Menu
Køb abonnement
Log ind

Organisation

Tate Modern

Guston malede flest klansmænd i 1960’erne. »De er selvportrætter,« sagde Guston, som var en hvid, jødisk mand. »Jeg opfatter det sådan, at det er mig, der sidder der bag masken.« For Gustons værker holder ikke ondskaben og racismen ud i strakt arm, men tvinger os til at se indad og få øje på den i os selv.

Vi bliver nødt til at se på Ku Klux Klan-malerier, hvis vi vil af med racismen

Tate Modern har suspenderet en kurator, der har kritiseret museets beslutning om at sløjfe en udstilling af Philip Gustons malerier af hætteklædte KKK-mænd. Det er en foruroligende censur af ytringsfrihed og af kunst, der udfordrer os ved at vise, at ondskaben bor i os selv – og det er arrogant over for publikums ret til at se og dømme selv
Frances Chiaverini, Josh Johnson, Eliza Douglas, Ian Edmonds, Mickey Mahar, Enad Marouf, Jakob Eilinghoff, Billy Bultheel i Anne Imhofs ’Sex’, Tate Modern, London. Stillet til rådighed af kunstneren og Galerie Buchholz

Sådan her ville det se ud, hvis modehuset Balenciagas instagramkonto kunne dyrke sex med sig selv

På den oprindelige Brexit-dag tager den forkølede forfatter Ida Holmegaard på Tate Modern i London for at se tidens mest hypede kunstværk, Anne Imhofs performanceværk ’SEX’, hvor Imhof og hendes performere leder publikum rundt i en blanding af et forvrænget modeunivers, en tysk natklub og en fantasi om underkastelse
Anni Albers i sin vævestue på Black Mountain College i 1937.

Vævekunst, man får lyst til at nærme sig, røre ved og læne sig mod

Vi tilbringer det meste af vores liv i tæt kontakt med stof: tøj, sengetøj, duge, telte, håndklæder, viskestykker. Tekstiler er både sprog og ikke sprog, funktion og fortælling og nærmest så tæt på os, at de føles som en del af kroppen. Materialet i sig selv er så fuldt af potentiale. Forfatter Ida Holmegaard skriver fra London om vævekunst og en af tekstilkunstens pionerer, Anni Albers

Superflex’s gyngeinstallation er et spektakulært flop

Monotont, banalt og trivielt. The Observers kunstanmelder er alt andet end imponeret over Superflex og deres nye installation i museet Tate Moderns prestigiøse Turbinehal
Der er for meget fokusering på det individualiserede – på at finde sig selv, mener Superflex, der vil have folk til at gynge sammen. Fra venstre: Jakob Fenger, Rasmus Nielsen og Bjørnstjerne Christiansen.

Dansk revolution i en tremandsgynge

Den danske kunstnergruppe Superflex har indtaget Tate Modern og verdens vigtigste udstillingsrum. Kritikere kalder udstillingen banal, men kunstnerne selv mener, at den kan forandre verden
Et værk af Cy Twomble bliver tilpasset af en medarbejder på Sotheby’s.

Rauschenberg og hans venner

For første gang i ti år falder Venedig Biennalen og Documenta i Kassel sammen i 2017, og begge disse ekstraordinære, ekstravagante udstillinger har igennem historien vist, at de har fingeren på den til en hver tid moderne puls
Der opstår alt for ofte en manko mellem genstand og idé i Mona Hatoums udstilling, lyder kritikken. Her er det værket ’Lighthouse’. Juan Carlos Hidalgo/EFE

For lidt lys i pæren hos Mona Hatoum på Tate Modern

Den libanesisk-britiske installations- og performancekunstner er fuld af umiddelbart forførende lysende ideer, men det er, som om den dybere mening med det hele udebliver
Lige så vanskeligt det kan være at fastholde essensen i en performance i et øjebliksbillede, ligeså eminent kan den rette fotograf skabe performative illusioner.

Fotografier der virker

I en omfattende udstilling om fotografi og performance afsøger Tate Modern i London, hvordan fotografi igennem tiderne har været nært knyttet til ideen om at iscenesætte og skabe fiktioner gennem et medie, der ellers er uhjælpeligt associeret med visuel sandhed
Agnes Martins værk ‘Friendship’ fra 1963.

Lysende nærvær

Den første, store retrospektive udstilling med amerikanske Agnes Martin bekræfter myten om en enspænder og særling, der drev abstraktionen til dens yderste kant i lyriske undersøgelser af linjens muligheder

Superhelte forsøger at redde Palæstina

Sansour og Ashery har skabt et interessant møde i et eksperimenterende og politisk kunstværk, hvor deres alter egos, superheltene Nonel og Vovel, sætter sig for at redde Palæstina.

Sider

Mest læste

  1. Magtens top 100 i dansk kunst
    Olafur Eliasson er den mest magtfulde person i dansk kunst. Læs om ham og de 99 øvrige magtfulde i billedkunstens elite
  2. Kunstsamlernyt
    Måske er det svært at kende forskel på Krøjer og Wesselmann, men det er ingen undskyldning for, at Bruun Rasmussen har vendt et værk af sidstnævnte på hovedet
  3. Dansk revolution i en tremandsgynge
    Den danske kunstnergruppe Superflex har indtaget Tate Modern og verdens vigtigste udstillingsrum. Kritikere kalder udstillingen banal, men kunstnerne selv mener, at den kan forandre verden
  4. Vævekunst, man får lyst til at nærme sig, røre ved og læne sig mod
    Vi tilbringer det meste af vores liv i tæt kontakt med stof: tøj, sengetøj, duge, telte, håndklæder, viskestykker. Tekstiler er både sprog og ikke sprog, funktion og fortælling og nærmest så tæt på os, at de føles som en del af kroppen. Materialet i sig selv er så fuldt af potentiale. Forfatter Ida Holmegaard skriver fra London om vævekunst og en af tekstilkunstens pionerer, Anni Albers
  5. ”Min styrke er skrøbeligheden i mit arbejde”
    Han arbejder med papirklip og forsøger at udvikle mulighederne for papirets transformation fra det to- til det tredimensionelle udtryk. Peter Callesen er aktuel med udstillingen ”Paperman” på Helene Nyborg Contemporary
  6. Maleriet, der blev levende
    Den abstrakte maler Mark Rothkos udstilling på Tate Modern får tiden til at gå i stå