SF’s kronprins Jacob Mark er gået viralt med en flammetale, hvor han harcelerer over folkeskolereformen og giver den skyld for mistrivselskrisen – men børn og unges mentale helbred er for alvorligt til at udnyttes som politisk selvprofilering
Stadigt flere i Danmark rammes af psykisk sygdom, men forskning på området er underprioriteret. Danske Regioner efterspørger nu flere forskningsmidler til psykiatrien, så vi kan blive klogere på årsagen til de mange psykiske lidelser og forhåbentlig forbedre behandlingerne
Læs eller genlæs eksperterne og organisationernes vurdering af pandemihåndteringen her på årsdagen for den omfattende nedlukning af samfundet den 11. marts 2020.
Det er et problem, at offentligt finansierede kulturaktiviteter kan rette sig mod borgere med psykiske problemer, uden at der ligger en sundhedsfaglig vurdering af gavnligheden til grund. Derfor bør der laves etiske retningslinjer for at understøtte kunst- og sundhedspraksis, skriver Anita Jensen, Anne Lindhardt, Bent Rosenbaum og Trisse Gejl i denne kronik
Fra 2008 til 2018 er antallet af børn og unge, som har kontakt med en psykiatrisk afdeling for første gang, steget markant. Udviklingen skyldes blandt andet kortere ventelister og effektiviseringer i psykiatrien. Ifølge eksperter er der brug for at vurdere, om psykiatrien er den rigtige vej ind i systemet for alle børn og unge med psykiske lidelser
En del psykiatriske patienter har fået det værre under coronakrisen, fordi de ikke har kunnet få den nødvendige hjælp eller har holdt sig hjemme. Fraværet af sociale møder kan have været en lettelse for nogle grupper, men situationen har især skadet patienter med svære diagnoser, vurderer fagfolk
Den nye aftale om gratis psykologhjælp til unge under 25 år, som lider af angst og depression, kan betyde måneders ventetid hos psykologerne og få store konsekvenser for unges mentale sundhed. Men det kan undgås, hvis psykoterapeuter inddrages i aftalen, skriver formand for Dansk Psykoterapeutforening, Pia Clementsen i dette debatindlæg
Den sociale distance og frygten for coronavirussen går ud over mange danskeres psykiske trivsel. For de fleste vil tilstanden være midlertidig. Men for nogle grupper i samfundet kan krisen få alvorlige psykiske konsekvenser, og dem skal vi derfor passe særligt på, understreger eksperter og organisationer
Mange forbinder skizofreni med sindssyge filmkarakterer og utilregnelige, farlige individer. Det er ikke så mærkeligt, når samfundet har så enorm berøringsangst for at tale åbent om psykisk sygdom. Vi er nødt til at bryde med forventningen om det perfekte menneske
Der er en fejlagtig antagelse om, at en psykisk diagnose pr. definition er kronisk. Derfor oplever nogle, at deres diagnoser forfølger dem og koster dem job- og uddannelsesmuligheder
SF’s kronprins Jacob Mark er gået viralt med en flammetale, hvor han harcelerer over folkeskolereformen og giver den skyld for mistrivselskrisen – men børn og unges mentale helbred er for alvorligt til at udnyttes som politisk selvprofilering
Mange forbinder skizofreni med sindssyge filmkarakterer og utilregnelige, farlige individer. Det er ikke så mærkeligt, når samfundet har så enorm berøringsangst for at tale åbent om psykisk sygdom. Vi er nødt til at bryde med forventningen om det perfekte menneske
Den sociale distance og frygten for coronavirussen går ud over mange danskeres psykiske trivsel. For de fleste vil tilstanden være midlertidig. Men for nogle grupper i samfundet kan krisen få alvorlige psykiske konsekvenser, og dem skal vi derfor passe særligt på, understreger eksperter og organisationer
Fra 2008 til 2018 er antallet af børn og unge, som har kontakt med en psykiatrisk afdeling for første gang, steget markant. Udviklingen skyldes blandt andet kortere ventelister og effektiviseringer i psykiatrien. Ifølge eksperter er der brug for at vurdere, om psykiatrien er den rigtige vej ind i systemet for alle børn og unge med psykiske lidelser
Læs eller genlæs eksperterne og organisationernes vurdering af pandemihåndteringen her på årsdagen for den omfattende nedlukning af samfundet den 11. marts 2020.
Det er et problem, at offentligt finansierede kulturaktiviteter kan rette sig mod borgere med psykiske problemer, uden at der ligger en sundhedsfaglig vurdering af gavnligheden til grund. Derfor bør der laves etiske retningslinjer for at understøtte kunst- og sundhedspraksis, skriver Anita Jensen, Anne Lindhardt, Bent Rosenbaum og Trisse Gejl i denne kronik
