Menu
Køb abonnement
Log ind

Organisation

Tidehverv

Fra kirkekamp over kulturkamp til religionskamp

Sognepræst Henriks Bachs historiefortælling om Tidehverv fra 1920’erne til i dag er mere spændende end størsteparten af tidens romaner
Hver morgen i 28 år svævede kronikørens mor, Solveig Lentz, stærk som en årgangsøl og vægtløs som et stykke cigaretpapir forbi de røde pornobutiksvinduer, grønthandlere, der duftede af blomstervand, og de cigaretosende morgenværtshuse på sin cykel for at forkynde, støtte og hjælpe sin menighed.

Når man tænker på en præst, skal man ikke se Sørine Gotfredsen for sig

Tidehverv prædiker, som fanden læser Biblen, Folkekirken er delt som vandene, og flokken flygter. Derfor har Folkekirken brug for folkekirkelige forbilleder. Og det skal hverken være Sørine Gotfredsen, Søren Krarup eller Tidehverv
Bøsse i Folkekirken
Nærmest præcist på femåret for homovielser er homoseksualitet igen blevet et stort konfliktpunkt i Præstedanmark – særligt i Tidehverv. Information er dykket ned i debatten og har talt med to homoseksuelle præster fra to generationer om Folkekirkens skiftende forhold til homoseksualitet

Nu diskuterer Præstedanmark homoseksualitet igen

Nærmest præcist på femåret for homovielser er homoseksualitet igen blevet et stort konfliktpunkt i Præstedanmark – særligt i Tidehverv. Information er dykket ned i debatten og har talt med to homoseksuelle præster fra to generationer om Folkekirkens skiftende forhold til homoseksualitet
Journalist og forfatter Ejvind Larsen fortæller om, hvordan han som ganske ung blev ansat på Information som politireporter. Om det store skifte i 1950’erne, hvor Danmark gik fra fattigdom til velstandssamfund, og om hvordan han finder en plads i Tidehverv

Ungdommens røst

Journalist og forfatter Ejvind Larsen fortæller om, hvordan han som ganske ung blev ansat på Information som politireporter. Om det store skifte i 1950’erne, hvor Danmark gik fra fattigdom til velstandssamfund, og om hvordan han finder en plads i Tidehverv
Den næste kamp. Stridighederne i Tidehverv er ikke nye. De har altid været en del af bevægelsens identitet. Det nye er skænderiernes indhold: Skal opbyggeligheden afløse kritikken?

En tid til at bygge op

Siden 1926 har Tidehverv prædiket negativ opbyggelighed og tordnet mod ethvert tilløb til fromhed. Men tiderne skifter. I ny bog om den forkætrede bevægelse udfolder sognepræst Henrik Bach, hvordan Tidehvervs tredje generation ikke vil nøjes med at pille ned. For dem er det igen blevet tid til at bygge op.

Som det går

Før og nu på falderebet

Som kristne læser vi Det Gamle Testamente på vore betingelser'

Teologisk set er der en absolut modsætning mellem jødedom og kristendom, men kulturelt set hører jøderne til den kristne verden, mener Tidehvervs Søren Krarup
Man kan have en formodning om, hvad jeg mener, men man skal sandelig ikke tro, at det er sådan, siger Kathrine Lilleør, der er fulgt i fars, bedstefars og onkels fodspor, og er blevet præst.

Kathrine Lilleør: Jeg har ikke selv valgt at være præstedatter

Når der manglede lidt morskab i klassen på teologistudiet, sagde underviserne bare noget dumt om det teologiske tidsskrift Tidehverv. Så kunne de være sikre på, at Kathrine Lilleør blev sur. For selv om Kathrine Lilleør ikke nødvendigvis var enig med præsterne i sin familie, så er der alligevel grænser for, hvad hun ville finde sig i
Det er forbløffende, at Klaus Riskær Pedersen fortsat kan tage folk i røven og komme i avisen på udgang fra fængslet for at blive erklæret konkurs. Bagefter, hvor andre i skam ville hænge sig i deres lange underbukser, betror Riskær journalisterne, at han allerede om 14 dage, hvis bankerne er så åndssvage at forlange noget tilbage, åbner en ny butik, skriver Georg Metz.

Det normales værste fjende

Hvad Klaus Riskjær Pedersen og pastor Jesper Langballe har til fælles

Om ægteskabet

Det begyndte med, at jeg blev inviteret i Deadline til en debat om ægteskabet. Jeg skulle drøfte emnet med en kvindelig præst, og jeg gik ud fra, at vi med delvis fælles forudsætninger skulle kunne tale sagligt og lødigt om sagen. Jeg tog fuldstændig fejl

Sider

Mest læste

  1. Kathrine Lilleør: Jeg har ikke selv valgt at være præstedatter
    Når der manglede lidt morskab i klassen på teologistudiet, sagde underviserne bare noget dumt om det teologiske tidsskrift Tidehverv. Så kunne de være sikre på, at Kathrine Lilleør blev sur. For selv om Kathrine Lilleør ikke nødvendigvis var enig med præsterne i sin familie, så er der alligevel grænser for, hvad hun ville finde sig i
  2. Når man tænker på en præst, skal man ikke se Sørine Gotfredsen for sig
    Tidehverv prædiker, som fanden læser Biblen, Folkekirken er delt som vandene, og flokken flygter. Derfor har Folkekirken brug for folkekirkelige forbilleder. Og det skal hverken være Sørine Gotfredsen, Søren Krarup eller Tidehverv
  3. Nu diskuterer Præstedanmark homoseksualitet igen
    Nærmest præcist på femåret for homovielser er homoseksualitet igen blevet et stort konfliktpunkt i Præstedanmark – særligt i Tidehverv. Information er dykket ned i debatten og har talt med to homoseksuelle præster fra to generationer om Folkekirkens skiftende forhold til homoseksualitet
  4. 'Der findes to slags homoseksuelle'
    Ægteskab. Ifølge Jesper Langballe er der de retfærdige homoseksuelle, der er født med deres disposition, og så er der velfærdshomoseksuelle, der dyrker deres depraverede seksualitet som modestrømning og ideologi. Og det er de sidste, der vil giftes i kirken, mener han
  5. En tid til at bygge op
    Siden 1926 har Tidehverv prædiket negativ opbyggelighed og tordnet mod ethvert tilløb til fromhed. Men tiderne skifter. I ny bog om den forkætrede bevægelse udfolder sognepræst Henrik Bach, hvordan Tidehvervs tredje generation ikke vil nøjes med at pille ned. For dem er det igen blevet tid til at bygge op.
  6. Progressiv og utæmmelig reaktionær
    Da det teologiske tidsskrift Tidehverv blev repræsenteret i Folketinget med præsterne Søren Krarup og Jesper Langballe, vandt de indflydelse i samfundet, men tabte de kirken i samme slag? Krarup og Langballes politisk- ideologiske ståsted er i dag svært at skille fra deres teologi, og det har skabt to nye bærende fronter i Folkekirken: For eller imod Tidehverv
  7. Fra kirkekamp over kulturkamp til religionskamp
    Sognepræst Henriks Bachs historiefortælling om Tidehverv fra 1920’erne til i dag er mere spændende end størsteparten af tidens romaner