Menu
Log ind

Organisation

Statens Kunstfond

Efter det er kommet frem at Pernille Rosendahl og Kristian Jensen dater, har Tim Christensen endnu ikke været ude og kommentere på kærligheden via dette søde hit: »Love is a matter of difference.«

Der er rigtig god julestemning mellem Pernille Rosendahl og Kristian Jensen og blandt de nominerede til Turner-prisen

And the award goes to ... Alle de nominerede til Turner-prisen, der har overtalt komiteen til at lade dem dele sejren. Imens har Venstres Kristian Jensen fundet sammen med Swan Lee-sangerinde Pernille Rosendahl, og et nyt kunsttyveri har ramt Tyskland
Den økonomiske støtte til de skabende kunstnere skal fordobles, mener forfatter Peter Adolphsen. På den måde kan kunstnere få ro til at skabe kvalitet, og det vil ikke kun være til gavn for de enkelte kunstnere, der kan skabe successer inden for deres felt, det vil også være til gavn for forlag, distributører, boghandlere – og i sidste ende samfundet, der vil modtage skattepenge.

Staten skal ikke støtte kultur. Staten skal investere i kultur

Staten skal investere massivt i de skabende kunstnere personligt. Ikke kun fordi kunst er vigtig, men fordi det også giver mening rent samfundsøkonomisk. Selv hvis man hader kunst, bør man gå ind for en fordobling af arbejdslegaterne under Statens Kunstfond, skriver forfatter og formand for Danske skønlitterære Forfattere Peter Adolphsen i dette debatindlæg
De magtfulde kulturfonde
Operaen på Holmen blev i 2015 skænket af A.P. Møller Fonden som en vældigt generøs »gave til den danske befolkning«. Der var bare lige det, at det ikke er gratis at drive sådan et sted, og på den måde endte det offentlige med at skulle bruge op mod 140 mio. kr. om året på vedligeholdelse og drift. I denne leder efterlyser Rasmus Elmelund en langsigtet kulturstrategi.

Private fonde styrer kulturlivet. Den politiske opgave er at få det bedst mulige ud af dem

Den dansk kulturpolitik er indrettet sådan, at private fonde har initiativet, mens staten skal bruge skatteborgenes penge til at drive, som fondene har sat i gang. Det er oplagt for den nye kulturminister, Joy Mogensen (S), at sikre langsigtede kulturpolitiske mål
Kulturchef i Nordea-fonden, Niels Olsen mener ikke, at man i Nordea-fonden driver kulturpolitik. »Vi har folkevalgte kulturpolitikere, som gør det,« siger han.

Kulturchef i Nordea-fonden: »Selvfølgelig har kunsten en værdi i sig selv. Men den bør også bruges aktivt til noget andet«

De private fondes indflydelse på kulturen bliver større og større. En af dem, som har formuleret et helt tydeligt formål med sine støttekroner, er Nordea-fonden. Her giver man penge til kunst og kultur, som gør noget godt for os mennesker. Der er nemlig en masse andre steder, man kan få støtte til »kolde udstillinger inden for samtidskunst«, lyder det fra kulturchefen
Mens staten skærer løs på kulturområdet, stiger bevillingerne fra private fonde. Deres bidrag til kulturlivet er enormt, men magtforskydningen er ifølge eksperter problematisk – både for kulturen og for demokratiet

Private fonde styrer dansk kulturliv

Mens staten skærer løs på kulturområdet, stiger bevillingerne fra private fonde. Deres bidrag til kulturlivet er enormt, men magtforskydningen er ifølge eksperter problematisk – både for kulturen og for demokratiet

Egon Clausen: DF’s kulturpolitik er hjemstavnsnepotisme

Dansk Folkepartis kulturpolitik er udtryk for en særlig form for nepotisme, som godt nok ikke er baseret på biologiske slægtsforhold, men som støtter ens åndelige fætre og kusiner. Derfor skal Filmskolen flyttes til Odense og Det Danske Filmakademi til Svendborg, og der er mere i vente

Kunst er ikke en konkurrence

Statens Kunstfond efterlyser unge »elitekunstnere« med potentiale til at vinde »fodfæste på det internationale arbejdsmarked«. Det får en til at tænke på, dengang poesi og billedkunst var olympiske discipliner. Det er de heldigvis ikke længere. For kunst er ikke en sport, der handler om at være bedst. Og det er netop Statens Kunstfonds opgave at sikre, at det forbliver sådan
For Villy Sørensen var velfærdsstatens sociale programmer kun et middel. Det egentlige mål var at skabe et samfund, der gav rum til den enkeltes eksistens, til udfoldelsen af den frie personlighed.

Engang var kunsten og den politiske debat langt tættere forbundne

Lasse Horne Kjældgaard vil i ’Meningen med velfærdsstaten’ vise, at debatten om velfærdsstaten er en vigtig ramme for at forstå periodens litterære værker

Kunsten bliver kvalt i konkurrencestaten

Regeringens nye talentindsats repræsenterer et kunstsyn, hvor kunsten først og fremmest er en vare, og den gode kunstner er den, der kan sælge sine varer på markedet. Man kan overveje, hvilken kunst der kommer ud af det
Niviaq Korneliussen fik afslag på en ansøgning til Statens Kunstfond med den begrundelse, at hun bor i Grønland, og at Grønland i 1979 hjemtog kulturområdet. Hun fik ellers støtte fra kunstfonden i 2016.

Grønlandske kunstnere fanget i økonomisk ingenmandsland

Den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen har fået afslag på støtte fra Statens Kunstfond, fordi hun bor i Grønland. Selv om hendes bog er skrevet på dansk og udgives af Gyldendal. Mange grønlandske kunstnere fanges som hun i et identitetsmæssigt og økonomisk ingenmandsland, som kan resultere i, at de ikke får støtte. Og det bliver ikke lettere for dem, hvis løsrivelsen bliver en realitet

Sider

Mest læste

  1. Engang var kunsten og den politiske debat langt tættere forbundne
    Lasse Horne Kjældgaard vil i ’Meningen med velfærdsstaten’ vise, at debatten om velfærdsstaten er en vigtig ramme for at forstå periodens litterære værker
  2. Jeg er en vulkan i udbrud
    Som barn følte forfatteren Bent Haller, at han skulle omskrive ting for at få kontakt med selv den nærmeste familie, derfor måtte han finde metoder til at gøre opmærksom på, at han var tilstede. Det lykkedes først rigtigt, da han fik sin første skrivemaskine
  3. Private fonde styrer dansk kulturliv
    Mens staten skærer løs på kulturområdet, stiger bevillingerne fra private fonde. Deres bidrag til kulturlivet er enormt, men magtforskydningen er ifølge eksperter problematisk – både for kulturen og for demokratiet
  4. Staten skal ikke støtte kultur. Staten skal investere i kultur
    Staten skal investere massivt i de skabende kunstnere personligt. Ikke kun fordi kunst er vigtig, men fordi det også giver mening rent samfundsøkonomisk. Selv hvis man hader kunst, bør man gå ind for en fordobling af arbejdslegaterne under Statens Kunstfond, skriver forfatter og formand for Danske skønlitterære Forfattere Peter Adolphsen i dette debatindlæg
  5. Digteren, der ikke vil dø
    Takket være Ole Sohn har vi endelig fået adgang til Gustaf Munch-Petersens billedkunst. Nu mangler vi bare filmen om ham
  6. Om lidt er vi borte
    Maleren Carl-Henning Pedersen tilbagelagde distancen København-Paris t/r til fods i de sidste febrilske dage, før Anden Verdenskrig brød ud. Han ville se Picasso og Chagall, inden Europa lukkede...
  7. Patienten Os tragiske historie
    Nekrolog. Digteren Asger Stig Møller kom pludselig på forsiderne ved sin pludselige død i lejligheden på Nørrebro. Han kom fra en succesrig, politisk familie, som mageligt kunne have været tema for et romanværk af Christian Kampmann, for bag facaden lurede dæmonerne
  8. Sæsonbetinget forargelse
    Der er god grund til at diskutere ændringer af den nuværende kunststøtte, men igen at hive Rifbjerg og Arnoldi frem som skrækeksempler er ikke andet end populisme og med til at afspore en vigtig debat