Menu
Log ind

Organisation

Tryg

Bankerne har gennem en årrække udvist en for samfundet uønsket adfærd, når de har medvirket til hvidvask, unddragelse af skat og selvfølgelig finanskrisen. I det lys er ønsket om et »samfundsbidrag« fra finanssektoren ikke uforståeligt. Og det er en mulighed for sektoren at vise, at den gerne vil give det og ikke sende det videre, skriver Otto Lerche Kristiansen på lederplads.

Først blev bankerne reddet af staten. Så blev de afsløret i hvidvask. Nu beder de kunderne om et »samfundsbidrag«

Regeringen vil have banker og realkreditinstitutterne til at betale en ekstra selskabsskat. Det bliver kaldt et »samfundsbidrag«, men bankerne vil sende det videre til kunderne. Selv om det er en mulighed for vise omverdenen, at de ønsker bidrage

Din stemme til Tryg-valget kan sikre et klimaansvarligt og mere retfærdigt selskab

Vi bør sørge for, at Danmarks største forsikringsselskab investerer i grønne tiltag i stedet for fossile brændstoffer og fordeler årlige bonusser til de mange privatkunder i stedet for til de store firmaer. Det kan vi med det kommende valg, skriver to kandidater til Trygs repræsentantskabsvalg, Magnus Skovrind Pedersen og Monika Skadborg, i dette debatindlæg
Magnus Skovrind Pedersen trækker aldersgennemsnittet betydeligt ned i bestyrelsen. ’Og jeg er faktisk lige blevet bedt om at gå til et sundhedstjek, selv om jeg må forventes at være ’fit for fight’.’

Ung sociolog vil puste liv i medlemsdemokratiet. Nu er han kommet i Tryghedsgruppens bestyrelse

Flere af de store medlemsejede virksomheder er på vej mod reelt medlemsdemokrati, mener Magnus Skovrind Pedersen fra organisationen Demokratiske Erhvervsnetværk. Han er netop blevet valgt til en eftertragtet bestyrelsespost i Tryghedsgruppen, der ejer forsikringsselskabet Tryg

Vi sælger fællesskabet

Læserbrev
Forsikringsselskabet Tryg fusionerede i 1999 med Unibank og det norske forsikringsselskab Vesta. De tre selskaber indgik året efter i dannelsen af koncernen Nordea.

Pensionskunder ruster sig til ideologisk slagsmål om milliarder

En ny forening med milliardformue har netop set dagens lys. Den nye forening er vokset ud af anpartsselskabet TryghedsGruppen. Med sig i arven får den otte milliarder kroner og et kæmpe ideologisk slagsmål om, hvorvidt pengene skal bruges til almennyttige formål eller udbetales til medlemmerne

Hvem skal styre de virksomheder, vi selv ejer?

Repræsentantskaber i andelsselskaber, der er ejet af kunderne, er overtaget af magteliten. Derfor er der meget på spil i forbindelse med valgene i Tryghedsgruppen, Nykredit og pensionskasserne: Formår de folkelige kræfter, at tilkæmpe sig kollektiv ejendomsret over formuerne, fastholder dem etablerede elite sin magt eller vinder liberalisterne med deres frie markedslogik og individuelle ejendomsret?
TrygFonden bidrager med 550 mio. kroner om året, bl.a. til trygheden på de danske strande, hvor TrygFondens 200 livreddere er på stranden hele badesæsonen og deltager i flere end 60.000 redningsaktioner. Den indsats er truet. Her Rørvig strand.

Grådighed truer trygheden

En række bankdirektører og store virksomheder forsøger at gøre kraftigt indhug i TrygFondens 37 milliarder kroner, der ellers bidrager til almennyttige tryghedsskabende projekter. Det er endnu et slag i kampen om, hvorvidt grådige finansfolk skal have lov at rane værdier, vi har skabt i fællesskab over generationer
Sundhedsrådgiver Nele Just forholder sig neutral under samtalen. Fordømmer ikke, men spørger ind til de ting, hun ser som udfordringer. Det gør hun for at forberede førtidspensionisten Maibritt Dahl, der havde et alkoholmisbrug, på fremtidige svære situationer.

Samtaler er bedre end sundhedskampagner

Vaneændringer er svære. Når oplysningskampagnerne ikke slår til, går Københavns Kommunes forebyggelsescentre ud og møder borgerne i øjenhøjde. Gennem samtaler hjælper de med at bryde dårlige vaner

Danskerne har stor tillid til big brother

På trods af, at overvågning ikke har den store effekt på kriminalitetsbekæmpelsen, føler danskerne sig mere trygge i selskab med synlige kameraer. Følelsen af, at noget større passer på os er afgørende, understreger forskningschef
/h4>Den viden, man får i en institution som Nationalbanken, er intens, og det er en stærk følelse at have den viden. Den har man ikke, når man er pensionist. Så kan man læse Financial Times og Economist lige så tosset man vil, siger Bodil Nyboe Andersen.

Først føles det som at holde sommerferie

Hendes arbejde var at være topinformeret. At kunne forklare økonomiske kriser og valutaudsving, at rydde op i krakkede banker, at udtale sig om Danmarks økonomiske situation. Men da tidligere nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen trak sig tilbage, blev der stille. »Jeg toppede, da jeg var 60. Jeg følte det så udpræget dengang ...«

Sider

Mest læste

  1. Først blev bankerne reddet af staten. Så blev de afsløret i hvidvask. Nu beder de kunderne om et »samfundsbidrag«
    Regeringen vil have banker og realkreditinstitutterne til at betale en ekstra selskabsskat. Det bliver kaldt et »samfundsbidrag«, men bankerne vil sende det videre til kunderne. Selv om det er en mulighed for vise omverdenen, at de ønsker bidrage
  2. Hvem skal styre de virksomheder, vi selv ejer?
    Repræsentantskaber i andelsselskaber, der er ejet af kunderne, er overtaget af magteliten. Derfor er der meget på spil i forbindelse med valgene i Tryghedsgruppen, Nykredit og pensionskasserne: Formår de folkelige kræfter, at tilkæmpe sig kollektiv ejendomsret over formuerne, fastholder dem etablerede elite sin magt eller vinder liberalisterne med deres frie markedslogik og individuelle ejendomsret?
  3. Sygdom, der ikke eksisterer, koster samfundet en milliard om året
    Forbrugerne betaler prisen, når flere og flere kræver erstatning for piskesmældsskader, selv om eksperter sætter spørgsmålstegn ved, 0m sygdommen reelt findes
  4. Tryg indhenter store dele af tabet fra coronaramt periode
    Stigende indtægter på forsikringer til kunder er med til at hjælpe Tryg i et år, hvor corona volder problemer.
  5. Først føles det som at holde sommerferie
    Hendes arbejde var at være topinformeret. At kunne forklare økonomiske kriser og valutaudsving, at rydde op i krakkede banker, at udtale sig om Danmarks økonomiske situation. Men da tidligere nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen trak sig tilbage, blev der stille. »Jeg toppede, da jeg var 60. Jeg følte det så udpræget dengang ...«