Organisation

Politikens Forlag

Æret være ’Hvem Hvad Hvor’

Igennem 80 år har den oplyst mennesker, der gerne ville vide mere. Nogle slog op efter akut viden, andre åd bogen fra ende til anden. I år udkommer sidste udgave af den kendte og værdsatte publikation

Forlagene bliver aldrig enige om priser på bøger

Mens de mindre forlag agiterer for karensperiode og faste priser, vil de store forlag, som selv driver e-boghandler, have frie priser på nye bøger. De når aldrig til enighed, og det kan få store konsekvenser, siger ekspert

Kystbanehumanisten & den onde Sleiman

I 25 år har Olav Hergel skrevet om vrede, unge mænd uden at finde en historie så væsentlig og voldsom som den om det tidligere medlem af indvandrerbanden Bloodz, Sleiman. ‘Men vi blev onde’ hedder bogen, der undersøger, hvorfor en dreng fra Askerød blev til ’Hundiges ondeste mand’. Historien rummer elementer af en destruktivitet, Olav Hergel også kender fra sig selv

Erling Bjøl – et fyrtårn, forladt

Den knejsende figur i dansk politisk journalistik samler nedslag fra 70 års skriverier – men er svigtet af sit forlag

Børn og bøsser er så dekorative

Man kan ikke hidse sig op over alle elendige trivi-romaner, men over den her kan jeg. Alene titlen

Grundig bogføring af dansk jazz

Historien om dansk jazz 1950-2000 har sine mangler men er først og fremmest en bedrift

Vejen rundt om von Trier

Nils Thorsens bog tegner et stærkt portræt i fuld figur af mennesket Trier, men når ikke helt rundt om hans film

En kikset integration

Historien om en indvandrer, der aldrig lærte sig rigtigt dansk og aldrig fik et ordentligt job. Nu er han og hans familie vrede og kede af det

De kaldte hende Månestråle

Krigen i Afghanistan handler om meget andet end at slå talebanere ihjel. I bogen fortæller en ung dansk soldat, hvordan hun i løbet af tre år var med til at stable en afghansk kvinde-bevægelse på benene i Helmand

I en Helle Stangerup-roman siger man ikke 'røv', men 'ende'

Helle Stangerup fantaserer behændigt over et Irak- og Iran-relateret tema fra det virkelige liv, men med en stil, der peger bagud til Agatha Christie. Der er masser af 'suspense' - også sine steder for meget

Sider

Mest læste

  1. Da Mao døde i 1976, bragte Information en nekrolog, der var arbejdet på i to år. Maos kommunistiske livsværk blev opsummeret som 'måske det mægtigste i vort århundrede'. Var avisen gennemsyret af maoisme?
  2. Den østtyske journalist havde naturligt nok brug for kilde-materialer. Hvad sagde man i Folketinget? Hvad skrev aviserne? Hvad sagde ’manden på gaden’, og hvor lå den danske flåde i øvrigt, og hvor stor var den? Lørdagskronikken Jeg ville nok ikke være trådt frem med historien om min Stasi1)-kontakt fra dengang i 1966-68, hvis vi i dette forår ikke havde været vidner til den spektakulære ’Lenz-sag’...
  3. Det er en kæmpe pik: 32 cm. Morten Sabroe har med sin nye farce af en roman svært ved at se verden for bare patter og går til #MeToo, som en døv mand går til koncert: Sikke mange mennesker med instrumenter på scenen – men hvad fanden er det egentlig, de laver?
  4. Carsten Jensen har skrevet en ny samling af små analyser af tidsånden. Det er overrumplende læsning
  5. Populærgenren historiske magasiner med tilgængelige fremstillinger af historiske dramaer har det godt. I hvert fald så godt, at Bonniers to kendte udgivelser nu får konkurrence fra en stor satsning fra Politikens forlag. Den lille ny lægger ud med blandt andet Danmarks forhold til Rusland og sænkningen af flåden under den tyske besættelse
  6. Jensen finder alliancen mellem de unge og de gamle mod de voksne
  7. I 25 år har Olav Hergel skrevet om vrede, unge mænd uden at finde en historie så væsentlig og voldsom som den om det tidligere medlem af indvandrerbanden Bloodz, Sleiman. ‘Men vi blev onde’ hedder bogen, der undersøger, hvorfor en dreng fra Askerød blev til ’Hundiges ondeste mand’. Historien rummer elementer af en destruktivitet, Olav Hergel også kender fra sig selv
  8. Detoxdronningen Hafsteinsdottir er til anti-ageing, mens sundhedsdivaerne Roelsen & Lee er til kropsbalance. Så hvad skal jeg vælge, når jeg egentlig har det fint med mine cykellår og smilerynker, mens jeg spiser chokolade?