Organisation

RUC

Læserbrev
25. oktober 2021

På KU uddanner vi allerede grønne økonomer – endda med naturvidenskabelig indsigt

RUC løftede forleden sløret for planerne om en grøn økonomuddannelse, men det virker lidt som gammel vin på nye flasker. På Københavns Universitet Science har vi allerede tre uddannelser, der udklækker kandidater, der kombinerer naturvidenskab og økonomi og allerede i dag bidrager til at finde løsninger på klima- og miljøproblemer, skriver fem forskere i fødevare- og ressourceøkonomi i dette debatindlæg
Interview
14. juni 2021

Bertel Haarder: Forskere må ikke lade sig kyse af politisk kritik. De må argumentere imod

Den heftige debat om politiserende og aktivistisk forskning minder tidligere undervisningsminister for Venstre Bertel Haarder om 70’ernes marxistiske strømninger på universiteterne. Problemet dengang var ikke de stærke politiske holdninger blandt de ansatte og studerende. Det var, at de førte til nulforskning og dårligere kandidater, mener han
For Bertel Haarder minder den aktuelle debat om debatten om de marxistiske strømninger på universiteterne i 70’erne. En periode, som endte med, at Haarder som minister lukkede sociologistudiet på Københavns Universitet i 1987.
Portræt
24. april 2021

Et liv er forbi: Der blev diskuteret marxisme over middagsbordet og spillet jazz i fællesrummet

Rasmus Ole Rasmussen interesserede sig gennem hele livet for verden omkring sig. Både i hans politiske arbejde som ung og senere som forsker
Rasmus Ole Rasmussen interesserede sig gennem hele livet for verden omkring sig. Både i hans politiske arbejde som ung og senere som forsker
Leder
8. september 2020

Jo, der er problemer på RUC. Men RUC’ernes kreativitet og tværfaglighed er der stadig brug for

Roskilde Universitet har problemer, og de skal løses, men den RUC-bashing, som især Berlingske har ført an i, er misforstået. Vi har behov for den kreativitet og tværfaglighed, som RUC’erne besidder, hvis vi vil forberede vores unge på et arbejdsmarked under stadig hastigere forandring
Det er et krisetegn, at de studerende på RUC vælger at tage deres kandidatuddannelse på andre universiteter af frygt for at blive ramt af ledighed, når de er færdige med studierne.
Kommentar
8. september 2020

RUC’s gruppearbejde er ikke perfekt. Det er heller ikke meningen

Når kritikken af RUC’s gruppearbejde går på, at ikke alle bidrager lige meget til projektet, har man misset pointen. For gruppearbejde er en unik måde at opnå både faglighed og forståelse af arbejdsmarkedet, skriver forperson for Studenterrådet ved Roskilde Universitet, Mathilde Elisa Vendelholt, i dette debatindlæg
Hverken faglighed, kompetencer, viden eller noget som helst andet kan skabes uden samarbejde. Arkivfoto.
Baggrund
7. september 2020

Portræt: RUC’s rektor »har et enormt mod – lidt Pippi Langstrømpe-agtigt«

Pædagogik og læring har været en helt central del RUC-rektor Hanne Leth Andersens karriere, fra hun som 20-årig underviste på et fransk universitet til hendes første lederjob på Aarhus Universitet. Information tegner et portræt af rektoren, hvis universitet er blevet kritiseret heftigt på det seneste
RUC’s rektor, Hanne Leth Andersen, er godt klar over, at det er hårdt for mange RUC’ere at skulle sige farvel til en del af universitetets særkende med mange hundrede muligheder for at kombinere fag til kandidatuddannelser.
Feature
31. august 2020

RUC har altid provokeret og vakt røre. Og kritikken af universitetet er ikke helt ubegrundet

Roskilde Universitet er kommet i skudlinjen – igen. Det er for let at komme ind, for let at bestå, og der er for høj ledighed blandt de færdiguddannede. RUC har altid provokeret, mener ledelsen, der afviser dele af kritikken, men er i gang med en stor reform af uddannelserne
Rundt om på campus er rusarrangementerne i gang for de 1.800 nye RUC-studerende.
Kronik
4. juli 2020

Vi må handle nu, hvis forskningsfriheden i Danmark skal reddes

Forskere oplever i dag at blive udsat for censur og forsøg på at påvirke eller forhindre offentliggørelse af forskningsresultater. Det er derfor nødvendigt at ændre rammerne for forskning, så forskerne igen får friere vilkår, større tryghed i ansættelsen og større indflydelse på prioritering af forskningsopgaver og ressourcer, skriver Rasmus Willig og Heine Andersen, henholdsvis lektor ved Institut for Samfundsvidenskab, RUC, og professor emeritus i sociologi, Københavns Universitet, i denne kronik
Det er grundlæggende nødvendigt at ændre rammerne, så forskerne får friere vilkår, større tryghed i ansættelser og større indflydelse på prioritering af forskningsopgaver og ressourcer, hvis vi skal sikre den frie forskning, skriver dagens kronikører.
Interview
11. april 2020

Rigsarkivets historiebøger og gamle data hjælper ’Corona-Lone’ med at forstå, hvordan vi stopper pandemien

Professor Lone Simonsen advarede allerede mod en coronaepidemi for to år siden, og i dag er store dele af landet kommet på fornavn med ’Corona-Lone’. Information tegner et portræt af forskeren, der har arbejdet som sygdomsdetektiv i USA, og som ikke mener, at vi var godt nok forberedte på pandemien
Professor Lone Simonsen advarede om coronapandemien, før WHO og de danske sundhedsmyndigheder tog virussen alvorligt. Nu er hun blevet en slags dansk epidemiologis rockstjerne, og i medierne har hun fået tilnavnet ’Corona-Lone’.
Klumme
23. november 2019

Henrik Dahl har fat i noget. Han ved bare ikke selv, hvad det er

De klassiske forskerdyder og muligheden for at tænke og forske frit er kommet alvorligt under pres
Som så ofte før har Henrik Dahl en pointe, selv om han er nået frem til den via en komplet idiotisk tankegang.

Sider

  • 14. maj 2011

    Sgu – ikke længere et bandeord

    Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu
  • 13. december 2008

    Din klasse afgør, hvad du stemmer

    Vores smag afgør, hvor vi sætter vores kryds, og smagen er bestemt af den klasse, vi tilhører. Det politiske landskab er klassedelt, og alle har ikke lige muligheder, viser ny bog
    Her prøver Anders Fogh Rasmussen at få fat på det segment, som er optaget af sport
  • Feature
    31. august 2019

    Det er blevet nemt at gå på universitetet: »Jeg møder til forelæsninger og skimmer teksterne. Det kan man komme langt med«

    Universitetet er ikke, hvad det har været. Alt imens undersøgelser viser, at det faglige niveau falder, får de universitetsstuderende bedre og bedre karakterer. Det er kun naturligt, at universiteterne ændrer sig, når en fjerdedel af befolkningen skal have en akademisk uddannelse, mener forskere. Spørgsmålet er, om det kan blive for let at gå på universitetet
    Jeg har været overrasket over at opleve, hvordan det lykkes nogle at klare sig med en minimal indsats, siger Nadjala Rahi, der er kandidatstuderende.
  • Feature
    31. august 2020

    RUC har altid provokeret og vakt røre. Og kritikken af universitetet er ikke helt ubegrundet

    Roskilde Universitet er kommet i skudlinjen – igen. Det er for let at komme ind, for let at bestå, og der er for høj ledighed blandt de færdiguddannede. RUC har altid provokeret, mener ledelsen, der afviser dele af kritikken, men er i gang med en stor reform af uddannelserne
    Rundt om på campus er rusarrangementerne i gang for de 1.800 nye RUC-studerende.
  • Baggrund
    15. september 2007

    'Vi risikerer at gøre meget mere skade end gavn'

    Etiske kodeks for leverandører i tredjeverdens lande kan gøre mere skade end gavn, siger forskere
    Børnearbejder. Fokus på børnearbejde i beklædningsindustrien har begrænset antallet af børnearbejdere under 14 år netop her. Men ifølge Red Barnet er problemerne bare flyttet. Der findes i dag 218 millioner børnearbejdere i verden, og mange er røget længere ned i leverandørkæden, hvor de er mindre synlige. Her graver en dreng efter guld i Papua Ny Guinea.
  • 22. februar 2008

    Generation Hitlerjugend

    De tyskere, der var unge under krigen, har haft svært ved at fortælle deres historie offentligt. Det har ført til en generation med alvorlige identitetsproblemer, viser et nyt speciale, der bygger på ni interviews med tyskere fra den såkaldte Hitlerjugend-generation
    Siden Anden Verdenskrigs afslutning har den såkaldte Hitlerjugend-generationen været traumatiserede på grund af deres voldsomme barndom, som de har haft svært ved at tale om, fordi det har været tabu i Tyskland at fortælle den slags historier. Billedet viser medlemmer af Hitlerjugend på vej til rigsdagen i Nürnberg i 1938.
  • 19. august 2005

    Et kritisk forsvar for det væsentlige

    I dag udkommer den tysk-amerikanske politiske tænker Hannah Arendts 'Menneskets vilkår' fra 1958. En række Arendt-kendere vurderer hendes aktualitet i dag, hvor offentligheden smuldrer, og de teknologiske muligheder i menneskelivet er anderledes, end da Arendt skrev sin bog Hannah Arendts ærinde i hovedværket Menneskets vilkår, der udkommer på dansk i dag, er at genindsætte politikken som det vigtigste område for menneskelig handling...
  • 8. marts 2008

    Kvinder er ikke undertrykte

    Kvinderne er ikke mere undertrykte end manden, der fylder i fængslerne, depressionsstatistikkerne, på herbergerne og ikke kan finde sin plads, hverken i skolen eller i hjemmet
    Stereotyper: Den undertrykte mand er forvirret. Samfundet tynger ham med roller, han ikke føler sig hjemme i, men han mangler alternativet. Frigørelsen kommer først, når samfundet har accepteret manden for den, han er.