De liberale midterpartier må gøre op med sig selv, hvad de ser som det mindste onde. Alternativet er en fortsat politisk ustabilitet, som kun har én vinder: Sverigedemokraterna
Med knap tre år til næste svenske valg står Sverigedemokraterna stærkt, mens Moderaterna forsøger at trække partiet længere til højre, og den socialdemokratiske regering er upopulær selv blandt kernetropperne, skriver forfatter Åsa Linderborg i denne klumme
Mens højrefløjen problematiserer æresvold og manglende kønsligestilling i minoritetsmiljøer, benægter venstrefløjen, at der overhovedet skulle være et problem – sådan taber man en kulturkamp, skriver forfatter og skribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg
Den svenske regeringsdannelse har medført, at Sverige på kort tid er gået fra at have verdens stærkeste socialdemokrati til at blive et land, hvor socialdemokraterne stiler mod at afskaffe sig selv
Når Stefan Löfven (S) efter al sandsynlighed bliver valgt som statsminister fredag, får Sverige endelig en ny regering. Samtidig overlever den svenske exceptionalisme gennem eksplicit isolering af højrepopulismen, hvilket er nærmest unikt i europæisk sammenhæng. Afvisning af en femtedel af befolkningen løser ingenting, siger politisk redaktør
Stefan Löfven er et kæmpeskridt tættere på at bevare regeringsmagten og splitte det borgerlige Sverige, da en aftale med to borgerlige midterpartier faldt på plads fredag. Endelig godkendelse venter. Moderaterna viftede til det sidste med en uholdbar ’anti-SD-garanti’
Den svenske socialdemokrat Stefan Löfven mødes af hårde krav fra fløjpartier til gengæld for regeringsmagten. Det er nemt at håne etablerede partier, der klamrer sig til magten. Men formår han at levere et regeringsgrundlag, vil Löfven være den ansvarlige, der fejede op efter de andre
Lederen af Centerpartiet, Annie Lööf, er politikeren, der kan afslutte den svenske regeringskrise – men ikke uden at bryde et af sine to uforenelige valgløfter. I løbet af det, svenskerne døbte supertirsdag, forsøgte formanden for Riksdagen gennem gruppeterapi igen at få parterne til at skifte positioner
Svenskerne kan få det værste frem i folk. De er ekstreme, men de tror, at de er normale. Og så tror de på den svenske drøm. Netop derfor kommer de måske til at klare integrationen bedre end danskerne. Information tegner et portræt af den svenske mentalitet op til valget i september
De hylder hillbilly-livsstilen, poserer med skydevåben og flager med sydstatsflaget. En lille skandinavisk subkultur har omfavnet nogle af den amerikanske kulturkamps mest polariserende symboler. Hvorfor?
Et samfund, hvor en stor majoritet tager sig retten til frit at undertrykke en minoritet, er ikke et demokrati. Men det er den vej, vores demokratier bevæger sig i
Med godt to uger tilbage af valgkampen ser én ting ud til at være sikkert. Der er nu tre blokke i svensk politik, og ingen af dem får tilsyneladende stemmer nok til at danne regering. Det kan føre til langvarig regeringskrise og nye regeringskonstellationer
Selvom meget har forandret sig i Sverige, lever landet stadig i eftervirkningerne af ’folkhemmet’. Hvad Sverige er blevet til i dag, kan aflæses i omgangen med den epoke. Vi har bedt den svenske forfatter Lena Andersson forklare os folkhemmets skæbne lige før det svenske skæbnevalg på søndag
Hun er kendt som en benhård forhandler, der siger tingene, som de er. ’Magda’, der er ny formand for de svenske socialdemokrater, bliver efter alt at dømme også Sveriges første kvindelige statsminister – men ikke med Mette Frederiksen som forbillede, lyder det
Den postideologiske regering fra midten, som nogle drømmer om i Skandinavien, bliver faktisk allerede afprøvet lige nu i Tyskland og Frankrig. Men erfaringerne viser, at der ofte er store omkostninger ved at ekskludere yderfløjene, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne klumme
Regeringskrisen i Sverige skyldes ikke mindst det asylvenlige Centerpartiet, som forekommer progressivt i sin afvisning af yderfløjene, men i virkeligheden er et nyliberalt parti, der nægter at anerkende sit eget ansvar for den populisme, det foragter, skriver journalist og forfatter Åsa Linderborg i denne klumme
