Organisation

Syriza

Syriza-regeringens økonomiske dilemma er ikke løst

Da grækerne stemte Syriza ind, valgte de håbet om et socialt Europa. Men den seneste måneds forhandlinger har presset dem ind i et dilemma: Kan man blive i euroen uden at acceptere den nedskæringspolitik, som har skabt en humanitær katastrofe i Grækenland?

Grækenland må bryde ud af euroen

Syriza må indse, at de radikale forandringer, man har lovet sine vælgere, ikke kan gennemføres inden for rammerne af den fælles valuta

Hvem er bange for Syriza?

Europas politiske elite betegner enhver, der er uenig med dem og udfordrer deres privilegier, som populister. Således også græske Syriza

’Grexit’ afværget i ellevte time

Bitre uenigheder mellem Tyskland og den græske Syriza synes i første omgang at være afværget efter gennembruddet i hårdføre forhandlinger om ny græsk hjælpepakke. Alligevel lyder der hård kritik af den tyske strategi

Kan Podemos gentage Syrizas succes?

Efter Grækenland kan Spanien blive det næste land, hvor venstrepopulister opnår en valgsejr – men spanske Podemos’ dagsorden er vag, og dets ideologiske inspiration er tvivlsom

Mens Ukraine bløder

Manglende kompromisvillighed i både Bruxelles og Athen kan på længere sigt ende med at presse Grækenland i armene på Putin. Følgerne vil være uoverskuelige

Syriza trodsede pengemændende

Tænk, hvis de europæiske socialdemokratier ikke havde ladet sig tage som gidsler af til de økonomiske institutioner og deres forudsigelser

Farvel til trojkaen

Syrizas sejr er først og fremmest en lakmusprøve for demokratiet i Europa

Græsk vaklen mellem frygt og håb

Athen og byens borgere er mærket af krisen og nedskæringerne. Regeringens stærkeste argument i valgkampen er vælgernes frygt for uindfriede forventninger

Problemet med grækerne

Grækenlands krise er hele Europas krise. Når en lille økonomi, som udgør blot tre procent af eurozonen, kan få hele valutasamarbejdet til at vakle, er det konstruktionen, der er noget galt med. Læren er, at en fælles mønt uden en fælles regering ikke kan fungere – hverken økonomisk, politisk eller demokratisk. Det har svækket euroen yderligere, at lande som Grækenland skal betale store summer for at finansiere en konstant voksende og for længst uholdbar statsgæld, mens Tyskland nærmest kan tage sig betalt for at udstede statsobligationer

Sider

Mest læste

  1. Populismen kan hverken defineres ud fra politisk stil, ideologi eller en bestemt type vælgere. I stedet skal den kendes på en logik om at være den eneste legitime repræsentant for et forestillet ægte og homogent folk. Og det gør den grundlæggende farlig, mener idéhistoriker Jan-Werner Müller
  2. Høj vækst, faldende ledighed, stigende investeringer, et halveret budgetunderskud – Portugals socialistiske regering har præsteret alle de resultater, som ikke har kunnet opnås med de sparepolitikker, der er politisk ortodoksi i det meste af resten af Europa
  3. Alle taler om populisterne, men hvem er de egentlig? Information har opsøgt nogle af dem, der normalt bliver stemplet som populister, for at høre, hvad de selv mener om populisme. Forståelsen af begrebet viser sig at være temmelig forskelligartet
  4. Over hele Europa formår venstrefløjen at samle store dele af befolkningerne bag krav om forandring, lighed og opgør med eliten. Man vil se tilbage på vores generation som den, der lagde stenene til radikal, progressiv og solidarisk forandring af Danmark og Europa
  5. Han blev valgt på løfter om at ville gøre op med EU’s sparepolitik. Nu har han stort set gennemført den – og betegner det som en succes
  6. Syriza må indse, at de radikale forandringer, man har lovet sine vælgere, ikke kan gennemføres inden for rammerne af den fælles valuta
  7. Syriza-regeringen fortjener ros, fordi den åbnede Europas porte med en åben og humanistisk flygtningepolitik. Men mit besøg i et asylfængsel på Lesbos understreger med al tydelighed, at situationen udvikler sig til en katastrofe, hvis vi lader grækerne stå alene med ansvaret
  8. Nervekrigen er i fuld gang. Syrizas krav om genforhandling og eftergivelse af gæld vil givetvis medføre lignende krav fra andre kriseramte eurolande