Menu
Log ind

Organisation

Radikale Venstre

Radikale Venstre – eller De Radikale – er et dansk socialliberalt parti, der blev grundlagt i 1905 som udbryderparti af Venstrereformpartiet. Partiet har historisk indgået i regeringssamarbejde med både røde og blå partier. Nuværende partileder er Morten Østergaard.

Radikale: Vi stemmer hellere for et grønt kompromis, end vi fastholder en fossil dagsorden

Radikale Venstre stemte ja til en ny liste over de energiprojekter, der kan søge om EU-støtte, selv om der er fossile projekter på listen, fordi den nye liste stadig er en stor grøn forbedring, skriver Morten Helveg Petersen og Ida Auken (R) i dette debatindlæg
»Jeg tror, at danskerne er mere klar, end mange politikere ved, og jeg tror, at de venter på noget forandring nu,« sagde Ida Auken i weekenden om klimapolitikken.

I Danmark kræver De Radikale klimahandling. I Strasbourg har de lige stemt for mulig milliardstøtte til olieledninger

Europa skal være klimaneutralt i 2050. Så hvorfor i alverden har EU lige givet olie- og gasledninger mulighed for at få milliardstøtte? Og hvorfor har De Radikale dog stemt for det?
»De Radikale er blevet isoleret, og deres magtposition er om ikke eroderet, så i hvert fald kraftigt svækket,« skriver Anton Geist i denne leder.

Morten Østergaards problem er, at Venstre er partiet, som valgte Inger Støjberg frem for Ellen Trane

Den radikale leder har helt ret i, at den politiske forskel mellem hans parti og Socialdemokratiet er historisk stor. Men De Radikales problem er, at de ikke har noget seriøst alternativ i Venstre
Kristian Hegaards politiske karriere begyndte i folkeskolen med et ødelagt fodboldmål.

Kristian Hegaard bliver utilpas i maven, når retssikkerheden bliver sat på prøve

De Radikales 29-årige retsordfører, Kristian Hegaard, har på kort tid markeret sig som en fortaler for retssikkerheden og indædt modstander af regeringens tiltag mod for eksempel fremmedkrigere. Information tegner et portræt
»EU må ikke gøre USA’s plan til det nye udgangspunkt for forhandlinger, men bør i stedet – som 38 tidligere statsledere og udenrigsministre i foråret skrev i et åbent brev – afvise en plan, der ikke er i overensstemmelse med international lov og EU’s parametre for en tostatsløsning.« mener den danske regerings støttepartier.

Regeringens støttepartier: Anerkend Palæstina, boykot bosættelser og håndhæv folkeretten

Når Donald Trump ikke vil være garant for en regelbaseret verdensorden, må Danmark og EU gå forrest. Vi skal boykotte de få aktører, der konkret finansierer de fleste ulovlige bosættelser, anerkende Palæstina som stat og sikre håndhævelse af folkeretten på begge sider, skriver udenrigsordførere fra SF, Radikale Venstre og Alternativet samt Palæstina-ordfører for Enhedslisten i dette debatindlæg
Finansminister Nicolai Wammen og støttepartierne ventes at lande en aftale om en finanslov i denne måned eller tidligt i december. Indtil da er der en række punkter, hvor de skal blive enige.

Der forhandles og forhandles og forhandles om finanslov. Her er otte uenigheder

Den kommende finanslov er blevet forhandlet mellem regeringen og dens støttepartier i ugevis. Den forventes at lande i denne måned, men inden det sker, skal partierne blive enige om alt fra finansiering over minimumsnormeringer til uddannelsesloft
Simon Emil Ammitzbøll-Bille har blandt andet forklaret sin udmelding af Liberal Alliance med, at han ønskede, at partiet gik i opposition til den udlændingepolitiske linje, som han kaldte »Støjberg-linjen«. Men samtidig har han altså selv som minister i næsten tre år stemt for disse stramninger.

»Simon Emil har snart indtaget alle positioner i udlændingedebatten«

Simon Emil Ammitzbøll-Bille har stiftet det nye parti Fremad blandt andet for at udfordre de øvrige blå partiers udlændingepolitik. Partistifteren har dog selv igennem flere år stemt for udlændingestramninger og beskrives af flere som en ’hardliner’. Information tegner et portræt
Analyse
S-regeringen vil for alt i verden ikke fremstå alt for venstresnoet. Statsminister Mette Frederiksen (S) forsøger målrettet at placere sig demonstrativt lidt til højre og kopierer dermed – med omvendt fortegn – tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans mestertræk med at trække hen over midten.

Finansloven tegner til at blive den letteste i et årti

Forhandlingerne om næste års finanslov er gået ind i den mest dramatiske fase, hvor de bagvedliggende konflikter mellem S-regeringen og de rød-grønne støttepartier vil træde tydeligere frem. Men resultatet er givet på forhånd

SF og De Radikale kunne have stoppet hastebehandlingen af Tesfayes statsborgerskabslov

At udlændingeminister Mattias Tesfaye kunne få den nu vedtagne lov om administrativ frakendelse af fremmedkrigeres statsborgerskab gennem Folketinget uden større modstand fra rød blok vidner om, at tidligere tiders retspolitiske bastioner står for fald
S-regeringen udnytter koldsindigt, at retspolitikken stort set ikke er nævnt i forståelsespapiret, og støttepartierne derfor ikke rigtigt kan hævde, at ’tryghedspakken’ strider mod, hvad de har aftalt.

Tryghedspakke er en bombe under rød-grøn finanslov

Netop som forhandlingerne om finansloven skulle til i gang for alvor, har S-regeringen bragt sig på kollisionskurs med støttepartierne: Forslagene om øget masseovervågning og ekstra grænsekontrol kan kun stemmes hjem med blå blok

Sider

Mest læste

  1. Valgtest 2019: Hvilket parti er du i VIRKELIGHEDEN enig med?
    Hvilket parti skal du stemme på til folketingsvalget? Denne valgtest er baseret på, hvordan politikerne har stemt og ikke på, hvordan de siger, de vil stemme
  2. Minoriteternes mand – eller kommunalpolitisk klovn
    Kommunalvalg. Han har skiftet parti flere gange end Naser Khader og sagt ja til at stille op som viceborgmesterkandidat i Pakistan. I år er Wallait Khan spidskandidat i København for sit nye parti Demokratisk Fællesskab
  3. Test dig selv: Har du styr på, hvad venstrefløjen har stemt for – og imod?
    Vi har lavet en ræverød tipskupon, så du kan teste din viden om, hvordan de røde partier reelt har stemt siden sidste folketingsvalg
  4. Regeringens støttepartier: Anerkend Palæstina, boykot bosættelser og håndhæv folkeretten
    Når Donald Trump ikke vil være garant for en regelbaseret verdensorden, må Danmark og EU gå forrest. Vi skal boykotte de få aktører, der konkret finansierer de fleste ulovlige bosættelser, anerkende Palæstina som stat og sikre håndhævelse af folkeretten på begge sider, skriver udenrigsordførere fra SF, Radikale Venstre og Alternativet samt Palæstina-ordfører for Enhedslisten i dette debatindlæg
  5. Partierne er blevet markedspartier
    Politik er ikke længere et livskald, men en måde at gøre karriere på, og de politiske partier er blevet små professionelle virksomheder, der agerer på et marked
  6. Radikale kræver ambitiøs klimamålsætning i 2030 for at støtte S-regering
    Morten Østergaard stiller nu et ufravigeligt klimakrav til Mette Frederiksen om et mere forpligtende reduktionsmål for Danmark. Hvis ikke kravet bliver indfriet, »vil vi være imod, at hun danner regering«, siger partilederen
  7. Vi anmelder EP-valgets mærkeligste valgplakater
    Det kan godt være, at det kommende folketingsvalg har taget en del af den opmærksomhed, der burde have været tillagt europaparlamentsvalget. Men på Information går hverken europaparlamentsvalget eller de til tider mærkelige valgplakater ubemærket hen
  8. I Danmark kræver De Radikale klimahandling. I Strasbourg har de lige stemt for mulig milliardstøtte til olieledninger
    Europa skal være klimaneutralt i 2050. Så hvorfor i alverden har EU lige givet olie- og gasledninger mulighed for at få milliardstøtte? Og hvorfor har De Radikale dog stemt for det?