Organisation

Undervisningsministeriet

Når skolerne genåbner, skal de bruge tiden på undervisning og trivsel – ikke nationale test

De nationale test skal gennemføres i skolen efter måneders fjernundervisning. Men der er behov for langt mere end usikre og overfladiske test, hvis vi vil sikre, at skolenedlukningen ikke får konsekvenser for børns og unges læring på sigt

Ytringsfriheden og undervisningsfriheden er i fare, når en fransk historielærer får halsen skåret over

Ytringsfriheden og dens udfordringer bør være en naturlig del af pensum i oplæring i demokratisk dannelse, og derfor bør Undervisningsministeriet producere en officiel undervisningsvideo, der sagligt og oplysende kontekstualiserer karikaturstriden og gør rede for dens principielle problematikker, skriver journalist Niels Ivar Larsen i denne leder

220 ikkevestlige gymnasieelever stjæler al fokus. Hvad med de 170.000 unge uden uddannelse?

Politikerne vil sætte ind, så andelen af ikkevestlige elever på de enkelte gymnasier ikke overstiger 30 procent. Men den handlekraft var bedre brugt på alle dem, der slet ikke er tilknyttet en uddannelse, skriver administrerende direktør for Niels Brock, Anya Eskildsen, og forfatter Hjarn v. Zernichow Borberg i dette debatindlæg

Regeringen vil klinke skårene i folkeskolen og lægger op til kamp mod de frie skoler

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har stædigt holdt fast i, at et højt timetal i skolen er godt, men de positive erfaringer i coronaskolen ser ud til at have fået ministeren til at bløde op. Når det gælder de muslimske friskoler holder ministeren dog stålsat fast i sin holdning om, at de er noget skidt og skal lukkes

Uligheden mellem gymnasier er for stor. Derfor må det frie gymnasievalg tænkes om

Skævheden mellem gymnasiernes elevsammensætning er vokset markant de seneste 20 år. Det giver ikke bare problemer for gymnasier med mange elever med ikkevestlig baggrund, men også med den demokratiske dannelse. Derfor er det på tide at gøre noget ved det frie gymnasievalg

Det ligner en nedprioritering af eleverne på HF-enkeltfag, når kun deres eksamen er aflyst

Vi skal have flere mønsterbrydere, ytres der fra politisk hold. Men i disse tider ser vi tydeligt, hvilke elever man prioriterer. HF-enkeltfag-kursister får ikke lov at komme til eksamen ligesom gymnasieeleverne og HF’erne, og det er uretfærdigt, skriver VUC-lærer Marianne Niemann i dette debatindlæg

Finanslov 2020: Her er fire lunser, som finansministeren smed til SF og de andre partier

Partierne bag regeringens nye finanslovsaftale sloges ifølge finansminister Nicolai Wammen som løver under forhandlingerne. Information gennemgår her nogle af de vigtigste lunser, som ministeren kastede til dem for at få dem med på en aftale

»Børnene er de sande ofre for den stigende vold i folkeskolen«

Vold mod lærere i folkeskolen er et stigende problem. Vi taler ofte om voldens åbenlyst negative indvirkning på lærernes arbejdsmiljø, men vi glemmer, at de elever, der begår volden, faktisk er de virkelige ofre, skriver folkeskolelærer Nickolaj Jensen i dette debatindlæg

De nye karakterkrav til gymnasiet er så uforståelige, at de må laves om

Undervisningsministerens lynindgreb i forhold til optag i gymnasiet er endnu et tegn på, at der er noget helt galt med de nye karakterkrav. Reglerne er lige nu så kringlede, at det tenderer lovsjusk. Det skal laves om så hurtigt som muligt

Merete Riisager: Vi har pligt til at lære unge, hvorfor frihedsrettigheder er vigtige

Demokratisk dannelse handler om at vide, ville og kunne. Derfor skal de unge lære om, hvordan de kan bruge frihedsrettighederne til at ændre verden, men også at det er svært, skriver undervisningsministeren i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. De nationale test skal gennemføres i skolen efter måneders fjernundervisning. Men der er behov for langt mere end usikre og overfladiske test, hvis vi vil sikre, at skolenedlukningen ikke får konsekvenser for børns og unges læring på sigt
  2. Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem
  3. Når der søndag aften blæses op til den store VM-finale i Berlin, inviteres vi samtidig indenfor i et af verdens smukkeste stadion-byggerier. Olympiastadion i Berlin, opført til De Olympiske Lege i 1936, er ikke som Parken i København totalt ligeglad med sine omgivelser...
  4. Når børn diagnosticeres med ADHD, forenkles deres selvopfattelse. Adfærd, der i andre sammenhænge ses som normal, forklares som symptom på en usynlig lidelse. Så længe de går på specialskole, har det ikke betydning for deres velbefindende, men når skolen slipper dem, kan de få store sociale problemer
  5. Ytringsfriheden og dens udfordringer bør være en naturlig del af pensum i oplæring i demokratisk dannelse, og derfor bør Undervisningsministeriet producere en officiel undervisningsvideo, der sagligt og oplysende kontekstualiserer karikaturstriden og gør rede for dens principielle problematikker, skriver journalist Niels Ivar Larsen i denne leder
  6. Vi skal have flere mønsterbrydere, ytres der fra politisk hold. Men i disse tider ser vi tydeligt, hvilke elever man prioriterer. HF-enkeltfag-kursister får ikke lov at komme til eksamen ligesom gymnasieeleverne og HF’erne, og det er uretfærdigt, skriver VUC-lærer Marianne Niemann i dette debatindlæg
  7. Alle børn kan have gavn af, at man inkluderer børn med specialbehov i de almene klasser. Men det kan også være skidt for dem. Modsat hvad Undervisningsministeriet har sagt i tre år, ved vi det faktisk ikke
  8. Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft