Menu
Log ind

Organisation

Statens Kunstfond

Egon Clausen: DF’s kulturpolitik er hjemstavnsnepotisme

Dansk Folkepartis kulturpolitik er udtryk for en særlig form for nepotisme, som godt nok ikke er baseret på biologiske slægtsforhold, men som støtter ens åndelige fætre og kusiner. Derfor skal Filmskolen flyttes til Odense og Det Danske Filmakademi til Svendborg, og der er mere i vente

Kunst er ikke en konkurrence

Statens Kunstfond efterlyser unge »elitekunstnere« med potentiale til at vinde »fodfæste på det internationale arbejdsmarked«. Det får en til at tænke på, dengang poesi og billedkunst var olympiske discipliner. Det er de heldigvis ikke længere. For kunst er ikke en sport, der handler om at være bedst. Og det er netop Statens Kunstfonds opgave at sikre, at det forbliver sådan
For Villy Sørensen var velfærdsstatens sociale programmer kun et middel. Det egentlige mål var at skabe et samfund, der gav rum til den enkeltes eksistens, til udfoldelsen af den frie personlighed.

Engang var kunsten og den politiske debat langt tættere forbundne

Lasse Horne Kjældgaard vil i ’Meningen med velfærdsstaten’ vise, at debatten om velfærdsstaten er en vigtig ramme for at forstå periodens litterære værker

Kunsten bliver kvalt i konkurrencestaten

Regeringens nye talentindsats repræsenterer et kunstsyn, hvor kunsten først og fremmest er en vare, og den gode kunstner er den, der kan sælge sine varer på markedet. Man kan overveje, hvilken kunst der kommer ud af det
Niviaq Korneliussen fik afslag på en ansøgning til Statens Kunstfond med den begrundelse, at hun bor i Grønland, og at Grønland i 1979 hjemtog kulturområdet. Hun fik ellers støtte fra kunstfonden i 2016.

Grønlandske kunstnere fanget i økonomisk ingenmandsland

Den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen har fået afslag på støtte fra Statens Kunstfond, fordi hun bor i Grønland. Selv om hendes bog er skrevet på dansk og udgives af Gyldendal. Mange grønlandske kunstnere fanges som hun i et identitetsmæssigt og økonomisk ingenmandsland, som kan resultere i, at de ikke får støtte. Og det bliver ikke lettere for dem, hvis løsrivelsen bliver en realitet
Forfattere og penge
Jesper Stein Larsens krimier sælger i titusindevis. Som optakt til uddelingen af Kunstfondens arbejdslegater fortæller den tidligere journalist om, hvordan der for ham er en klar sammenhæng mellem penge, tid og kvalitet

Succesfuld krimiforfatter: »Penge har indflydelse. De er med til at sikre kvalitet«

Jesper Stein Larsens krimier sælger i titusindevis. Som optakt til uddelingen af Kunstfondens arbejdslegater fortæller den tidligere journalist om, hvordan der for ham er en klar sammenhæng mellem penge, tid og kvalitet
Men de store kulturinstitutioner skal ikke være demokratiske – de skal være aristokratiske og elitære. Statens Kunstfond skal først og fremmest skabe dansk kunst på det højeste tænkelige niveau. Og det indebærer centralisering.

De store kulturinstitutioner skal ikke være demokratiske – de skal være elitære

Alex Ahrendtsen, kulturordfører for Dansk Folkeparti, har ret, når han siger, at Danmark generelt er blevet centraliseret. København dominerer vores lille land – kulturel, økonomisk og politisk. Men han tager fejl, når han vil løse det problem via Statens Kunstfond
Rune Gade skriver i en kommentar, at kulturministerens beslutning om at oprette to nye regionale kunstfonde er et produkt af DF’s indvirkning på kulturpolitikken. Mette Bock tager her til genmæle.

Kulturministeren: DF styrer ikke kulturpolitikken

Det er en vildfarelse at tro, at DF har beordret regeringen til at oprette to nye regionale kunstfonde. Fondene er skabt for at sikre geografisk spredning og nytænkning – ikke for at fremme ideologiske sympatier
I løbet af tre år uddeler en norsk fond 30 kritikerstipendier til en samlet værdi af seks millioner norske kroner. Stipendierne går til kulturkritikere og skal øge kvaliteten af den professionelle kulturkritik i trykte, elektroniske og digitale medier, og de er bare en del af en række offentlige og private legater, kritikere kan søge. Sådanne stipendier drømmer danske kritikere om. Statens Kunstfond mener, at den i forvejen støtter kritik

I Norge uddeler de stipendier og legater til kritikerne

I løbet af tre år uddeler en norsk fond 30 kritikerstipendier til en samlet værdi af seks millioner norske kroner. Stipendierne går til kulturkritikere og skal øge kvaliteten af den professionelle kulturkritik i trykte, elektroniske og digitale medier, og de er bare en del af en række offentlige og private legater, kritikere kan søge. Sådanne stipendier drømmer danske kritikere om. Statens Kunstfond mener, at den i forvejen støtter kritik

Oversætterens eufori

Hvad føler en oversætter, mens han oversætter? Erik Skyum-Nielsen, som for nylig vandt Dansk Oversætterforbunds Ærespris, giver her et lille bidrag til oversættelsens fænomenologi

Sider

Mest læste

  1. Egon Clausen: DF’s kulturpolitik er hjemstavnsnepotisme
    Dansk Folkepartis kulturpolitik er udtryk for en særlig form for nepotisme, som godt nok ikke er baseret på biologiske slægtsforhold, men som støtter ens åndelige fætre og kusiner. Derfor skal Filmskolen flyttes til Odense og Det Danske Filmakademi til Svendborg, og der er mere i vente
  2. Kunst er ikke en konkurrence
    Statens Kunstfond efterlyser unge »elitekunstnere« med potentiale til at vinde »fodfæste på det internationale arbejdsmarked«. Det får en til at tænke på, dengang poesi og billedkunst var olympiske discipliner. Det er de heldigvis ikke længere. For kunst er ikke en sport, der handler om at være bedst. Og det er netop Statens Kunstfonds opgave at sikre, at det forbliver sådan
  3. Jeg er en vulkan i udbrud
    Som barn følte forfatteren Bent Haller, at han skulle omskrive ting for at få kontakt med selv den nærmeste familie, derfor måtte han finde metoder til at gøre opmærksom på, at han var tilstede. Det lykkedes først rigtigt, da han fik sin første skrivemaskine
  4. Patienten Os tragiske historie
    Nekrolog. Digteren Asger Stig Møller kom pludselig på forsiderne ved sin pludselige død i lejligheden på Nørrebro. Han kom fra en succesrig, politisk familie, som mageligt kunne have været tema for et romanværk af Christian Kampmann, for bag facaden lurede dæmonerne
  5. Han udnævnes herved til ansigtsskuespiller
    Mange danskere elsker manden med den hvide støttekrave, uden at vide, hvad han hedder, og den netop afdøde Peter Rindal støttede engang uafvidende en af de mest avantgardistiske elektroniske komponister i kongeriget
  6. Magtens top 100 i dansk kunst
    Olafur Eliasson er den mest magtfulde person i dansk kunst. Læs om ham og de 99 øvrige magtfulde i billedkunstens elite
  7. Digteren, der ikke vil dø
    Takket være Ole Sohn har vi endelig fået adgang til Gustaf Munch-Petersens billedkunst. Nu mangler vi bare filmen om ham
  8. Vi har glemt hvorfor vi støtter kunsten
    Der var engang, da kunsten blev opfattet som en afgørende forudsætning for en velfungerende samfundsdebat. Mads Øvlisen havde det som vision for sit formandskab i Statens Kunstråd at give kunsten den mistede status tilbage. Men det har været svært. Der er jo ingen stemmer i kulturpolitik