Menu
Køb abonnement
Log ind

Organisation

Sundhedsstyrelsen

Den nye og mere smitsomme deltavariant understreger behovet for, at børn mellem 12-15 år lader sig vaccinere mod covid-19, siger direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Søren Brostrøm: Vi giver ikke coronavacciner til børn for deres egen skyld, men det er ikke et nybrud

Torsdag gik direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm ud med en melding til forældre om at få deres børn mellem 12 og 15 år vaccineret hurtigst muligt. Der er brug for at øge immuniteten i samfundet for at undgå nedlukninger og sygdom i efteråret, siger Søren Brostrøm, der ikke ser det som et nybrud, at man giver vacciner, som ikke har en personlig gevinst for den enkelte
Sheila Moberg blev i foråret 2020 syg med influenzalignende symptomer, men hun fik ikke taget en PCR-test, da man på det tidspunkt testede langt mindre end i dag. Siden sygdommen har Sheila Moberg oplevet en lang række symptomer, som hun tror kan være senfølger efter corona.

Coronasenfølger er diffuse størrelser. Læger og patienter er ikke altid enige om, hvornår de er reelle

Mange danskere har coronasenfølger, og der er stort pres på landets senfølgeklinikker. Men fordi sygdommen er ny, er der også stor usikkerhed om, hvornår der er tale om faktiske senfølger, og hvornår patienternes oplevelser har en psykologisk forklaring. Sheila Moberg er en af dem, der selv mener, at hun har senfølger, selv om lægerne ikke er enige

Stop vægt-hysteriet, det ødelægger den mentale sundhed og bidrager til et usundt kropsbillede

Er det ikke på tide, at vi fjerner presset for at veje noget bestemt og i stedet fokuserer på vores fysiske og psykiske sundhed som en helhed, spørger studerende Selma Ingemann i dette debatindlæg
Tal fra WHO viser, at der i hele Afrika kun er cirka en ud af 100 færdigvaccinerede indbyggere. Mandag aften ankom 358.700 AstraZeneca-vacciner, som Danmark havde doneret, til Kenya.

Vacciner de udsatte i udviklingslandene frem for danske børn

Regeringen og Folketinget må tage deres globale briller på og følge WHO’s opfordring til at donere vacciner til det internationale COVAX-samarbejde i stedet for at bruge dem på børn
I 20 måneder tiggede og bad vores søn om at komme i døgnbehandling, men trods et forløb, der viste, at det var det eneste rigtige, blev han fanget i kommunale skabeloner. Nu er han død af sit misbrug ligesom omtrent 265 andre hvert år i Danmark, skriver efterlønsmodtager Henrik Riise i denne kronik

Min søn blev mødt af kommunale skabeloner i stedet for misbrugshjælp. Nu er han død

I 20 måneder tiggede og bad vores søn om at komme i døgnbehandling, men trods et forløb, der viste, at det var det eneste rigtige, blev han fanget i kommunale skabeloner. Nu er han død af sit misbrug ligesom omtrent 265 andre hvert år i Danmark, skriver efterlønsmodtager Henrik Riise i denne kronik
Falcks corona testcenter i Scandinavian Congress Center i Aarhus.

Corona har ændret vores forhold til sygdom og død. Men er forandringerne kommet for at blive?

Under coronapandemien har vi som samfund taget radikale midler i brug i forhold til sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse. Eksperter mener, balancen på nogle områder er tippet, og det er vigtigt, at vi igen får normaliseret vores forhold til sygdom og død
Børn ned til 12 år skal vaccineres mod COVID-19, fordi Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre flokimmunitet til efteråret. Det oplyste Søren Brostrøm på et pressemøde torsdag.

Sundhedsstyrelsen burde have ventet med at beslutte, at børn skal vaccineres mod corona

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er nødvendigt at vaccinere børn ned til 12 år mod COVID-19 for at sikre flokimmunitet til efteråret. Det er en kontroversiel beslutning, som med fordel kunne være udskudt til september
De første data for den tyske CureVac-vaccine viser, at den kun er 47 procent effektiv. Dermed ser en af de vacciner, som skulle have spillet en afgørende rolle i kampen mod corona i Danmark og på verdensplan, ikke ud til at kunne indfri forventningerne

CureVacs skuffende resultater giver os et vaccinevåben mindre i kampen mod coronavarianterne

De første data for den tyske CureVac-vaccine viser, at den kun er 47 procent effektiv. Dermed ser en af de vacciner, som skulle have spillet en afgørende rolle i kampen mod corona i Danmark og på verdensplan, ikke ud til at kunne indfri forventningerne
Risikoen ved at at genoptage brugen af én gang skrottede vacciner er ikke eventuelle bivirkninger, men at det svækker tilliden til myndighedernes udmeldinger.

Hvad Ole Klat kan lære regeringen om tillid

På regeringens foranledning rykkede spørgsmålet om den skrottede vaccine fra Johnson & Johnson i denne uge tilbage i centrum af coronadebatten. Derved har man budt op til en farlig dans om tillid. Inden man gjorde det, skulle man måske have lyttet til visdommen fra håndboldtrænere i 1980’ernes provins
I denne uge begyndte firmaet Practio at vaccinere med AstraZeneca- og Johnson & Johnson-vacciner i DGI-byen i København.

Virolog: »Når denne runde er slut, tror jeg, at vi skal i gang med at genvaccinere«

Professor Søren Riis Paludan mener, at det er en god idé at tage Johnson & Johnson-vaccinen tilbage i vaccinationsprogrammet – men den politiske indblanding i beslutningen er problematisk

Sider

Mest læste

  1. Søren Brostrøm: Vi giver ikke coronavacciner til børn for deres egen skyld, men det er ikke et nybrud
    Torsdag gik direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm ud med en melding til forældre om at få deres børn mellem 12 og 15 år vaccineret hurtigst muligt. Der er brug for at øge immuniteten i samfundet for at undgå nedlukninger og sygdom i efteråret, siger Søren Brostrøm, der ikke ser det som et nybrud, at man giver vacciner, som ikke har en personlig gevinst for den enkelte
  2. Hvor meget kan man stole på en positiv coronatest? Danmark og Norge er helt uenige
    I Norge mener myndighederne, at 14 ud af 15 positive test i den brede befolkning vil være falske og fraråder derfor den form for massetestning, man laver i Danmark. Herhjemme afviser myndighederne, at falske positiver skulle være et nævneværdigt problem
  3. Ny bog beskriver, hvad der skete på de indre linjer i Statsministeriet, da coronakrisen ramte
    Anne Sofie Kragh følger i ’Det første år’ Mette Frederiksen og hendes inderkreds gennem første del af coronakrisen. Bogen er interessant og læseværdig, men det er åbenlyst en fejl, at forfatteren angiveligt først vil behandle minkskandalen i en opfølger efter næste valg
  4. Coronasenfølger er diffuse størrelser. Læger og patienter er ikke altid enige om, hvornår de er reelle
    Mange danskere har coronasenfølger, og der er stort pres på landets senfølgeklinikker. Men fordi sygdommen er ny, er der også stor usikkerhed om, hvornår der er tale om faktiske senfølger, og hvornår patienternes oplevelser har en psykologisk forklaring. Sheila Moberg er en af dem, der selv mener, at hun har senfølger, selv om lægerne ikke er enige
  5. At vaccinere børn imod corona vil være et opgør med en dansk vaccinetradition
    I USA vaccinerer man børn ned til 12 år imod corona, og snart skal vi formentlig beslutte, om vi vil gøre det samme i Danmark. En fremtrædende amerikansk forsker ser det som åbenlyst velbegrundet, mens danske eksperter er mere splittede. Debatten handler i sidste ende om, hvorvidt man tager en vaccine for sin egen eller for samfundets skyld
  6. Tving vaccinenægtere til at isolere sig i hjemmet for folkesundhedens skyld
    Når op mod 30 procent af danskerne ikke ønsker at blive vaccineret mod corona, ville det underminere tilliden til regeringen og myndighederne at tvangsvaccinere os alle. Men det er rimeligt at tvinge vaccinenægtere til at blive hjemme, skriver ph.d.-studerende i dette debatindlæg
  7. Et misbrug, der begynder med et besøg hos lægen
    I løbet af et år tager 400.000 danskere benzodiazepiner i form af sovepiller eller angstdæmpere – mindst 66.000 menes at være langtidsbrugere. De lever i en søvnig og rastløs tilstand og er dybt afhængige af pillerne. Misbruget er sammenligneligt med alkoholisme og narkomani – alligevel hører vi sjældent om problemet
  8. Historier om senfølger efter corona er overalt – men vi ved stadig meget lidt
    Både i Danmark og internationalt er der et stigende fokus på de mange mennesker, der stiller sig frem og beskriver alvorlige senfølger efter smitte med coronavirus. Men selv om studierne er få, og evidensen fortsat er meget lav, er forsker ikke i tvivl om, at senfølgerne er mange og alvorlige