Menu

50% PÅ AVISEN

Log ind

Organisation

Roskilde Universitet

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Baggrund
29. april 2020

Coronavirus dræber. Men det er »overvurderet« og »usandsynligt«, at dødsraten er to procent

Der er stadig videnskabelig uenighed om, hvor stor dødeligheden er for den nye coronavirus. Men en række forskere understreger, at den formentlig skal måles i promiller. Det underbygges ifølge dem af flere nye testundersøgelser, der vidner om et stort mørketal for smitteudbredelsen
Sundhedspersonale i gang med at behandle en coronapatient. De sundhedsfaglige eksperter, som Information har talt med, mener, at det er for tidligt at fastslå en præcis dødsrate. Men de er enige om én ting: To procent er alt for højt.
Nyhed
8. april 2020

Det øger smitterisikoen at slippe børnene ud – og derfor deler det vandene hos eksperterne

Intet tyder på, at corona er farligt for børn, så der er ikke grund til at være bekymret for at sende dem tilbage i daginstitution og skole, understreger eksperter. Det er dog uvist, hvor meget de smitter, og altså hvor meget de vil bidrage til spredningen af corona. Derfor er eksperterne uenige om, hvorvidt børn er det rigtige sted at starte genåbningen
Smitten kan risikere at løbe løbsk hos børn, som vi er usikre på hvor meget smitter, og som har svært ved at overholde regler om afstand og hygiejne, mener professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen. Andre eksperter er uenige.
Baggrund
21. marts 2020

Ingen modeller kan præcist forudsige coronas udvikling. Men de er det bedste redskab, vi har

I denne uge udgav et førende britisk forskerhold en meget omtalt rapport, som forudsiger, at coronavirussen kommer til at koste hundredtusinder af menneskeliv. Et andet forskerhold kommer nu med kritik af studiet. Spørgsmålet er, hvor stor lid man kan sætte til de modeller, som forsøger at spå om pandemiens udvikling
Grafen viser udviklingen i coronapandemien afhængig af forskellige tiltag. Den sorte linje viser, hvad der vil ske, hvis vi ingenting gør. Den grå viser, hvad der vil ske, hvis vi lukker skoler og universiteter. Den gule viser resultatet af at isolere smittede, og den røde viser kapaciteten af intensive pladser.
Baggrund
15. januar 2020

Ph.d. om ph.d.’er lyder som en joke, men kaster lys over dybt alvorlig konflikt i dansk forskning

Der blev gjort grin på de sociale medier, da ph.d.-forsvaret for en ph.d.-afhandling om ph.d.-afhandlinger blev offentliggjort. Ph.d.’en er formålsløs, mente flere, mens andre tog projektet dybt alvorligt. Forskeren bag ph.d.’en forsvarer projektet med, at modstridende logikker i den danske ph.d.-uddannelse har grundlæggende konsekvenser for forskningen
Signe Skov fortæller, at flere og flere ph.d.-studerende ønsker at aflevere deres afhandling som artikler frem for et langt værk – en såkaldt monografi. Hun peger på, at den udvikling er kommet i takt med vidensøkonomien og den neoliberale styring af universiteterne.
Nyhed
13. januar 2020

Universiteterne får sat huslejen ned, men får ikke selv del i pengene

Efter at staten i årevis har tjent på universiteternes husleje, blev huslejen sat ned med 400 millioner kroner ved årsskiftet. Men den lavere husleje kommer ikke universiteterne til gode. Den bliver i stedet trukket fra deres basismidler. Det er urimeligt, mener formanden for universitetsdirektørerne  
Billedet er fra Københavns Universitetsbibliotek. Selvom universiteternes husleje er blevet sat ned med 400 millioner kroner, får universiteterne ikke selv pengene. 
Feature
27. december 2019

Verden er i oprør. Hvorfor?

Protester rundtom i hele verden har fyldt meget i 2019. Årsagerne kan være mange, men fælles for flere af bevægelserne er, at de er lederløse og ikke er ideologisk definerede – og så bliver de inspireret af hinanden på sociale medier
Irakerne protesterer mod korruption, arbejdsløshed, mangel på vand og elektricitet.
Interview
8. oktober 2019

Aktivismeforsker: Danmark befinder sig i demokratisk koma, som kræver chokterapi

Danmark er et af verdens bedste demokratier, men det er blevet en sovepude, som forhindrer den nødvendige demokratiske innovation og udvikling af vores samfund. Der er brug for demokratisk chokterapi i form af katastrofer, provokation, inspiration og utopier for at rive os ud af passiviteten, argumenterer aktivismeforsker Silas Harrebye i ny bog
Aktivismeforskeren Silas Harrebye fra RUC er aktuel med ny bog, hvor han skriver om det danske demokrati, der ifølge ham er blevet så succesrigt, at det kan virke som en sovepude. Derfor er der brug for chokterapi for at fortsætte en god demokratisk udvikling.
Baggrund
30. august 2019

»Vi humanister har glemt vores værdi og solgt os selv for billigt«

Humaniora kæmper stadig med faldende optag og højere arbejdsløshed end andre fagområder. Men mange af vores moderne samfunds udfordringer – uanset om de handler om teknologi, klimakrise eller politisk ekstremisme – kræver faktisk humanistiske løsninger, påpeger forskere
Humaniora er klar til en ny guldalder, men »der mangler ambitiøse fortællinger om humanioras gennemslagskraft. Det er en misforståelse, at verden kun drives frem af teknologi og økonomi. Mange af vores udfordringer i dag er humanistiske,« siger David Budtz Pedersen, der er professor mso (professor med særlige opgaver, red.) på Aalborg Universitet.
Baggrund
30. august 2019

Sprogfagene svinder ind, og det udfordrer vores verdenssyn

Igen i år er sprogfagene hårdt ramt af lave optagelsestal på de videregående uddannelser, som blandt andet kommer som følge af mange års negativ italesættelse af sprogfagene, lyder kritikken fra fagfolk. S-regeringen er klar til at tage en »dialog« med universiteterne
»Sprogkandidater er for mig humanioras cand.polit.’er og cand.scient.pol.’er: De tilbyder en meget bred humanistisk dannelse, som kan bruges til ekstremt meget i kraft af deres sproglige, litterære, kulturelle og historiske dimensioner,« lyder det fra Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet.
Leder
28. juli 2018

Det er altså vigtigere, at ingeniøren er god til matematik end historie

Hvor er det fornuftigt, når RUC, DTU og Dansk Erhverv anbefaler at justere optagelsessystemet, så der lægges mest vægt på karaktererne i de fag, som er relevante for den uddannelse, ansøgerne ønsker at blive optaget på
Det er glædeligt, at politikerne viser vilje til at ændre på optagelsessystemet, så det fokuserer på de fag, der rent faktisk er relevant for det videre studie, skriver Anton Geist. Her er det Danmarks Tekniske Universitet, DTU. 

Sider

  • Kommentar
    26. september 2022

    RUC er på vej til at blive et hæderligt, men ordinært provinsuniversitet

    Den problemorienterede forskning er en succes, men de studerende mærker for lidt til den. Vi ser alarmerende tegn på, at studerende bliver væk fra RUC eller søger væk før tid. Måske RUC nu skal gå forrest i den næste uddannelsesrevolution?
    Måske spiller uddannelse ikke helt den samme rolle i studerendes liv som i 1972. Men muligheden for at arbejde dybdegående med virkelige problemer, som optager unge, kunne stadig blive en afgørende nøgle til fornyelse af universitetsuddannelserne, skriver professor Henning Salling Olesen, der har været ansat ved RUC siden universitetets start i 1972, i dette debatindlæg.
  • Kronik
    6. maj 2021

    Diskussionen om grøn vækst minder om tidligere diskussioner om rød og blå vækst

    Diskussionen om grøn vækst minder om diskussionen for 90 år siden om blå kontra rød vækst. Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, er der imidlertid brug for en udvikling, der bevæger sig hinsides alle disse tre retningers forestilling om vækst i BNP, skriver lektor i politisk økonomi Peter Nielsen i denne kronik
    Diskussionen om grøn vækst minder om diskussionen for 90 år siden om blå kontra rød vækst. Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, er der imidlertid brug for en udvikling, der bevæger sig hinsides alle disse tre retningers forestilling om vækst i BNP, skriver lektor i politisk økonomi Peter Nielsen i denne kronik
  • Baggrund
    22. maj 2009

    Det eneste, man ikke kan være på Vestegnen, det er snobbet

    Brøndby IF kaldes Drengene fra Vestegnen. I næste uge afgøres det danske mesterskab i fodbold. Information gik på jagt efter den særlige Vestegns-mentalitet hos en toppolitiker, en rapper og en journalist og fandt et forsvar for et prolet ophav, en finger til eliten og dyrkelse af almindelighed som noget befriende
    Brøndby IF kaldes Drengene fra Vestegnen. I næste uge afgøres det danske mesterskab i fodbold. Information gik på jagt efter den særlige Vestegns-mentalitet hos en toppolitiker, en rapper og en journalist og fandt et forsvar for et prolet ophav, en finger til eliten og dyrkelse af almindelighed som noget befriende
  • Anmeldelse
    28. august 2003

    Hvem er ikke bange for Lacan

    Med Kirsten Hyldgaards artikelsamling i hånden kan man liste sig ind på den svære psykoanalytikers tanker
  • Kronik
    29. juni 1998

    Da RUC blev voksen

    Hvordan udviklede RUC sig fra 'marxistisk missionsskole' i 1970'erne til erhvervslivets darling i 80'erne og 90'erne? Det har historikeren Else Hansen skrevet en omstridt afhandling om RUC's udvikling fra 'marxistisk missionskole' til erhvervslivets favorit i 80'erne og 90'erne skete ikke ved dramatiske brud, kritiske selvopgør eller dramatiske personudskiftninger...
  • Kommentar
    6. august 2012

    Ulighed gør tyk

    Jo mere ulige et samfund er, desto tykkere bliver dets borgere. Så vil vi af med fedmen, skal vi sætte ind mod uligheden
  • Danmark kan mere III
    27. september 2022

    Regeringer har på skift jagtet milliarder ved afbureaukratisering, men det virker sjældent

    I regeringens nye reformudspil vil man fjerne mere statslig lovgivning og regulering ude i kommunerne. Men som så mange gange før bliver der skabt en forsimplet fortælling om, at afbureaukratisering kan bringe milliarder til velfærden, og det har ikke hold i virkeligheden, vurderer eksperter
    Flere regeringer har gennem tiden haft fokus på at spare på de lokale hænder for at få ressourcer til flere varme hænder. På den integrerede institution Regnbuen har man oplevet mangel på pædagoger.
  • Baggrund
    16. juli 2018

    Nepalesiske studerende pukler til lav løn for at finansiere studier i Danmark

    For at kunne betale de høje danske studieafgifter må nepalesiske studerende arbejde mange aften- og nattetimer på underbetalte job i hotel- og restaurationsbranchen. Flere fortæller, at de overtræder reglerne om højst at arbejde 20 timer om ugen, og det går ud over deres studier, siger professor
    I facebookgruppen ’Nepalese living in Denmark’ bliver der dagligt slået job- og boligtilbud op. De opslåede stillinger er typisk som opvasker eller køkkenassistent, hvor arbejdstiden skal lægges aftener og nat til en timeløn på mellem 60 og 110 danske kroner. Her et billede af restauranten The Fat Pike, som ikke har noget med kritikken at gøre.