Organisation

PKK

Tyrkisk militær dræber 10 PKK-militante

Det sker få dage efter et blodigt bombeangreb i hovedstaden, Ankara, der kostede 97 mennesker livet. Angrebet fik det forbudte kurdiske arbejderparti, PKK, til at erklære en ensidig våbenhvile

Tyrkiets prokurdiske parti er fanget mellem krig og fred

Midt i en højspændt konflikt skal Tyrkiets prokurdiske bevægelse HDP forsøge at overgå sit eget fantomvalg fra i sommer. Men partiet er spændt ud mellem den militære vej hos de nært relaterede PKK-militante og en ny vælgerskare, der stemte på partiet for at få fred, men har fået alt andet

’Hvis det fortsætter, vil vi kæmpe i byerne’

I Tyrkiet er konflikten mellem staten og kurdiske militante ved at komme ud af kontrol. Information har besøgt byen Nusaybin, der er under belejring, og PKK i bjergene. ’Hvis presset fortsætter, vil vi ikke blive ved med at forholde os passivt. Så vil vi tage kampen ind i byerne’, lyder budskabet

Ingen forbrødring efter terror i Ankara

Lørdagens blodige terrorangreb i Ankara synes ikke at lede mod nogen forbrødring i Tyrkiet. En ensidigt erklæret våbenhvile fra PKK har dårlige overlevelseschancer, og imens beskylder begge parter i den tyrkisk-kurdiske konflikt hinanden for at være ansvarlig for det værste terroranslag i landets historie

’Der er brug for hjælp udefra’

Konflikten mellem den tyrkiske stat og dens kurdiske minoritet kan næppe løses uden mægling udefra, vurderer både lederen af det fremstormende kurdiske parti MHP og eksperter i tyrkiske forhold. Men den tyrkiske regerings ambivalente forhold til de mulige mæglere besværliggør forhandlinger

Er en fredsproces mulig med Erdogan i spidsen for Tyrkiet?

Sammenstødene mellem den tyrkiske stat og PKK er eksploderet de seneste måneder. Urolighederne kædes nøje sammen med præsident Erdogans forsøg på at vinde en afgørende sejr ved et kommende parlamentsvalg. Men er det muligt at putte trolden tilbage i æsken, når valget er overstået og hindre en borgerkrig?

Voldsspiral truer tyrkisk nyvalg

Mere end 1.000 dræbt i de seneste seks ugers offensiv mod PKK. Kurdisk partileder advarer om risiko for borgerkrig

Dobbeltspillet om PKK

Volden eskalerer mellem Tyrkiet og de PKK-guerillaer, der sidste år tog den hårdeste tørn i kampen mod Islamisk Stat. Ved fronten i ​​Shengal advarer guerillaer mod følgerne af at lade PKK kæmpe på to fronter – og afslører sit hemmelige samarbejde med USA i et politisk spil med høje indsatser

Tyrkiet rystet over PKK-angreb

Tyrkiet er rystet af et angreb, som den forbudte bevægelse Kurdistans Arbejderparti, PKK, har gennemført i Daglica-området i den sydøstlige del af landet, hvor mange soldater meldes dræbt og såret

Erdogan starter valgkamp i modvind

Et nyt valg skal give Erdogans AKP-parti et stærkere mandat, men det er tvivlsomt, om han vil få det. Spørgsmålet er, hvor langt Tyrkiets regerende parti vil gå for at konsolidere dets greb om magten. En eskalerende krig med PKK og forfølgelse af kritikere har endnu ikke ændret tilbagegangen

Sider

Mest læste

  1. De fleste steder i Mellemøsten har meget lidt ændret sig siden revolterne i 2011. Kurderne var – indtil for nylig – dem, som havde fået mest ud af det. Informations korrespondent har rejst rundt i regionens nye forår, og vi er stadig i Egypten i 2. afsnit af hans dagbog. Men pludselig kommer det til at handle om kurdiske Rojava
  2. Konflikten mellem tyrkerne og kurderne rækker også ind i Danmark, oplever to dansk-kurdere, der fortæller, at mange herboende kurdere for eksempel ikke tør ytre sig i frygt for at blive angivet til de tyrkiske myndigheder. En dansk-tyrker mener derimod, at problemet nemt gøres større, end det er – og at frygten gælder begge veje
  3. Kurderne udgør mindst 30 millioner, men har aldrig haft deres egen stat, som de ellers fik løfte om i 1920. Siden har de kæmpet for uafhængighed og politisk autonomi mod først og fremmest Tyrkiet, hvor halvdelen af dem bor
  4. Erdogan ser enhver dissens som trusler mod ham og hans ’Retfærdigheds- og Udviklingsparti’ (AKP), der har absolut flertal i Nationalforsamlingen. Denne tilstand har forgiftet tyrkisk politik siden 2013, da miljøprotester mod at sløjfe en grøn plet i Istanbuls centrum udløste gadekampe i Istanbul og andre storbyer
  5. Det er udtryk for politisk tonedøvhed, når DTP i ramme alvor betegnes som et nationalistparti. Er det nationalisme at kræve, at ens borgerrettigheder overholdes? Er det nationalistisk at ønske et Tyrkiet, der inkluderer kurderne?
  6. I de seneste måneder har en række danskfødte unge kvinder med kurdiske rødder sluttet sig til IS. Hvis man tror, at det er en naturlig følge af deres familiers værdier, tager man fejl. Det patriarkalske IS står i stærk kontrast til den kurdiske feminisme
  7. Vestens tavshed over for det tyrkiske angreb på Afrin er ikke kun et svigt over for dens allierede kurdere, men lige så meget et svigt over for vestens egne demokratiske værdier
  8. En bog udgivet af en tyrkisk regeringsvenlig tænketank hævder at kortlægge PKK’s organisering i Europa og Danmark, hvor flere danske politikere er nævnt. »Jeg har intet haft med den gruppe at gøre,« siger Halime Öguz fra SF, hvis navn optræder i bogen. Ekspert mener, at det er en måde at kategorisere potentielle modstandere af den tyrkiske regering på