Menu
Log ind

Organisation

Syriza

En årtier gammel strid om navnet Makedonien får nu den græske regering til at vakle. For selv over to årtusinder efter hans død, påvirker arven efter Alexander den Store på afgørende vis stabiliteten på Balkan, styrkeforholdet mellem Rusland og Vesten – og nu også Syrizas greb om magten i Athen

Græsk krise kan koste Makedonien fremtiden

En årtier gammel strid om navnet Makedonien får nu den græske regering til at vakle. For selv over to årtusinder efter hans død, påvirker arven efter Alexander den Store på afgørende vis stabiliteten på Balkan, styrkeforholdet mellem Rusland og Vesten – og nu også Syrizas greb om magten i Athen
Syriza-tilhængere under en tale inden valget 2015. Dengang stormerede det græske venstrefløjsparti ind i parlamentet med hver tredje stemme og satte sig på premierministerposten med en politik om skattestigninger for de rigeste og velfærdsstigninger for de mange. 

Pernille Skipper: Den europæiske venstrefløj er på vej ind i en ny storhedstid

Over hele Europa formår venstrefløjen at samle store dele af befolkningerne bag krav om forandring, lighed og opgør med eliten. Man vil se tilbage på vores generation som den, der lagde stenene til radikal, progressiv og solidarisk forandring af Danmark og Europa

Jo, der var et alternativ til sparepolitikken

Høj vækst, faldende ledighed, stigende investeringer, et halveret budgetunderskud – Portugals socialistiske regering har præsteret alle de resultater, som ikke har kunnet opnås med de sparepolitikker, der er politisk ortodoksi i det meste af resten af Europa
Alexis Tsipras popularitet har været for nedadgående. Ikke desto mindre håber han at blive husket for at have bragt sit land ud af krisen: »Jeg formåede at hive landet op af den sump, hvor de, der havde fået det til at gå fallit, havde efterladt det.«

Alexis Tsipras om den græske gældskrise: Det værste ligger bag os

Han blev valgt på løfter om at ville gøre op med EU’s sparepolitik. Nu har han stort set gennemført den – og betegner det som en succes
Ifølge dagens kronikør har Enhedslisten ingenting med revolution at gøre. Deres projekt er at genlancere det statskapitalistiske projekt, men det er jo blot håbet om, at de kan være med til bevare det danske velfærdssamfund for danskerne, skriver han

En lidt rarere kapitalisme er ingen revolution

Venstrefløjen har lagt drømmene om solidaritet og autonomi på hylden. Man overgiver sig til kapitalismen og er tilfreds med at være dens interne reformbevægelse
Første runde af det franske parlamentsvalg blev en jordskredssejr til Macrons parti, La République en Marche ! Anden runde bliver afviklet i morgen.

Tendensen i europæisk politik er hverken højre- eller venstrepopulisme. Det er ustabilitet

Sidste år lærte hele Europa at sige: ’Højrepopulisterne kommer, og de traditionelle partier bløder’. Men i 2017 har det været svært at se et mønster i europæisk politik. Mange højrepopulister taber pusten. I Storbritannien vandt de gamle partier stort. Og i Frankrig vandt en mand uden et parti. Så hvad foregår der egentlig? Vi har ringet til en række europæiske politologer for at finde mening i forvirringen

IMF lægger pres på EU og Grækenland

Konklusionen i IMF’s seneste rapport er klar: Grækerne har brug for at få eftergivet gæld. Men IMF nedtoner budskabet af hensyn til de forestående valg i flere EU-lande
Initiativet til bevælgesen DiEM25 er taget af den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis (tv.), som oprindeligt også deltog i Plan B-bevægelsen. Målet for DiEM25 er at skabe et mere demokratisk EU, som bedre kan løse udfordringer omkring gæld, øget fattigdom, flygtninge og banksektoren. Til opstarten februar sidste år på Volksbühne-teateret i Berlin deltog den australiske aktivist Julian Assange via en internetforbindelse.

Hvorfor er nye EU-kritiske bevægelser ikke slået igennem i Danmark?

Alternativet og Enhedslisten har knyttet sig til de to forskellige EU-kritiske grupper DiEM25 og Plan B. Men selvom grupperne henvender sig til de mange danskere, der er utilfredse med EU, har de endnu ikke gjort sig bemærket i den brede befolkning
Protester mod nedskæringspolitik førte i sommeren 2015 til voldelige sammenstød mellem demonstranter og politi i Athen. En fællestræk ved de såkaldte populister er, at de hævder at repolitisere emner, der er blevet afpolitiseret – for den græske venstrefløjsbevægelsen SYRIZA er det f.eks. ’nødvendighedens’ økonomiske politik, mens det for højrepopulister ofte handler om forholdet til indvandring.

’Populisme er som sådan ikke et emne, der er værd at diskutere’

Alle taler om populisterne, men hvem er de egentlig? Information har opsøgt nogle af dem, der normalt bliver stemplet som populister, for at høre, hvad de selv mener om populisme. Forståelsen af begrebet viser sig at være temmelig forskelligartet
Masserne og folket taler ikke for sig selv. Nogen taler i deres navn og hævder at repræsentere dem, men resten af verden er for hurtige til at acceptere det krav, siger Jan-Werner Müller, idehistorikeren bag en ny bog om populisme

Hvis du er uenig med populisterne, er du ikke en del af folket

Populismen kan hverken defineres ud fra politisk stil, ideologi eller en bestemt type vælgere. I stedet skal den kendes på en logik om at være den eneste legitime repræsentant for et forestillet ægte og homogent folk. Og det gør den grundlæggende farlig, mener idéhistoriker Jan-Werner Müller

Sider

Mest læste

  1. Græsk krise kan koste Makedonien fremtiden
    En årtier gammel strid om navnet Makedonien får nu den græske regering til at vakle. For selv over to årtusinder efter hans død, påvirker arven efter Alexander den Store på afgørende vis stabiliteten på Balkan, styrkeforholdet mellem Rusland og Vesten – og nu også Syrizas greb om magten i Athen
  2. Hvis du er uenig med populisterne, er du ikke en del af folket
    Populismen kan hverken defineres ud fra politisk stil, ideologi eller en bestemt type vælgere. I stedet skal den kendes på en logik om at være den eneste legitime repræsentant for et forestillet ægte og homogent folk. Og det gør den grundlæggende farlig, mener idéhistoriker Jan-Werner Müller
  3. Pernille Skipper: Den europæiske venstrefløj er på vej ind i en ny storhedstid
    Over hele Europa formår venstrefløjen at samle store dele af befolkningerne bag krav om forandring, lighed og opgør med eliten. Man vil se tilbage på vores generation som den, der lagde stenene til radikal, progressiv og solidarisk forandring af Danmark og Europa
  4. ’Populisme er som sådan ikke et emne, der er værd at diskutere’
    Alle taler om populisterne, men hvem er de egentlig? Information har opsøgt nogle af dem, der normalt bliver stemplet som populister, for at høre, hvad de selv mener om populisme. Forståelsen af begrebet viser sig at være temmelig forskelligartet
  5. Jo, der var et alternativ til sparepolitikken
    Høj vækst, faldende ledighed, stigende investeringer, et halveret budgetunderskud – Portugals socialistiske regering har præsteret alle de resultater, som ikke har kunnet opnås med de sparepolitikker, der er politisk ortodoksi i det meste af resten af Europa
  6. Alexis Tsipras om den græske gældskrise: Det værste ligger bag os
    Han blev valgt på løfter om at ville gøre op med EU’s sparepolitik. Nu har han stort set gennemført den – og betegner det som en succes
  7. Problemet med grækerne
    Nervekrigen er i fuld gang. Syrizas krav om genforhandling og eftergivelse af gæld vil givetvis medføre lignende krav fra andre kriseramte eurolande
  8. Hvorfor er nye EU-kritiske bevægelser ikke slået igennem i Danmark?
    Alternativet og Enhedslisten har knyttet sig til de to forskellige EU-kritiske grupper DiEM25 og Plan B. Men selvom grupperne henvender sig til de mange danskere, der er utilfredse med EU, har de endnu ikke gjort sig bemærket i den brede befolkning