Rejsevejledningerne er opdateret efter den seneste uges tiltagende konflikt mellem Tyrkiets regering og Kurdistans Arbejderparti, PKK. I sidste uge blev flere politibetjente dræbt, og tyrkisk militær har bombet flere PKK-mål i både Tyrkiet og Irak
Med den tøvende indmeldelse i krigen mod Islamisk Stat har Tyrkiet sikret sig stiltiende amerikansk-europæisk accept af militære angreb på de vestligt allierede kurdere i PKK og deres aflægger i Syrien
Tyrkerne kan se frem til måneder med terror mod civile som følge af den tofrontskrig, Tyrkiet har indledt mod Islamisk Stat og det kurdiske PKK – som er Ankaras vigtigste mål
Hvis IS ville ramme Tyrkiet, havde Suruç ikke været målet. Men massakren var et budskab til Ankara, der er klemt mellem internationale partneres krav om deltagelse i krigen mod IS, hensynet til landets indre sikkerhed og en fejlslagen Syrien-politik
Den militante kurdiske gruppe PKK (Kurdistans Arbejderparti) påtog sig i går skylden for at have skudt og dræbt to tyrkiske politifolk i den sydøstlige del af landet
LONGREAD. Da Kobane blev belejret af Islamisk Stat, rejste kurdere i Danmark og Europa sig og samledes om kærligheden til den fængslede leder Abdullah Öcalan.
Vestlige udenrigsministre fra Martin Lidegaard til John Kerry insisterer på, at deres nye kurdiske allierede i Syrien ikke er synonym med det terrorstemplede PKK. Men det holder ikke i praksis, vurderer eksperter
I Danmark arbejder 47-årige Alan Gredar, far til tre, i en lufthavn. For nylig tog han ligesom mindst ni andre danske kurdere til Nordirak og blev frontsoldat i den kurdiske forsvarskamp mod Islamisk Stat. Næste gang går turen til Syrien
Konflikten mellem tyrkerne og kurderne rækker også ind i Danmark, oplever to dansk-kurdere, der fortæller, at mange herboende kurdere for eksempel ikke tør ytre sig i frygt for at blive angivet til de tyrkiske myndigheder. En dansk-tyrker mener derimod, at problemet nemt gøres større, end det er – og at frygten gælder begge veje
De fleste steder i Mellemøsten har meget lidt ændret sig siden revolterne i 2011. Kurderne var – indtil for nylig – dem, som havde fået mest ud af det. Informations korrespondent har rejst rundt i regionens nye forår, og vi er stadig i Egypten i 2. afsnit af hans dagbog. Men pludselig kommer det til at handle om kurdiske Rojava
Kurderne udgør mindst 30 millioner, men har aldrig haft deres egen stat, som de ellers fik løfte om i 1920. Siden har de kæmpet for uafhængighed og politisk autonomi mod først og fremmest Tyrkiet, hvor halvdelen af dem bor
Erdogan ser enhver dissens som trusler mod ham og hans ’Retfærdigheds- og Udviklingsparti’ (AKP), der har absolut flertal i Nationalforsamlingen. Denne tilstand har forgiftet tyrkisk politik siden 2013, da miljøprotester mod at sløjfe en grøn plet i Istanbuls centrum udløste gadekampe i Istanbul og andre storbyer
Det er udtryk for politisk tonedøvhed, når DTP i ramme alvor betegnes som et nationalistparti. Er det nationalisme at kræve, at ens borgerrettigheder overholdes? Er det nationalistisk at ønske et Tyrkiet, der inkluderer kurderne?
I de seneste måneder har en række danskfødte unge kvinder med kurdiske rødder sluttet sig til IS. Hvis man tror, at det er en naturlig følge af deres familiers værdier, tager man fejl. Det patriarkalske IS står i stærk kontrast til den kurdiske feminisme
Vestens tavshed over for det tyrkiske angreb på Afrin er ikke kun et svigt over for dens allierede kurdere, men lige så meget et svigt over for vestens egne demokratiske værdier
En bog udgivet af en tyrkisk regeringsvenlig tænketank hævder at kortlægge PKK’s organisering i Europa og Danmark, hvor flere danske politikere er nævnt. »Jeg har intet haft med den gruppe at gøre,« siger Halime Öguz fra SF, hvis navn optræder i bogen. Ekspert mener, at det er en måde at kategorisere potentielle modstandere af den tyrkiske regering på
