Menu
Log ind

Organisation

Statens Museum for Kunst

I ’Rosas Reality Radio’ lufter kunstneren Rosa Marie Frang sin frustration over at være kunstner i det danske velfærdssamfund. Vi har taget nogle af de spørgsmål, som værket rejser, med videre til folk i branchen

I branchen forstår man godt Rosa Marie Frangs frustration over kunstneres vilkår i Danmark

I ’Rosas Reality Radio’ lufter kunstneren Rosa Marie Frang sin frustration over at være kunstner i det danske velfærdssamfund. Vi har taget nogle af de spørgsmål, som værket rejser, med videre til folk i branchen
Tre tidligere kulturministre er alle skuffede over den politiske behandling kunst og kulturlivet har fået under coronakrisen. En af dem, Mette Bock, der var kulturminister for Liberal Alliance , mener, at ’det har været pinagtigt at følge de fuldstændig tomme skåltaler og blindheden over for kulturens betydning. Når man lytter til partilederdebatten forleden, tilmed afholdt på Statens Museum for Kunst, går der lige nøjagtig tre minutter, så handler det om alt muligt andet end kultur,’ siger hun. Billedet her er taget på netop Statens Museum for Kunst få dage før nedlukningen.

Bertel Haarder: Fælles økonomikrav fra kulturlivet vil svække den folkelige opbakning

Coronakrisen har ramt kulturlivet hårdt, og brancheorganisationerne føler ikke, at politikerne lytter til dem, og diskuterer, om de skal forene sig. Spørgsmålet er, om det er deres egen eller politikernes skyld – og hvad man kan gøre ved det. Information har bedt tre tidligere kulturministre om råd
På Statens Museum for Kunst i København indførte de tirsdag øgede restriktioner på, hvor mange mennesker, der måtte være på museet af gangen, og vagter holdt øje med antal og at de besøgende holdt behørig afstand. Her er det besøgende ved den populære Anna Ancher-udstilling. Torsdag blev museet helt lukket.

Kultur i en coronatid: »Vi spritter og spritter som aldrig før«

Overalt i samfundet har coronavirussen ført forandringer med sig. Det gælder også i kulturlivet, hvor aflysninger og begrænsninger på udstillinger og teaterstykker præger dagsordenen. Information aflagde kulturlivet et besøg på en tirsdag, der bød på ny køkultur med en meters afstand og håndsprit i stride strømme – lige fra Statens Museum for Kunst til DGI-byens bowlinghal. Dagen efter blev Danmark lukket ned
I disse år, hvor tekstilkunsten har fået en enorm renaissance – både i form af nye praksisser og en ’genopdagelse’ af dem, der var – er det helt på sin plads, at Ragna Braase nu endelig indgår i statens egen samling af koryfæisk kunst.

Ragna Braases tekstilværker er så stramme og moderne, at de kunne have været skabt i går

I disse år, hvor tekstilkunsten har fået en enorm renæssance, er det helt på sin plads, at Ragna Braase nu endelig indgår i statens egen samling af koryfæisk kunst
SMK har med udstillingen taget et afgørende skridt i retning af fundamental ligestilling mellem mand og kvinde og ikke gjort kønnet til en præmis for kunsten, men vægtet det æstetiske. Det er beundringsværdigt, men også stadig nyt i udstillingspraksis, skriver Peter Nielsen på lederplads.

SMK-udstillingen af Anna Ancher er en kulturhistorisk milepæl og ligestillingspolitik i praksis

Anna Ancher får med den nye udstilling på Statens Museum for Kunst nu den centrale plads, hun rettelig fortjener i dansk kunsthistorie. Men indsatsen er især stor, fordi hun præsenteres, ikke som kvinde, men som kunstner
I en anmeldelse fredag problematiserer Informations kunstanmelder Rune Gade, at Statens Museum for Kunst har sat maleren Anna Anchers køn i skyggen i den hidtil største udstilling af hendes værker. Vi har spurgt udstillingens kurator, en Ancher-kender og en leder af en kunsthal, om kunst og køn skal skilles ad

Kurator for SMK-udstilling: Det er en fornyelse ikke at tale om Anna Ancher som kvindekunstner

I en anmeldelse fredag problematiserer Informations kunstanmelder Rune Gade, at Statens Museum for Kunst har sat maleren Anna Anchers køn i skyggen i den hidtil største udstilling af hendes værker. Vi har spurgt udstillingens kurator, en Ancher-kender og en leder af en kunsthal, om kunst og køn skal skilles ad
Anna Ancher: ’Kunstnerens mor Ane Hedvig Brøndum i den røde stue’, 1909.

Anna Anchers køn skal ikke udelades, for at hun fremstår som en stor kunstner – tværtimod

Med en stor pragtudstilling viser Statens Museum for Kunst skagensmaleren Anna Ancher i et nyt lys, der fremhæver hendes kunstneriske kvaliteter, men sætter hendes køn i skyggen. Det er en misforståelse: Kønnet skal ikke udelades, for at Anna Ancher fremstår som en stor kunstner
Asger Jorn: ’Im anfang war das Bild’

Hvad sker der, når fire mennesker sættes til at kigge på et kunstværk i en hel time?

28 sekunder. Så kort tid bruger den gennemsnitlige museumsgæst på hvert værk på et kunstmuseum. I forbindelse med serien ’De moderne hjerner & kunsten’ udfordrer fire af kulturredaktionens journalister dén tendens ved at tilbringe intet mindre end 60 minutter med ét værk
»I dag skal der skåles,« siger Louise Stenstrup, direktør i brancheforeningen Dansk Teater, og tilføjer, at der desværre ikke er råd til champagne. »For vi har jo allerede skullet spare 72 millioner kroner.«

Kulturlivet fejrer enden på sparekrav med billige bobler – der er ikke råd til champagne

Med afskaffelsen af de årlige, forhadte kulturbesparelser har en følelse af lettelse bredt sig i kulturlivet. Men der er brug for flere penge, hvis de udmagrede kulturinstitutioner skal genrejses efter fire års nedskæringspolitik, lyder appellen
Traditionel grønlandsk maskedans til åbningsshowet til Nuuk Nordisk Kulturfestival i Nuuk Center. Festivalen samler 200 kunstnere fra hele Norden, hvoraf knap halvdelen er grønlændere.

Mens hele verden ser mod Grønland, ser Grønland indad

Selv om Grønland i de seneste år har fået stor opmærksomhed fra fjerne magter, er tiden til at søge indad. I hvert fald på Nuuk Nordisk Kulturfestival, hvor man dyrker sine rødder og fejrer det nordiske kulturfællesskab

Sider

Mest læste

  1. Hvad sker der, når fire mennesker sættes til at kigge på et kunstværk i en hel time?
    28 sekunder. Så kort tid bruger den gennemsnitlige museumsgæst på hvert værk på et kunstmuseum. I forbindelse med serien ’De moderne hjerner & kunsten’ udfordrer fire af kulturredaktionens journalister dén tendens ved at tilbringe intet mindre end 60 minutter med ét værk
  2. Magtens top 10 i dansk kunst
    Olafur Eliasson er den mest magtfulde mand i dansk kunst. Information afslører i dag en top 100 liste over billedkunstens magtelite baseret på en undersøgelse gennemført af kunstanmelder Michael Jeppesen
  3. Kvindetegnet kan være et våben, et smykke, et kors, en tanke
    Kvindetegnet opfattes ved første øjekast som et rødstrømpepolitisk statement, men det rummer så meget poesi og humor i mødet mellem billederne og tegnet. I en ny bog, 'Kvindetegnet', går det igen i hundredvis af varianter, hvor det ikke skal opleves som et historisk kampværk - men mere som en undersøgelse af det kvindelige
  4. Danh Vo er en stilsikker kunstnerisk elegantier
    Danske Danh Vo, der er blevet en international stjerne i kunstverdenen, indtager Statens Museum for Kunst med en totaliscenesættelse af centrale dele af museet samt mere end 75 værker fra de seneste 15 år. Værkernes appel til eftertænksomhed bliver vakt gennem kunstnerens suveræne æstetiske forførelse, som charmerer til refleksion
  5. At male det kjære Danmark
    Sådan lød maleren Johan Thomas Lundbyes programerklæring, når han med staffeli og malerkasse drog ud i sommerlandet for at afbilde motiver som 'Gåsetårnet i Vordingborg'. Den var ikke gået på Kunstakademiet i dag
  6. Kasper Monrad (1952-2018): I kunsten har alt en funktion
    Kasper Monrad, overinspektør og seniorforsker ved Statens Museum for Kunst, er død. Han var et skattet bindeled mellem samlingen og samfundet, mellem Danmark og udlandet, samt mellem museet og medierne, skriver hans gymnasieven, Erik Skyum-Nielsen
  7. Kunstens svære lod
    Når vilkårene for den menneskelige udfoldelse er forskruede, bliver reaktionerne det, inden man ser sig om
  8. Happeningkunsten er kommet i glas og ramme
    Med udstillingen ’What’s Happening?’ sætter Statens Museum for Kunst fokus på 1960’erne og 1970’ernes bevidsthedsskred i kunsten, der udfordrede samfundsnormerne og banede nye veje for, hvad kunst kunne være. Men er opsigtsvækkende happenings i disse oplevelsesøkonomiske tider stadig et udtryk for oprør?