Menu
Log ind

Organisation

Statens Museum for Kunst

»I dag skal der skåles,« siger Louise Stenstrup, direktør i brancheforeningen Dansk Teater, og tilføjer, at der desværre ikke er råd til champagne. »For vi har jo allerede skullet spare 72 millioner kroner.«

Kulturlivet fejrer enden på sparekrav med billige bobler – der er ikke råd til champagne

Med afskaffelsen af de årlige, forhadte kulturbesparelser har en følelse af lettelse bredt sig i kulturlivet. Men der er brug for flere penge, hvis de udmagrede kulturinstitutioner skal genrejses efter fire års nedskæringspolitik, lyder appellen
Traditionel grønlandsk maskedans til åbningsshowet til Nuuk Nordisk Kulturfestival i Nuuk Center. Festivalen samler 200 kunstnere fra hele Norden, hvoraf knap halvdelen er grønlændere.

Mens hele verden ser mod Grønland, ser Grønland indad

Selv om Grønland i de seneste år har fået stor opmærksomhed fra fjerne magter, er tiden til at søge indad. I hvert fald på Nuuk Nordisk Kulturfestival, hvor man dyrker sine rødder og fejrer det nordiske kulturfællesskab
Ugen på kulturgangen
Kig godt på billedet – hvad ser du? Den franske filosof Yves Michaud ser »elleve farvede anusser på stilke« og kalder i magasinet l’Obs den amerikanske kunstner Jeff Koons’ kunstværk til minde for ofrene efter terrorangrebet i Paris i 2015 – der kostede 130 mennesker livet – for »en pornografisk skulptur«.

»11 farvede anusser på stilke« forarger franskmændene, Pharrell springer ud som nymaskulin, og vi tager afsked med X-rummet

Mens nogle ser Jeff Koons kunstværk til ære for ofrene for terrorangrebet i Paris i 2015 som en »pornografisk skulptur«, er vi anderledes uskyldige på kulturredaktionen. Hvor vi i øvrigt er optagede af storpolitiske gamere, Uluru og Pharrell
12 vidt forskellige mennesker var af Statens Museum for Kunst inviteret til Thy for at diskutere guldalderens tankegods.

Kan guldalderens åndsliv inspirere nutidens til at skabe jordbofølelse?

Set i lyset af en kriseramt nutid var en række videnskabsfolk, økonomer, kunstnere, erhvervschefer og lokale inviteret til Thy af Statens Museum for Kunst for at diskutere guldalderen, og hvorfor den kan lære os noget om vores udfordringer i dag
Syv stillinger er foreløbig blevet nedlagt på Statens Museum for Kunst som en direkte følge af det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det er blandt andet gået ud over bevaringsafdelingen, der varetager en af museets kerneydelser. Men sparekravene har også tvunget museet til at indføre en smidigere organisation med mere effektive arbejdsgange, medgiver direktør Mikkel Bogh

’En statslig institution kan ikke sælge sin bil eller sommerhus for at få råd til det hele’

Syv stillinger er foreløbig blevet nedlagt på Statens Museum for Kunst som en direkte følge af det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det er blandt andet gået ud over bevaringsafdelingen, der varetager en af museets kerneydelser. Men sparekravene har også tvunget museet til at indføre en smidigere organisation med mere effektive arbejdsgange, medgiver direktør Mikkel Bogh
’Start to Beg’ er lavet af syntetisk plast og fiberglas. Den ligger på gulvet, nogenlunde i menneskekropsstørrelse, den ene underside hæver sig luftigt, yndefuldt og klodset. Skulpturen er både amorf og ligner en udskåret kæmpekødklump eller en sarkofag.

I x-rummet er vores menneskelige krop viklet ind i kameraer, krykker, teknologi

Den schweiziske kunstner Shahryar Nashat bløder det lidt sterile x-rum på Statens Museum for Kunst op med sit lyserøde filter og en udstilling om ukapable og akavede kroppe. Det kan føles abstrakt, men går man med på præmissen, møder man menneskekroppen i nye udgaver
Foto fra udstillingen 'Landskabninger' på SMK Thy.

Uforceret udflytning

En kommende filial af Statens Museum for Kunst skal åbne i Thy. Og det står allerede klart, at udflytningen har beriget nationalgalleriet med muligheden for at udvide sit kuratoriske udfoldelsesrum. I Thy kan kunst blive til i samspil med den vilde natur på en måde, der er unikt for det sted, skriver Andrea Dragsdahl i denne leder
Sanela Bajramovic arbejder i den lokale Fakta i Hurup i Thy. Hun har ikke hørt om den kommende filial af Statens Museum for Kunst, men »det lyder da spændende«, siger hun.

»Det er fedt, at der kommer noget herud på Lars Tyndskids mark. Det bliver en turistattraktion«

En udstilling med en nøgen kunstner, der udforsker Thys barske natur, udgør den foreløbige smagsprøve for besøgende på den kommende filial af Statens Museum for Kunst i Nordjylland. For første gang rykker museet ud af København, og valget er faldet på en gul gård i Thy
Elmgreen & Dragset ’Powerless Structures (8 doors)’ 2000-2002. Statens Museum for Kunst.

Det er godt tænkt at lade Elmgreen & Dragset udlægge Hammershøi på SMK, men de kunne godt have udnyttet friheden

SMK har inviteret Elmgreen & Dragset til at gribe ned i samlingen og sætte den i relation til samtidskunsten. Idéen er god, men resultatet er blandet, og man vandrer symptomatisk lige igennem det værk, som Elmgreen & Dragset selv har bidraget med
Vores anmelder havde forventet en samtidskritik af vores nypuritanisme og narcissistiske behov for ’perfekte poseringer’ på Glyptotekets nye udstilling. I stedet mødte hun 1900-tallets marmorkroppe en til en. Men både den og Sidsel Meineche Hansens værker på SMK om en ny posthuman sexindustri vidner fra hvert sit sted om, at særligt den kvindelige krop stadig er en kampzone

Glyptotekets bronzemanderøve og SMK’s silikonesexdukker minder om, at kampen om kroppen langtfra er slut

Vores anmelder havde forventet en samtidskritik af vores nypuritanisme og narcissistiske behov for ’perfekte poseringer’ på Glyptotekets nye udstilling. I stedet mødte hun 1900-tallets marmorkroppe en til en. Men både den og Sidsel Meineche Hansens værker på SMK om en ny posthuman sexindustri vidner fra hvert sit sted om, at særligt den kvindelige krop stadig er en kampzone

Sider

Mest læste

  1. Kulturlivet fejrer enden på sparekrav med billige bobler – der er ikke råd til champagne
    Med afskaffelsen af de årlige, forhadte kulturbesparelser har en følelse af lettelse bredt sig i kulturlivet. Men der er brug for flere penge, hvis de udmagrede kulturinstitutioner skal genrejses efter fire års nedskæringspolitik, lyder appellen
  2. ...Men er det kunst?
    Vi står over for et nybrud i historien, hvor maleriet igen gør sig fri af kunstens stive institutioner Lørdagskronikken Hvad er egentlig god kunst? I sin kontroversielle nye bog Æstetik og filosofi (anmeldt i Information den 23...
  3. Magtens top 10 i dansk kunst
    Olafur Eliasson er den mest magtfulde mand i dansk kunst. Information afslører i dag en top 100 liste over billedkunstens magtelite baseret på en undersøgelse gennemført af kunstanmelder Michael Jeppesen
  4. At male det kjære Danmark
    Sådan lød maleren Johan Thomas Lundbyes programerklæring, når han med staffeli og malerkasse drog ud i sommerlandet for at afbilde motiver som 'Gåsetårnet i Vordingborg'. Den var ikke gået på Kunstakademiet i dag
  5. Kasper Monrad (1952-2018): I kunsten har alt en funktion
    Kasper Monrad, overinspektør og seniorforsker ved Statens Museum for Kunst, er død. Han var et skattet bindeled mellem samlingen og samfundet, mellem Danmark og udlandet, samt mellem museet og medierne, skriver hans gymnasieven, Erik Skyum-Nielsen
  6. Magtens top 100 i dansk kunst
    Olafur Eliasson er den mest magtfulde person i dansk kunst. Læs om ham og de 99 øvrige magtfulde i billedkunstens elite
  7. Kvindetegnet kan være et våben, et smykke, et kors, en tanke
    Kvindetegnet opfattes ved første øjekast som et rødstrømpepolitisk statement, men det rummer så meget poesi og humor i mødet mellem billederne og tegnet. I en ny bog, 'Kvindetegnet', går det igen i hundredvis af varianter, hvor det ikke skal opleves som et historisk kampværk - men mere som en undersøgelse af det kvindelige
  8. Happeningkunsten er kommet i glas og ramme
    Med udstillingen ’What’s Happening?’ sætter Statens Museum for Kunst fokus på 1960’erne og 1970’ernes bevidsthedsskred i kunsten, der udfordrede samfundsnormerne og banede nye veje for, hvad kunst kunne være. Men er opsigtsvækkende happenings i disse oplevelsesøkonomiske tider stadig et udtryk for oprør?