Menu
Køb abonnement
Log ind

Organisation

Undervisningsministeriet

Kun fire-fem kommuner i landet tilbyder tre-årige hf-uddannelser til sårbare unge. På billedet er det Simon Andreasen og Frederikke Elisa Windahl Madsen, som går på Kalundborg Gymnasium.

Lovændring kan forbedre uddannelsesmulighederne for sårbare unge. Men pengene mangler

Trods en lovændring, der forbedrer uddannelsesmulighederne for unge med diagnoser, så er der ikke sat penge af til længere forløb, mindre hold og mentorstøtte. Men uden flere penge giver det ikke mening, mener uddannelser og handicaporganisationer

Selvfølgelig kan gymnasieelever gå til eksamen, de skal bare have tillid til deres lærere

Gymnasieeleverne skal stole på, at deres lærere i samarbejde med Undervisningsministeriet sagtens kan finde en fair og faglig løsning på, hvordan man går til eksamen – også efter et år med onlineundervisning, skriver gymnasielærer Michael Bowden i dette debatindlæg
Skolerne står efter to nedlukninger med en massiv opgave, når de åbner igen, ikke bare i forhold til det faglige efterslæb, men også en dalende trivsel og manglende tiltro til egne evner blandt eleverne.

Når skolerne genåbner, skal de bruge tiden på undervisning og trivsel – ikke nationale test

De nationale test skal gennemføres i skolen efter måneders fjernundervisning. Men der er behov for langt mere end usikre og overfladiske test, hvis vi vil sikre, at skolenedlukningen ikke får konsekvenser for børns og unges læring på sigt
Titusinder rasede mod Frankrig i den bangladeshiske hovedstad den 27. oktober 2020. Imens udsendte det tyrkiske parlament i går en fælleserklæring, der fordømmer præsident Macrons »antiislamiske« udtalelser. Tidligere på måneden kaldte Macron islam for »en religion i krise« og bebudede hårde tiltag mod »islamistisk separatisme i Frankrig«, skriver Niels Ivar Larsen.

Ytringsfriheden og undervisningsfriheden er i fare, når en fransk historielærer får halsen skåret over

Ytringsfriheden og dens udfordringer bør være en naturlig del af pensum i oplæring i demokratisk dannelse, og derfor bør Undervisningsministeriet producere en officiel undervisningsvideo, der sagligt og oplysende kontekstualiserer karikaturstriden og gør rede for dens principielle problematikker, skriver journalist Niels Ivar Larsen i denne leder

220 ikkevestlige gymnasieelever stjæler al fokus. Hvad med de 170.000 unge uden uddannelse?

Politikerne vil sætte ind, så andelen af ikkevestlige elever på de enkelte gymnasier ikke overstiger 30 procent. Men den handlekraft var bedre brugt på alle dem, der slet ikke er tilknyttet en uddannelse, skriver administrerende direktør for Niels Brock, Anya Eskildsen, og forfatter Hjarn v. Zernichow Borberg i dette debatindlæg
Coronokrisen har tilsyneladende fået undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at ændre mening om lange skoledage. Lærerne og skolelederne beretter om, at en roligere hverdag efter genåbningen består af færre konflikter, mere varieret undervisning og tid til den enkelte elev.

Regeringen vil klinke skårene i folkeskolen og lægger op til kamp mod de frie skoler

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har stædigt holdt fast i, at et højt timetal i skolen er godt, men de positive erfaringer i coronaskolen ser ud til at have fået ministeren til at bløde op. Når det gælder de muslimske friskoler holder ministeren dog stålsat fast i sin holdning om, at de er noget skidt og skal lukkes
Opdelingen af gymnasier giver ikke kun problemer med integration og demokratisk dannelse. Den risikerer også at føre til geografisk ulighed, da en række landgymnasier risikerer at lukke, fordi de små ungdomsårgange med det frie gymnasievalg kan søge mod de større byer. Derudover kan den skæve elevsammensætning ifølge forskningen også have indflydelse på elevernes faglige niveau. Her ses 1.t. på Øregård Gymnasium.

Uligheden mellem gymnasier er for stor. Derfor må det frie gymnasievalg tænkes om

Skævheden mellem gymnasiernes elevsammensætning er vokset markant de seneste 20 år. Det giver ikke bare problemer for gymnasier med mange elever med ikkevestlig baggrund, men også med den demokratiske dannelse. Derfor er det på tide at gøre noget ved det frie gymnasievalg
Studenter fra VUC fejrer, at deres sidste eksamen er overstået, ved at hoppe i Storkespringvandet.

Det ligner en nedprioritering af eleverne på HF-enkeltfag, når kun deres eksamen er aflyst

Vi skal have flere mønsterbrydere, ytres der fra politisk hold. Men i disse tider ser vi tydeligt, hvilke elever man prioriterer. HF-enkeltfag-kursister får ikke lov at komme til eksamen ligesom gymnasieeleverne og HF’erne, og det er uretfærdigt, skriver VUC-lærer Marianne Niemann i dette debatindlæg
Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer finansloven for 2020 flankeret af Enhedslistens Pernille Skipper (t.h.) samt SF's Pia Olsen Dyhr og den radikale leder Morten Østergaard (t.v.).

Finanslov 2020: Her er fire lunser, som finansministeren smed til SF og de andre partier

Partierne bag regeringens nye finanslovsaftale sloges ifølge finansminister Nicolai Wammen som løver under forhandlingerne. Information gennemgår her nogle af de vigtigste lunser, som ministeren kastede til dem for at få dem med på en aftale

»Børnene er de sande ofre for den stigende vold i folkeskolen«

Vold mod lærere i folkeskolen er et stigende problem. Vi taler ofte om voldens åbenlyst negative indvirkning på lærernes arbejdsmiljø, men vi glemmer, at de elever, der begår volden, faktisk er de virkelige ofre, skriver folkeskolelærer Nickolaj Jensen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Lovændring kan forbedre uddannelsesmulighederne for sårbare unge. Men pengene mangler
    Trods en lovændring, der forbedrer uddannelsesmulighederne for unge med diagnoser, så er der ikke sat penge af til længere forløb, mindre hold og mentorstøtte. Men uden flere penge giver det ikke mening, mener uddannelser og handicaporganisationer
  2. Pressens minister?
    Statsminister Anders Fogh Rasmussen er også pressens minister, dvs. minister for de gammeldags aviser. Spørgsmålet er, om han kun er pressens minister, når der er fest, eller om han også er det, når det - som nu - virkelig gælder
  3. Jeg har knoklet hele min gymnasietid, og alligevel er jeg dømt ude fra drømmestudiet
    Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem
  4. Livslang eller lunken læring
    Snæver økonomitænkning og manglende forståelse for voksnes læring er ved at afspore det ambitiøse internationale projekt om livslang læring
  5. Selvfølgelig kan gymnasieelever gå til eksamen, de skal bare have tillid til deres lærere
    Gymnasieeleverne skal stole på, at deres lærere i samarbejde med Undervisningsministeriet sagtens kan finde en fair og faglig løsning på, hvordan man går til eksamen – også efter et år med onlineundervisning, skriver gymnasielærer Michael Bowden i dette debatindlæg
  6. Hvorfor fravær i gymnasiet er et problem, mens fravær i skolen ikke er det
    Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  7. populært nazibyggeri
    Når der søndag aften blæses op til den store VM-finale i Berlin, inviteres vi samtidig indenfor i et af verdens smukkeste stadion-byggerier. Olympiastadion i Berlin, opført til De Olympiske Lege i 1936, er ikke som Parken i København totalt ligeglad med sine omgivelser...
  8. Jeg er jo sådan en med ADHD
    Når børn diagnosticeres med ADHD, forenkles deres selvopfattelse. Adfærd, der i andre sammenhænge ses som normal, forklares som symptom på en usynlig lidelse. Så længe de går på specialskole, har det ikke betydning for deres velbefindende, men når skolen slipper dem, kan de få store sociale problemer