Organisation

Statens Kunstfond

Professor: Kunststøtten er et statsligt magtinstrument

Kunsten gør os til bedre demokrater, lyder et velkendt refræn. Men historisk har den statslige kunststøtte handlet mere om imagepleje og formynderi, siger professor Jens Engberg. Resultatet har været én lang folkelig protest

Vi har glemt hvorfor vi støtter kunsten

Der var engang, da kunsten blev opfattet som en afgørende forudsætning for en velfungerende samfundsdebat. Mads Øvlisen havde det som vision for sit formandskab i Statens Kunstråd at give kunsten den mistede status tilbage. Men det har været svært. Der er jo ingen stemmer i kulturpolitik

Hvorfor kunststøtte?

Det giver ikke nogen mening at analysere, hvordan vi støtter kunsten, uden at man samtidig tager det sidste hv-spørgsmål i brug: Hvorfor? Og det ligger ikke umiddelbart i udvalgets opgaveformulering

Regeret bliver der alligevel

Er vi ramt af en alarmerende åndløshed, eller har vi fået en langt bedre kultur? Danske intellektuelle mødtes i weekenden på Krogerup Højskole i anledning af 50-året for litteraten Bjørn Poulsens klassiske debatbog Ideernes krise i åndsliv og politik for at afholde symposion under samme overskrift

Kunststøtten uddeles efter utidssvarende principper

Når kunst er nyskabende og går på tværs af medier, har Statens Kunstråd svært ved at følge med. Statens kunststøtte uddeles nemlig efter antikverede kategorier, og det gør den ufleksibel over for nye strømninger i kunsten, mener professor Jørn Langsted

Gå ud i den fortryllede skov - og kom forandret tilbage

Teaterinstruktøren Katrine Wiedemann og komponisten Bent Sørensen har igen skabt grænsebrydende og intim længselskunst. Men gå ind mellem træstammerne, inden værket regner væk

Klynkende kvinder vinder frem

De fleste kender sikkert typen...

Der er jo ingen af os, der kan holde livet ud

Mikael Josephsens nye roman, 'Neden under', er historier om udsatte mennesker, der lever på grænsen og på hver deres måde flygter fra virkeligheden

Kokkekunst

DA JYTTE HILDEN var kulturminister, mente hun, at nyskabende kokke burde kunne belønnes af Statens Kunstfond med livsvarige ydelser. Det er således ikke et nyt synspunkt, formanden for billedkunstudvalget under Statens Kunstfond, Erik Steffensen, netop har fremført

'Modstanden mod ordningerne er udtryk for misundelse'

De livsvarige ydelser til kunstnere er til trods for, at de kun udgør 25 millioner kroner på finansloven, hele tiden til offentlig diskussion. Et unødvendigt udtryk for misundelse, mener professor i teatervidenskab på Aarhus Universitet Jørn Langsted

Sider

Mest læste

  1. Staten skal investere massivt i de skabende kunstnere personligt. Ikke kun fordi kunst er vigtig, men fordi det også giver mening rent samfundsøkonomisk. Selv hvis man hader kunst, bør man gå ind for en fordobling af arbejdslegaterne under Statens Kunstfond, skriver forfatter og formand for Danske skønlitterære Forfattere Peter Adolphsen i dette debatindlæg
  2. Mens staten skærer løs på kulturområdet, stiger bevillingerne fra private fonde. Deres bidrag til kulturlivet er enormt, men magtforskydningen er ifølge eksperter problematisk – både for kulturen og for demokratiet
  3. Olafur Eliasson er den mest magtfulde person i dansk kunst. Læs om ham og de 99 øvrige magtfulde i billedkunstens elite
  4. Nekrolog. Digteren Asger Stig Møller kom pludselig på forsiderne ved sin pludselige død i lejligheden på Nørrebro. Han kom fra en succesrig, politisk familie, som mageligt kunne have været tema for et romanværk af Christian Kampmann, for bag facaden lurede dæmonerne
  5. Statens Kunstfond efterlyser unge »elitekunstnere« med potentiale til at vinde »fodfæste på det internationale arbejdsmarked«. Det får en til at tænke på, dengang poesi og billedkunst var olympiske discipliner. Det er de heldigvis ikke længere. For kunst er ikke en sport, der handler om at være bedst. Og det er netop Statens Kunstfonds opgave at sikre, at det forbliver sådan
  6. Mange danskere elsker manden med den hvide støttekrave, uden at vide, hvad han hedder, og den netop afdøde Peter Rindal støttede engang uafvidende en af de mest avantgardistiske elektroniske komponister i kongeriget
  7. Som barn følte forfatteren Bent Haller, at han skulle omskrive ting for at få kontakt med selv den nærmeste familie, derfor måtte han finde metoder til at gøre opmærksom på, at han var tilstede. Det lykkedes først rigtigt, da han fik sin første skrivemaskine
  8. Arkitekt og formand for Kunstfonden, Lars Juel Thiis, mener, at vi spilder alt for mange skattekroner på arkitektkonkurrencer til offentlige bygninger. Med mange krav om detaljer bruger det offentlige millioner i honorarer til bygherrerådgivere og arkitekter. Penge, som kunne bruges langt bedre