Menu
Køb abonnement
Log ind

Organisation

Queen

Ugen på kulturgangen
Folket elsker den nye Queen-film ’Bohemian Rhapsody’ med Rami Malek i hovedrollen som Freddie Mercury, men det gør kritikerne ikke. Gør kulturgangens Anna von Sperling?

1 og 1 er 2, jorden den er rund, og mænd er bedre kunstnere end kvinder. Ikke?

I denne uge har Informations kulturredaktion spyet satirisk galde ud over mænd, der bygger høje statuer, og anmeldere, der er ude af trit med folkets smag. Men der har også været noget at glæde sig over noget. For eksempel viser det sig, at eksperter foretrækker kunst af kvinder, så snart værkerne bliver indsendt anonymt
I filmen ’Bohemian Rhapsody’ fremstår Freddie Mercury som en selvdetruktiv bøsse, men han var meget mere end det. Hvis man lytter til Queens album og de sange, som Mercury fyldte med al sin queerness, opdager man, hvor kompleks og interessant han i virkeligheden var.

Freddie var ustoppelig

I filmen ’Bohemian Rhapsody’ fremstår Freddie Mercury som en selvdetruktiv bøsse, men han var meget mere end det. Hvis man lytter til Queens album og de sange, som Mercury fyldte med al sin queerness, opdager man, hvor kompleks og interessant han i virkeligheden var.
Freddie Mercury (Rami Malek) og Brian May (Gwilym Lee) på scenen i Bryan Singers energiske og underholdende, men overfladiske ’Bohemian Rhapsody’.

’Bohemian Rhapsody’ er en underholdende, men overfladisk film om Queen-forsanger Freddie Mercury

Der er masser af inciterende, musikalske stjernestunder i ’Bohemian Rhapsody’, Bryan Singers film om Queen-forsanger Freddie Mercury. Men den skøjter på overfladen, og selv om Rami Malek gør en god figur som Mercury, bliver man aldrig for alvor klog på, hvem han var
Queen
Freddie Mercury i spidsen for Queen i Brøndbyhallen i 1977. Et band, der er alt, alt for meget, og hvis opsamlingsalbum er det mest solgte i England nogensinde og tilsvarende upopulært hos anmeldere. Undtagelsen er Klaus Lynggaard.

Det der ’Scaramouche, Scaramouche, will you do the fandango’, det er for vildt

Den engelske gruppe Queen var ét af de mest outrerede bands på den i forvejen ret vilde britiske rockscene i 1970’erne. De var også fremragende musikere, der stod fadder til en lang stribe rockklassikere. Som opvarmning til koncerten med to fjerdedele af bandet i Royal Arena i aften har Klaus Lynggaard skrevet et erindrende hyldest-essay

Blair overdrev Irak-trussel

Den tidligere britiske premierminister skal for første gang svar på, hvordan sporadiske oplysninger om Iraks masseødelæggelses-våben blev forvandlet til sikker viden
Forskere fra Royal Veterinary College har udviklet en kunstig ko, som betyder, at eleverne kan få lov til at øve sig på en falsk ko, inden de skal arbejde med levende dyr.

'Teknologi? Det laver vi da selv'

Fremtidens skoleelever og studerende vil ikke bruge formuer på at købe ny teknologi - de vil selv være med til at skabe den, siger forsker ved det britiske Futurelab

Konsolideringens årti

Garagerocken, postpunken, americanaen og den tunge rock kom alle til ny ære og værdighed i 00'erne, mens hiphoppen stod i stampe

Ny fugl, men iklædt gamle fjer

For første gang er betegnelsen supergruppe på sin plads. Men supergrupper er nu et bagstræberisk og lidt for sympatisk koncept
Det er en paradoksalt letflydende friktion at lytte til britiske Wild Beasts andet album Two Dancers. Et album som minder om, at rocken altid kan fornyes, også inden for popmusikalske rammer

Hul i poppen

Det er en paradoksalt letflydende friktion at lytte til britiske Wild Beasts andet album Two Dancers. Et album som minder om, at rocken altid kan fornyes, også inden for popmusikalske rammer
Store armbevægelser hos musikerparret The Storm. Men ikke så meget indhold.

Tomme slagsange om ingenmandsland fra The Storm

Pernille Rosendahl og Johan Wohlert er fanger i deres eget rockmytologiske projekt, hvor tom gestik og tungmetallisk rockarkæologi åbenbart er lig med selvrealisering

Sider

Mest læste

  1. Betonklodsen vil altid hænge om benet på mig
    Det var magtfuldkommenhed, der sendte Hans Engell ind i den berømte betonklods. Det er erkendelsen fra manden bag rattet, der gør status over livet med og uden magten
  2. Freddie var ustoppelig
    I filmen ’Bohemian Rhapsody’ fremstår Freddie Mercury som en selvdetruktiv bøsse, men han var meget mere end det. Hvis man lytter til Queens album og de sange, som Mercury fyldte med al sin queerness, opdager man, hvor kompleks og interessant han i virkeligheden var.
  3. Vore basale behov er mad, sex og andre mennesker
    Det ved vores hjerne, for den er et socialt redskab, siger den danske hjerneforsker Morten Kringelbach, der vil lære os at nyde livet - og at forstå videnskabeligt, hvorfor vi gør det videnskabeligt
  4. Nyt gensyn med Brideshead
    Evelyn Waughs roman om smægtende længsler og intenst snobberi er meget mere end en kærlighedshistorie. Til efteråret har den første rigtige filmatisering af bogen premiere, og forhåbentlig vil den tage højde for det klassiske værks mange facetter
  5. Det der ’Scaramouche, Scaramouche, will you do the fandango’, det er for vildt
    Den engelske gruppe Queen var ét af de mest outrerede bands på den i forvejen ret vilde britiske rockscene i 1970’erne. De var også fremragende musikere, der stod fadder til en lang stribe rockklassikere. Som opvarmning til koncerten med to fjerdedele af bandet i Royal Arena i aften har Klaus Lynggaard skrevet et erindrende hyldest-essay
  6. ’Bohemian Rhapsody’ er en underholdende, men overfladisk film om Queen-forsanger Freddie Mercury
    Der er masser af inciterende, musikalske stjernestunder i ’Bohemian Rhapsody’, Bryan Singers film om Queen-forsanger Freddie Mercury. Men den skøjter på overfladen, og selv om Rami Malek gør en god figur som Mercury, bliver man aldrig for alvor klog på, hvem han var
  7. Parallelt religiøst retssystem indført i England
    Det britiske justitsministerium har givet muslimer lov til at få civilretslige sager ført ved en shariadomstol, mens de jødiske Beth Din-domstole også for fremtiden kan udstede bindende domsafgørelser. 'En glidebane', siger ekspert
  8. Russisk sladder
    En samtale med John Ashbery om kinesisk hvisken, russisk sladder og amerikansk poesi