Organisation

Statens Kunstfond

FOLK

FOLK fra dagens avis

Kulturgaver til DF

Listen af gaver til DF har resulteret i en finanslov, der på kulturområdet er visionsløs, tilbageskuende og groft flirtende med grænserne for armslængdeprincippet. Men at vi endte i den symbolpolitiske petitesseafdeling illustrerer også et andet faktum: at vi har en regering, der ikke anser kulturen som en vigtigt del af vores samfund.

Arbejdsro, tak!

Hvert år råber nogen om Statens Kunstfond »Luk lortet, spild af skattekroner!« Til det siger jeg meget høfligt og med kærlighed: Luk måsene, I kære rindalistiske, reaktionære reduktionister

Hvorfor støtter vi kunst?

I dag har Statens Kunstfond cementeret sin rolle som en uomgængelig institution i det politiske kunststøttesystem. Ingen kulturpolitiker med respekt for sig selv sætter længere spørgsmålstegn ved fondens berettigelse. Men det rummer i sig selv en fare. For når kunststøtten bliver en selvfølge, er der ikke længere nogen, der argumenterer for den, og dermed risikerer vi bare at give penge ud af gammel vane.

Statsmagtens menneskelige ansigt

Siden 1964 har Statens Kunstfond listet penge op af borgernes lommer og drysset dem ud over kulturlivet. Ikke alene for at fremme kunsten, men også for at fremme statens image gennem kunsten. Det har været 50 år i folkelig modvind. Men hjulene på bussen kører stadig rundt

Ekspert: Indtægtsregulering af legater vil underminere kunststøtten

Det er historieløst og populistisk at ville ændre loven om kunststøtte på baggrund af legat til Peter Øvig Knudsen, siger kulturpolitiske forsker Jørn Langsted. Det flytter fokus fra kunstnerisk kvalitet og gør kunstfonden til en socialfond

Poseren, positioner, points, poeter

Lige så overfladisk, et pointsystem forekommer mig, lige så vigtigt synes jeg, det er at stille spørgsmål til magtstrukturer, også i det miljø, hvor jeg selv udfolder mig

’Jeg har ikke noget imod politisk litteratur – jeg vil bare gerne have lov til at være uenig med den’

Kunstfonden fordeler penge efter æstetiske kriterier, men det er umuligt at ignorere politiske hensyn, hvis man vil have en bedre og mere retfærdig ordning. Det mener det nytiltrådte medlem af legatudvalget for litteratur, Hans Hauge, der også vil arbejde for en specifik pulje til indvandrerlitteratur

Dansk presse kan lære af Norge i sagen om kunstfonden

I Norge kan en journalist eller redaktør ikke komme til at sidde i litteraturudvalget under det norske Kulturråd. Ikke på grund af habilitets- eller kompetenceproblemer, men fordi staten vil beskytte pressen mod at blive kompromitteret

Habilitet

Jes Stein Pedersen er en mægtig smagsdommer, så derfor er den magt, han professionelt besidder, ikke forenelig med at uddele statslige litteraturpenge. For hvad skal han gøre, når han lige om lidt er med til at uddele legater til forfattere, og disse forfattere så kommer med nye bøger?

Sider

Mest læste

  1. Nekrolog. Digteren Asger Stig Møller kom pludselig på forsiderne ved sin pludselige død i lejligheden på Nørrebro. Han kom fra en succesrig, politisk familie, som mageligt kunne have været tema for et romanværk af Christian Kampmann, for bag facaden lurede dæmonerne
  2. Mange danskere elsker manden med den hvide støttekrave, uden at vide, hvad han hedder, og den netop afdøde Peter Rindal støttede engang uafvidende en af de mest avantgardistiske elektroniske komponister i kongeriget
  3. Billedkunstner og radiodokumentarist Rosa Marie Frang har lavet et sprudlende lydværk, en charmerende og rasende og indtagende podcast om livet som udkørt kunstner. Hun er for personlig, for meget, for vred, men netop dermed, som kunstner, åbner hun op for en anden slags samtale om, hvorvidt vi rent faktisk værdsætter dem, der slider sig ned for kunst, i Danmark
  4. Mens staten skærer løs på kulturområdet, stiger bevillingerne fra private fonde. Deres bidrag til kulturlivet er enormt, men magtforskydningen er ifølge eksperter problematisk – både for kulturen og for demokratiet
  5. David Favrholdts kunstteori er et stykke dogmatisk propagandafilosofi med ti bud og mange fordømmelser Æstetik Filosofiprofessor David Favrholdt har skrevet en bog om filosofisk æstetik, men kan den tages alvorlig, når det hævdes, at konceptkunst og happenings aldrig kan blive kunst? Hjælper det, at uddrivelsen bygger på en påstand om, at Favrholdt i mødet med den ’rigtige’ kunst inden for opera, ballet, klassisk musik, billedkunst og film har fået en ’kunstoplevelse’, som han finder bekræftet gennem samtaler med kunstnervenner siden 1950’erne og analyser af andres beskrivelser af samme type åbenbaring? Og nytter indvendinger, når det understreges, at man kun ved, hvad der tales om, hvis man selv har oplevet den, fordi man så ikke vil være i tvivl om rigtigheden af Favrholdts påstand? Derfor har filosoffer, der begår sig inden for den filosofiske æstetik, ofte misforstået alt, fordi de åbenlyst ikke kender den pågældende oplevelse...
  6. Magten og magtens mennesker skal hele tiden udfordres, siges imod, systemer står altid for fald
  7. Maleren Carl-Henning Pedersen tilbagelagde distancen København-Paris t/r til fods i de sidste febrilske dage, før Anden Verdenskrig brød ud. Han ville se Picasso og Chagall, inden Europa lukkede...
  8. Staten skal investere massivt i de skabende kunstnere personligt. Ikke kun fordi kunst er vigtig, men fordi det også giver mening rent samfundsøkonomisk. Selv hvis man hader kunst, bør man gå ind for en fordobling af arbejdslegaterne under Statens Kunstfond, skriver forfatter og formand for Danske skønlitterære Forfattere Peter Adolphsen i dette debatindlæg