der ikke ser sig tilbage
    Peter Schaufuss kaster sig på i luften i hidtil usete sejrsspring, men falder brutalt ned fra sine triumfer. Alligevel sætter han hver gang af til et nyt spring. Det gør han sikkert også nu, hvor kulturministeren har taget statsstøtten fra ham
  2. Læser du bøger?: Dostojevskij i én køre
    ’Brødrene Karamasov’ kan være den helt rigtige kur, når man ligger på hospitalet med underlivsbetændelse, siger Iben Nagel Rasmussen, aktuel i Odin Teatrets opsætning af ’Det kroniske liv’
  3. »Som 11-12-årig gik det op for mig, at det måske var spild af tid at gå til børneteater, for der ville aldrig være roller til sådan én som mig«
    Det begrænser ens drømme, og man føler sig usynlig, hvis man ikke ser sig selv på lærredet eller tv-skærmen, siger tre af de brune filmfolk, Patricia Bbaale Bandak, May el-Toukhy og Christopher Læssø, som lige nu tegner dansk film og tv. Dette er den fjerde og sidste artikel i Informations serie om repræsentation og etnicitet i film- og tv-branchen
  4. Der ligger et afhugget barnehoved ved min fod
    Odin Teatrets nye forestilling ’Træet’ er blændende kynismeteater om en klode i krig. Og om prisen for at blive ven med krigen