Organisation

Tryg

Kommentar
28. december 2020

Nej, Arzrouni, ureguleret kapitalisme skaber ikke civilisation, men barbarisk ulighed

Det er stærke fagforeninger og kollektive løsninger, der har skabt de fælles spilleregler, der gør vores samfund civiliseret. Kapitalisme og privat ejendomsret skaber økonomisk vækst, men også en ekstrem ulighed, der næppe kan kaldes civiliseret, skriver journalist Mogens Hansen i dette debatindlæg
Den teknologiske udvikling har gjort, at der kan fiskes mere og mere, og det er jo logisk nok, at dette udnyttes til maksimal gevinst for den enkelte. Men løsningen på dette problem er ikke mere privat ejendomsret, men stærke fælles og overnationale politiske aftaler, der kan regulere fiskeriet og konsekvenserne af den private ejendomsret.
Leder
21. august 2020

Først blev bankerne reddet af staten. Så blev de afsløret i hvidvask. Nu beder de kunderne om et »samfundsbidrag«

Regeringen vil have banker og realkreditinstitutterne til at betale en ekstra selskabsskat. Det bliver kaldt et »samfundsbidrag«, men bankerne vil sende det videre til kunderne. Selv om det er en mulighed for vise omverdenen, at de ønsker bidrage
Bankerne har gennem en årrække udvist en for samfundet uønsket adfærd, når de har medvirket til hvidvask, unddragelse af skat og selvfølgelig finanskrisen. I det lys er ønsket om et »samfundsbidrag« fra finanssektoren ikke uforståeligt. Og det er en mulighed for sektoren at vise, at den gerne vil give det og ikke sende det videre, skriver Otto Lerche Kristiansen på lederplads.
Læserbrev
30. januar 2020

Din stemme til Tryg-valget kan sikre et klimaansvarligt og mere retfærdigt selskab

Vi bør sørge for, at Danmarks største forsikringsselskab investerer i grønne tiltag i stedet for fossile brændstoffer og fordeler årlige bonusser til de mange privatkunder i stedet for til de store firmaer. Det kan vi med det kommende valg, skriver to kandidater til Trygs repræsentantskabsvalg, Magnus Skovrind Pedersen og Monika Skadborg, i dette debatindlæg
Baggrund
19. marts 2018

Ung sociolog vil puste liv i medlemsdemokratiet. Nu er han kommet i Tryghedsgruppens bestyrelse

Flere af de store medlemsejede virksomheder er på vej mod reelt medlemsdemokrati, mener Magnus Skovrind Pedersen fra organisationen Demokratiske Erhvervsnetværk. Han er netop blevet valgt til en eftertragtet bestyrelsespost i Tryghedsgruppen, der ejer forsikringsselskabet Tryg
Magnus Skovrind Pedersen trækker aldersgennemsnittet betydeligt ned i bestyrelsen. ’Og jeg er faktisk lige blevet bedt om at gå til et sundhedstjek, selv om jeg må forventes at være ’fit for fight’.’
Læserbrev
7. december 2017
Analyse
10. august 2015

Pensionskunder ruster sig til ideologisk slagsmål om milliarder

En ny forening med milliardformue har netop set dagens lys. Den nye forening er vokset ud af anpartsselskabet TryghedsGruppen. Med sig i arven får den otte milliarder kroner og et kæmpe ideologisk slagsmål om, hvorvidt pengene skal bruges til almennyttige formål eller udbetales til medlemmerne
Forsikringsselskabet Tryg fusionerede i 1999 med Unibank og det norske forsikringsselskab Vesta. De tre selskaber indgik året efter i dannelsen af koncernen Nordea.
Kommentar
23. januar 2015

Hvem skal styre de virksomheder, vi selv ejer?

Repræsentantskaber i andelsselskaber, der er ejet af kunderne, er overtaget af magteliten. Derfor er der meget på spil i forbindelse med valgene i Tryghedsgruppen, Nykredit og pensionskasserne: Formår de folkelige kræfter, at tilkæmpe sig kollektiv ejendomsret over formuerne, fastholder dem etablerede elite sin magt eller vinder liberalisterne med deres frie markedslogik og individuelle ejendomsret?
Kronik
19. december 2014

Grådighed truer trygheden

En række bankdirektører og store virksomheder forsøger at gøre kraftigt indhug i TrygFondens 37 milliarder kroner, der ellers bidrager til almennyttige tryghedsskabende projekter. Det er endnu et slag i kampen om, hvorvidt grådige finansfolk skal have lov at rane værdier, vi har skabt i fællesskab over generationer
TrygFonden bidrager med 550 mio. kroner om året, bl.a. til trygheden på de danske strande, hvor TrygFondens 200 livreddere er på stranden hele badesæsonen og deltager i flere end 60.000 redningsaktioner. Den indsats er truet. Her Rørvig strand.
Nyhed
17. december 2012

Samtaler er bedre end sundhedskampagner

Vaneændringer er svære. Når oplysningskampagnerne ikke slår til, går Københavns Kommunes forebyggelsescentre ud og møder borgerne i øjenhøjde. Gennem samtaler hjælper de med at bryde dårlige vaner
Sundhedsrådgiver Nele Just forholder sig neutral under samtalen. Fordømmer ikke, men spørger ind til de ting, hun ser som udfordringer. Det gør hun for at forberede førtidspensionisten Maibritt Dahl, der havde et alkoholmisbrug, på fremtidige svære situationer.
Interview
9. maj 2012

Danskerne har stor tillid til big brother

På trods af, at overvågning ikke har den store effekt på kriminalitetsbekæmpelsen, føler danskerne sig mere trygge i selskab med synlige kameraer. Følelsen af, at noget større passer på os er afgørende, understreger forskningschef

Sider

  • Baggrund
    19. marts 2018

    Ung sociolog vil puste liv i medlemsdemokratiet. Nu er han kommet i Tryghedsgruppens bestyrelse

    Flere af de store medlemsejede virksomheder er på vej mod reelt medlemsdemokrati, mener Magnus Skovrind Pedersen fra organisationen Demokratiske Erhvervsnetværk. Han er netop blevet valgt til en eftertragtet bestyrelsespost i Tryghedsgruppen, der ejer forsikringsselskabet Tryg
    Magnus Skovrind Pedersen trækker aldersgennemsnittet betydeligt ned i bestyrelsen. ’Og jeg er faktisk lige blevet bedt om at gå til et sundhedstjek, selv om jeg må forventes at være ’fit for fight’.’
  • 10. december 2003

    OVERBLIK - Kultur

    Kommer vår, kommer vartegn *Siden efteråret 2000 har århusianerne ikke kunnet undgå at følge med i tilblivelsen af byens nye kunstmuseum og vartegn, tegnet af arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen...
  • Baggrund
    25. august 2007

    Fra velfærdsstat til velværestat

    Folkeskolens primære formål er blevet at skabe trygge rammer. Men erkendelse og udvikling har også brug for realitetschok og fiaskoer
    Lykke i onkelskolen. Lærerens job er blevet at tage ansvaret for at give eleven mulighed for at realisere sig selv som en tryg helhed. Det sker ved, at det enkelte barns positive selvfølelse ikke brydes af en krævende læringsproces. Problemet med den rare onkelskole og idealiseringen af denne trygge helhed er bare, at den ikke rummer forståelse for, at erkendelse og udvikling har brug for realitetschok, fiaskoer og skuffelser.