Organisation

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet er dansk venstrefløjsparti, der blev stiftet i 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Historisk har partiet repræsenteret arbejderklassen. Nuværende partileder er Mette Frederiksen.

I Socialdemokratiet er vi talerør for hverdagens eksperter: fagbevægelsens medlemmer

Trods Socialdemokratiet og fagbevægelsens formelle skilsmisse for 25 år siden, er kærligheden der stadig. For vi kan ikke uden hinanden. Uden fagbevægelsens viden fra virkeligheden har Socialdemokratiet ikke et fundament at bygge sit politiske projekt på, skriver Bjørn Brandenborg (S) i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt

Fagbevægelsen har mistet magt, men et comeback er inden for rækkevidde

Fagbevægelsen i Danmark har ikke samme magt som i det 20. århundrede, men den er ikke blevet afmægtiggjort som i flere andre europæiske lande. For at genvinde fordums styrke skal den fokusere på mobilisering og udvikling, ikke bare fortsat drift, skriver professor Henning Jørgensen i sin kronik i serien om fagbevægelsens magt.

S: Udflytning af uddannelser og nye nærhospitaler skal redde yderkommunerne

Nye uddannelsesinstitutioner, flere landbetjente og nærhospitaler. Sådan vil S modvirke, at arbejdsstyrken flytter fra yderkommunerne og mod de større byer

FOLK

FOLK fra dagens avis

Så er det officielt: Socialdemokratiet støtter ikke længere krav om to tredjedeles flertal for at gå i krig

Danske soldater skal kun sendes i krig, hvis mindst to tredjedele af Folketinget støtter beslutningen, mente Socialdemokratiet før valget. Nu trækker regeringspartiet officielt sin støtte til forslaget
Georg Metz

Den danske tribalisme udvikler sig demonstrativt og selvtilstrækkeligt bag vildsvinehegnet

Socialdemokratiet udviser i dag i takt med nærmeste fortid en selvdød fornæret kulturpolitik, aflyst retssikkerhed og mere overvågning og mere straf; dertil flere nedskæringer på uddannelserne og fast grænsekontrol symbolsk fikseret på det flommenationale

Regeringens barske lovforslag om fratagelse af statsborgerskab skal simulere handlekraft

De seneste døgn har afsløret, at Danmark står handlingslammet over for risikoen for kaos og nye flygtningestrømme fra Syrien. Så meget desto mere har S-regeringen brug for at aflede opmærksomheden med et kontroversielt forslag, der ophidser alle slapperne, halalhippierne og de bløde jurister

Når Socialdemokratiet vil sænke støtten til privatskoler er det en klassisk kamp mellem lighed og frihed

Når Socialdemokratiet som det eneste parti i Folketinget vil skære ned på støtten til privatskolerne, så skyldes det ifølge eksperter, at folkeskolen er en hjertesag for partiet. Og hjertesagen gør ekstra ondt, fordi S har været hovedaktør bag flere af de tiltag, som har fået folkeskolen til at bløde

Det, Morten Løkkegaard kalder kaos, kalder vi andre demokrati

Bruxelles-boblen er i chok over, at Macrons kandidat til EU-Kommissionen, Sylvie Goulard, er blevet stemt hjem af Europa-Parlamentet. Men parlamentet har bare gjort deres arbejde og vist, at alting ikke længere kan klappes af i korridorerne. Heldigvis

Hvis Mette Frederiksen vil styrke tilliden mellem borgerne, er masseovervågning næppe vejen

Tilliden til hinanden er noget af det mest værdifulde, vi har, siger Mette Frederiksen. Men det er vanskeligt at se, hvordan øget masseovervågning begrundet med dystre, alarmistiske beskrivelser af dagens Danmark, kan styrke tilliden mellem borgerne

Sider

Mest læste

  1. Klimaloven lover os et borgerting på klimaområdet. Hvis det bliver gjort rigtigt og offensivt, kan det blive begyndelsen på en fornyelse af det danske demokrati og et folkeligt engagement i hele den grønne omstilling
  2. Et bredt politisk flertal indgik fredag aften en historisk aftale om en ny klimalov, der skal holde både regeringen og Folketinget til ilden i klimakampen. Det er en nyskabelse i dansk politik, siger klimaminister Dan Jørgensen i dette interview om klimalovens elementer
  3. Ny finanslovsaftale flytter penge til psykiatri, uddannelser, grønne løsninger og en luns til minimumsnormeringerne. Regningen bliver blandt andet sendt til virksomhedsarvinger, aktionærer – og rygere
  4. Efter flere års stigende ulighed har venstrefløjen valgt at lægge stemmer til en finanslov, som vil øge uligheden yderligere. Og planerne om at indføre ekstra klima- og sundhedsafgifter i de kommende år – der næsten uundgåeligt vil ramme allerhårdest i bunden – kan gøre de sociale spændinger endnu større
  5. Selv en grøn finanslov er slet ikke nok. Vi bevæger os stadig den forkerte vej. Nu glæder vi os til klimaloven og klimahandlingsplanen
  6. Det kan næppe overraske, at et ministerium ansætter pressechefer eller pressemedarbejdere, som man føler vil svinge godt med ministeren. Også politisk. Kræftens Bekæmpelse ville jo heller ikke hyre en kendt kæderyger som kommunikationsdirektør, skriver mediejournalist Lasse Jensen i dette debatindlæg
  7. For et halvt år siden krævede De Radikale en forøgelse af arbejdsudbuddet med 30.000 personer. Med aftalen om finansloven for 2020 har partiet imidlertid accepteret et fald i arbejdsudbuddet. Morten Østergaard er »helt tryg« ved beslutningen
  8. Hvilket parti skal du stemme på til folketingsvalget? Denne valgtest er baseret på, hvordan politikerne har stemt og ikke på, hvordan de siger, de vil stemme