Med Morten Hesseldahl tabte Gyldendal millioner på digital platform og glemte at investere i den kulturelle kapital. Men det er også bestyrelsens ansvar
At bøger er spektakulære og vækker debat burde ikke være et problem. Derfor markedsfører vi på Gyldendal både bøger med ’spektakulære’ og ’ikkespektakulære’ forfattere. Til fælles har de, at det er gode litterære værker, skriver forlagschef på Gyldendal Simon Pasternak
Forlagene har for længst forstået, at de ikke sælger bøger. De sælger forfatterbrands. Jo mere en forfatter selv larmer, jo mindre arbejde skal et forlag lægge i at promovere. Opmærksomhedskapitalismen styrer bogbranchen, og det afgørende er forfatterens identitet, skriver forfatter og kandidat i erhvervsøkonomi og filosofi Jannik Landt Fogt i dette debatindlæg
En fremragende dansk oversættelse af en gammel samling og en ny rodet og stor samling på fransk viser det værste, det mest vulgære, sjoveste og indimellem vidunderligt ærlige og kunstnerisk ambitiøse ved Michel Houellebecq
Det er opbrudstider i forlagsbranchen, hvor nye digitale medier og gamle kapitalstærke aktører er i fuld gang med at ommøblere landskabet. Ud af asken på det hedengangne Rosinante er senest sprunget et nyt skønlitterært forlag: Gutkind. Forlagets direktør Jacob Søndergaard er opsat på at bevise, at han kan føre et mellemstort kvalitetsforlag til succes
En række store danske forfattere, der tidligere udkom på Rosinante, har meldt sig under fanerne hos det nystartede forlag Gutkind, der ejes af den svenske Bonnier-koncern. Paradoksalt nok kan Gyldendals lukning af Rosinante komme til at svække forlagets egen mastodontstatus
Der oddses sædvanligvis forkert i forbindelse med modtageren af Nobelprisen i litteratur, men nu hvor plejer som bekendt er død i Det Svenske Akademi, kan det være, at gætterierne rammer plet, når der her i oktober skal uddeles hele to priser
Dennis Gade Kofods overvejelser om, hvordan magi fungerer i fortællinger og landskaber er faktisk tit mere tankevækkende end selve folkesagnene i ’Det levende land’
Jeg var forfatter hos Rosinante, og jeg har i dag meddelt Gyldendal, at når de to bøger, der udkommer fredag er ude, så ophører mit samarbejde med dem. Her er mine bevæggrunde
Forlagsmastodonten Gyldendal meddelte mandag, at den nedlægger Rosinante & Co som et selvstændigt datterselskab og fyrer op mod 30 medarbejdere. Ideen er at spare på det uvæsentlige, husleje og administration, for at give råd til det væsentlige, forfatterne og litteraturen. Men spørgsmålet er, om de ting overhovedet kan skilles ad – og om et forlags identitet er mere end et navn
En række store danske forfattere, der tidligere udkom på Rosinante, har meldt sig under fanerne hos det nystartede forlag Gutkind, der ejes af den svenske Bonnier-koncern. Paradoksalt nok kan Gyldendals lukning af Rosinante komme til at svække forlagets egen mastodontstatus
... Og det er en god måde at lyde på. Det er en stemme, der har vendt minimalismen ryggen og nu gerne vil fortælle det hele over en god middag med mange retter. Denne anmelder siger grundlæggende ikke nej tak, selv om nyfortolkningen af ’Et dukkehjem’ kan føles lidt skematisk
Forlagene har for længst forstået, at de ikke sælger bøger. De sælger forfatterbrands. Jo mere en forfatter selv larmer, jo mindre arbejde skal et forlag lægge i at promovere. Opmærksomhedskapitalismen styrer bogbranchen, og det afgørende er forfatterens identitet, skriver forfatter og kandidat i erhvervsøkonomi og filosofi Jannik Landt Fogt i dette debatindlæg
’Gennem dine øjne’ er et meget peterhøegsk værk, som er rigt på eventyrlige påfund, magiske forbindelser og dunkle sammenhænge. Men bogen har også rod i sin struktur
En fremragende dansk oversættelse af en gammel samling og en ny rodet og stor samling på fransk viser det værste, det mest vulgære, sjoveste og indimellem vidunderligt ærlige og kunstnerisk ambitiøse ved Michel Houellebecq
Jeg var forfatter hos Rosinante, og jeg har i dag meddelt Gyldendal, at når de to bøger, der udkommer fredag er ude, så ophører mit samarbejde med dem. Her er mine bevæggrunde
Novellen oplever en lille revitalisering for tiden, men i Julia Butschkows nye noveller om små lettelser i tunge tilværelser varieres der så meget over samme lidt for letgenkendelige mønster, at smerten bliver skematisk
