Efter terrorangrebet i storbyen Istanbul i sidste uge har det tyrkiske luftvåben udført større bombardementer i de kurdiske områder i Syrien og Irak. Flere frygter nu en ny tyrkisk landoffensiv i en tid, hvor Vesten er tavs grundet Sverige og Finlands ønske om NATO-medlemskab.
Finland og Sverige er nu så godt som sikre på at blive medlemmer af NATO. Men præsident Erdogan tog sig godt betalt for at droppe modstanden mod udvidelsen.
NATO anerkender Tyrkiets krav og pressede tirsdag de to ansøgerlande med en erklæring om, at Tyrkiet er »en vigtig allieret, der mere end noget andet NATO-medlem har været offer for terrorisme«
Tyrkiet har i første omgang sagt nej til at godkende Sverige og Finland som nye NATO-medlemmer – men den afvisning er til forhandling, og prisen er eksilgruppers eksistens
De har sendt deres døtre og sønner i døden mod Islamisk Stat. De har opbygget en effektiv kvasi-stat midt i en smuldrende nation. De må håndtere europæiske ekstremister, som vi ikke vil have hjem. De blev støttet af Obama, svigtet af Trump, og nu afhænger deres skæbne af Biden. Hvad skal der ske med de syriske kurdere?
Præsident Erdogans regering har fået hård kritik for håndtering af et tragisk gidseldrama og har svaret med anholdelse af kurdiske aktivister og politikere og diplomatisk udfordring af USA
Situationen i Libyen kalder mere end nogensinde på en løsning. Europæiske ledere risikerer at overlade Middelhavet til Rusland og Tyrkiet. Det kan føre til uoverskuelige sikkerhedspolitiske konsekvenser for EU, siger tidligere fransk diplomat
I al ubemærkethed har tyrkisk militær bremset Assads fremmarch ved Idlib i Syrien og eskaleret krigen i Libyen. Alt sammen ved hjælp af dødbringende droner og en ung mand ved navn Selcuk Bayraktar
De fleste steder i Mellemøsten har meget lidt ændret sig siden revolterne i 2011. Kurderne var – indtil for nylig – dem, som havde fået mest ud af det. Informations korrespondent har rejst rundt i regionens nye forår, og vi er stadig i Egypten i 2. afsnit af hans dagbog. Men pludselig kommer det til at handle om kurdiske Rojava
Kurderne udgør mindst 30 millioner, men har aldrig haft deres egen stat, som de ellers fik løfte om i 1920. Siden har de kæmpet for uafhængighed og politisk autonomi mod først og fremmest Tyrkiet, hvor halvdelen af dem bor
LONGREAD. Da Kobane blev belejret af Islamisk Stat, rejste kurdere i Danmark og Europa sig og samledes om kærligheden til den fængslede leder Abdullah Öcalan.
I al ubemærkethed har tyrkisk militær bremset Assads fremmarch ved Idlib i Syrien og eskaleret krigen i Libyen. Alt sammen ved hjælp af dødbringende droner og en ung mand ved navn Selcuk Bayraktar
Efter det mislykkede kup i fjor fylder politik mere for tyrkerne. Også blandt dansk-tyrkerne er man enten for eller imod præsident Erdoğan. Men i søndags, hvor det var sidste chance for at deltage i det tyrkiske valg, var stemningen god foran ambassaden i København
I Danmark arbejder 47-årige Alan Gredar, far til tre, i en lufthavn. For nylig tog han ligesom mindst ni andre danske kurdere til Nordirak og blev frontsoldat i den kurdiske forsvarskamp mod Islamisk Stat. Næste gang går turen til Syrien
I det sydøstlige Anatolien er Tyrkiet begyndt at opdæmme Tigris-floden og oversvømme 190 landsbyer i udviklingens navn. Dermed slår Ankara to fluer med ét smæk: øger kontrollen med kurderne og får en trumf i konflikten med Irak længere nede ad floden
