Organisation

Teater Grob

Tidens egotrip får tæsk

Og han ved, at det er lettere at sende en sms end at tale sammen i virkeligheden. Thomas Levins dramatikerdebut for Teater Grob er ætsende godt teater

Nu - for sent!

Teater Grob sigter igen spidst på vores nu(tid), er det kun de forvænte, der vil have mere ?

Hvisken i Hvidovre

Den karismatiske Thomas Levin løfter Grob-forestillingen om den følelsessmadrede Irak-soldat. Selvlysende af angst

Modstandens metode

Det er i modstanden, det interessante ligger. Der, hvor vi forsøger at lægge låg på vores følelser. Thomas Levin uddyber her: Hvordan spiller Thomas fra Nørrebro kaptajnen, der vendte hjem fra Irak for at opdage, at det er så ualmindelig uinteressant, hvilken kop kaffen skal serveres i?

Teater kan betale sig

Når vi går i teatret, går vi også på café, og det skaber overskud i det samfundsøkonomiske regnskab. Skal de teatre der er bedst til at sælge kaffe, være dem der får størst statsstøtte?

Broen og den favre skov

Hun var forhutlet som nærigmutter i Camping på Kaleidoskop og afbleget som naboenke i HVIS med Teater Grob. Men i begge roller brillerede Jannie Faurschou med sin underdrevne dejlighed...

Terningshumanisme

Der blev aldeles livligt på tilskuerpladserne under TeaterKunsts magtspil om fængselsstraf. Debatten handlede om retfærdighed

Teater fængsling

Teater Grob insisterer på et ungdommeligt håb, der er lige så vidunderligt som sjældent i tidens sortseende teaterrealisme

Drømmen om at fare vild

2003 blev året, hvor det fredsommelige danske teater blev politisk. Få var de forestillinger, der kun handlede om Ham & Hende

Veloplagt satire-fix

Thor Bjørn Krebs’ skarpe replikker gør tilskuerne høje

Sider

Mest læste

  1. Tue Bierings hemmelighed i ’My Deer Hunter’ er, at han får teaterforestillingens fire krigsveteraner til at være helt trygge i rollen som sig selv. Med selvhadet evigt parat på aftrækkeren
  2. Teaterforestillingen ’Heidi’ skildrer en autentisk historie om rejsekongen, der købte sig teenagepiger som slaver i en barsk teaterdokumentar, der rammer kvalmepunktet
  3. Vores sundhedsdyrkelse minder om religiøs fanatisme. Taberne i samfundet er de fede, rygerne og dem, der ikke kan leve op til de sundhedsråd, vi bombarderes med konstant. Det mener manuskriptforfatteren Mette Heeno, der er aktuel med teaterstykket ’SygtSund’ på Grob
  4. Dansk scenekunst i 00'erne ville allerhelst være realistisk teater. Også selv om performanceteatret og dukketeatret sammen med dansen og teaterkoncerten tilbød raffinerede stiliseringer. Teatret drømte om drømmen ...
  5. Søskendejalousien slår ud i lys lue i Andreas Garfields nye stykke. Eller som lillesøsteren siger: 'Det er ikke min familie. Det er bare nogen, jeg er i familie med'
  6. ’Hej, jeg er et menneske.’ Sådan lyder en af replikkerne fra Hamlet til Ofelia i ’#AMLET’, der er digteren Caspar Erics spændende debut som dramatiker. Men denne replik kunne lige så godt have lydt fra kvinden, der rammes af en hjerneblødning i ’Slag’ på Bådteatret. Eller på Teater Grob, hvor ’Maria og Mohamed’ byder på et smukt sjælemøde mellem en dansk og en somalisk skuespiller
  7. På Teater Grob har et fremragende hold skabt en særdeles vellykket og begavet – og ikke mindst humoristisk og håndgribelig – forestilling om angst. I en tid, hvor angst blandt især børn og unge nærmest har udviklet sig til en epidemi, er det en superaktuel forestilling, man bør unde sig selv
  8. Teater Grob spiller bogstaveligt talt røven ud af bukserne i Weis&Wiedemanns swingerklub. Alligevel er Panduro ikke langt borte