At være grisk er ifølge Den Danske Ordbog at være »overdrevent ivrig efter at eje eller få så meget som muligt af noget, ofte på bekostning af eller uden hensyn til andre«. I den aktuelle sag må man spørge, om det er flygtningene, der er mest griske, eller snarere ministeren, der synes ivrig efter at hente så mange udlændingekritiske stemmer hjem som muligt på bekostning af både en niårig pige, hendes familie og sandheden