Organisation

Statens Kunstfond

I Norge uddeler de stipendier og legater til kritikerne

I løbet af tre år uddeler en norsk fond 30 kritikerstipendier til en samlet værdi af seks millioner norske kroner. Stipendierne går til kulturkritikere og skal øge kvaliteten af den professionelle kulturkritik i trykte, elektroniske og digitale medier, og de er bare en del af en række offentlige og private legater, kritikere kan søge. Sådanne stipendier drømmer danske kritikere om. Statens Kunstfond mener, at den i forvejen støtter kritik

Oversætterens eufori

Hvad føler en oversætter, mens han oversætter? Erik Skyum-Nielsen, som for nylig vandt Dansk Oversætterforbunds Ærespris, giver her et lille bidrag til oversættelsens fænomenologi

Stoledans i musiklivet

Projektstøtteudvalget for Musiks valg kan ses som et resultat af det geografiske kriterium, der blev tilføjet for tre år siden, efter revision af Statens Kunstfond

Myterne om Statens Kunstfond vil åbenbart ikke dø

Hvor debattør Frederik Vad Nielsen mere specifikt finder ’råddenskaben’ og ’indspistheden’ i Statens Kunstfond, må henstå i tågerne

Råddenskaben i Statens Kunstfond skal vi til livs

Af frygt for at blive sat i bås med fortidens rindalister og nutidens ungliberale revolutionister har vores folkevalgte alt for længe forsømt at tage ansvar for skatteborgernes penge ved at stille krav til den indspiste kulturpolitiske magtkreds

FOLK

FOLK fra dagens avis

Kulturgaver til DF

Listen af gaver til DF har resulteret i en finanslov, der på kulturområdet er visionsløs, tilbageskuende og groft flirtende med grænserne for armslængdeprincippet. Men at vi endte i den symbolpolitiske petitesseafdeling illustrerer også et andet faktum: at vi har en regering, der ikke anser kulturen som en vigtigt del af vores samfund.

Arbejdsro, tak!

Hvert år råber nogen om Statens Kunstfond »Luk lortet, spild af skattekroner!« Til det siger jeg meget høfligt og med kærlighed: Luk måsene, I kære rindalistiske, reaktionære reduktionister

Hvorfor støtter vi kunst?

I dag har Statens Kunstfond cementeret sin rolle som en uomgængelig institution i det politiske kunststøttesystem. Ingen kulturpolitiker med respekt for sig selv sætter længere spørgsmålstegn ved fondens berettigelse. Men det rummer i sig selv en fare. For når kunststøtten bliver en selvfølge, er der ikke længere nogen, der argumenterer for den, og dermed risikerer vi bare at give penge ud af gammel vane.

Statsmagtens menneskelige ansigt

Siden 1964 har Statens Kunstfond listet penge op af borgernes lommer og drysset dem ud over kulturlivet. Ikke alene for at fremme kunsten, men også for at fremme statens image gennem kunsten. Det har været 50 år i folkelig modvind. Men hjulene på bussen kører stadig rundt

Sider

Mest læste

  1. I løbet af tre år uddeler en norsk fond 30 kritikerstipendier til en samlet værdi af seks millioner norske kroner. Stipendierne går til kulturkritikere og skal øge kvaliteten af den professionelle kulturkritik i trykte, elektroniske og digitale medier, og de er bare en del af en række offentlige og private legater, kritikere kan søge. Sådanne stipendier drømmer danske kritikere om. Statens Kunstfond mener, at den i forvejen støtter kritik
  2. Nekrolog. Digteren Asger Stig Møller kom pludselig på forsiderne ved sin pludselige død i lejligheden på Nørrebro. Han kom fra en succesrig, politisk familie, som mageligt kunne have været tema for et romanværk af Christian Kampmann, for bag facaden lurede dæmonerne
  3. Kunstfonden fordeler penge efter æstetiske kriterier, men det er umuligt at ignorere politiske hensyn, hvis man vil have en bedre og mere retfærdig ordning. Det mener det nytiltrådte medlem af legatudvalget for litteratur, Hans Hauge, der også vil arbejde for en specifik pulje til indvandrerlitteratur
  4. Af frygt for at blive sat i bås med fortidens rindalister og nutidens ungliberale revolutionister har vores folkevalgte alt for længe forsømt at tage ansvar for skatteborgernes penge ved at stille krav til den indspiste kulturpolitiske magtkreds
  5. Forfatteren og højskolelæreren blev rost for sit værk om Georg Brandes. I en alder af 91 år er han død.
  6. Arkitekt og formand for Kunstfonden, Lars Juel Thiis, mener, at vi spilder alt for mange skattekroner på arkitektkonkurrencer til offentlige bygninger. Med mange krav om detaljer bruger det offentlige millioner i honorarer til bygherrerådgivere og arkitekter. Penge, som kunne bruges langt bedre
  7. Man vil få meget kunst for pengene ved at give nyuddannede billedkunstnere SU et år ekstra, mener forbund.
  8. Den ny struktur for statslig kunststøtte lægger op til, at politikerne skal fritages for ansvar for kunsten. Men uden ansvar forsvinder interessen og forståelsen for kunststøtten – til skade for kunsten og samfundet