Organisation

Statens Kunstråd

Kunsten kan ikke længere bryde tabuer

Med Wikileaks og direkte tv-billeder har journalistikken overtaget kunstens rolle som tabubryder. Provokunstnerne kan ikke længere overraske og bidrage med nye vinkler til samfundsdebatten, mener blandt andre den kommende formand for Statens Kunstråd, Per Arnoldi. Han er i tvivl om, hvad kunsten i stedet skal

Borgere skal på jagt efter kunstløse steder

Snart kan borgere konkurrere om at finde steder i landskabet, der skriger efter at få et flot kunstværk. Et nyt samarbejde mellem DR, Statens Kunstråd og Statens Kunstfond vil med projektet kombinere borgerengagement med kunstfaglig viden

Professor: Kunststøtten er et statsligt magtinstrument

Kunsten gør os til bedre demokrater, lyder et velkendt refræn. Men historisk har den statslige kunststøtte handlet mere om imagepleje og formynderi, siger professor Jens Engberg. Resultatet har været én lang folkelig protest

Øvlisen om Arnoldi

Den afgående formand for Statens Kunstråd, Mads Øvlisen, har tidligere udtalt, at kunsten skal provokere og skabe debat. Øvlisens efterfølger, Per Arnoldi, gav i forbindelse med sin udnævnelse over for Information udtryk for en noget anden opfattelse af kunstens rolle

Vi har glemt hvorfor vi støtter kunsten

Der var engang, da kunsten blev opfattet som en afgørende forudsætning for en velfungerende samfundsdebat. Mads Øvlisen havde det som vision for sit formandskab i Statens Kunstråd at give kunsten den mistede status tilbage. Men det har været svært. Der er jo ingen stemmer i kulturpolitik

LEDER: Provokation

Han er bemærkelsesværdig slagfærdig, Per Arnoldi, når han i gårsdagens Information siger, at kunst ikke skal være provokerende og skabe debat. Hvad er det for et forældet kunstsyn, der kommer til udtryk hos den kommende formand for Statens Kunstråd, vil mange spørge

Brugerne skal selv betale for kunsten

De Konservatives kulturelle ordfører mener ikke, at det kulturelle demokrati skal have topprioritet. Det skal den kunstneriske kvalitet. Og hvad dét er, afgøres i Statens Kunstråd og -fond

Kulturpolitik uden kamp

Den borgerlige kulturpolitik blev lagt i graven her i avisen i lørdags. Trods en lang række højprofilerede projekter har kulturministeriets resortområde ikke spillet nogen rolle i den kulturkamp, som Anders Fogh Rasmussen indledte i 2001

Den borgerlige kulturpolitik er kollapset

Ugens største kulturbegivenheder, filmforliget og Kenneth Plummers afgang, betød to nye stød til de seneste ni års borgerlige kulturpolitik

Forfattere læser op i protest mod nedskæringer

’Et nationalsprogligt selvmordsforsøg’ kalder Dansk Forfatterforening regeringens planlagte besparelser på litteraturstøtten. Nu vil foreningen samle sympati for sin sag med Danmarkshistoriens største gratisoplæsning

Sider

Mest læste

  1. Kærlighed til litteraturen. Det er kort fortalt forklaringen på, hvorfor tre københavnske bogjunkier sidste år stiftede non-profit forlaget [FINGERPRINT] og siden har investeret 1.000 ulønnede arbejdstimer i at udgive syv skud hurtige, gratis kvalitetsbøger
  2. Kunsten gør os til bedre demokrater, lyder et velkendt refræn. Men historisk har den statslige kunststøtte handlet mere om imagepleje og formynderi, siger professor Jens Engberg. Resultatet har været én lang folkelig protest
  3. Den danske udstilling om ytringsfrihed på Venedig Biennalen har intet med Kulturministeriets branding-strategi af Danmark at gøre, men er fuldt ud det uafhængige Billedkunstudvalgs eget projekt. Det siger den daværende ansvarlige formand for udvalget som svar på Jens-Martin Eriksens kritik