Menu
Log ind

Organisation

Undervisningsministeriet

Merete Riisager hundeopdrager unge mennesker til at være slaver af fraværsprocenten

Vi får ikke robuste og ansvarsparate medarbejdere ud af at stramme kontrolskruen over for gymnasieelever. Afskaf fraværsregimet og uddan unge til nutidens arbejdsmarked.
International forskning påpeger, at læreren er særdeles afgørende for elevernes læring; dygtige og motiverede lærere giver dygtige og motiverede elever, skriver dagens kronikør. Arkivfoto fra Tune Skole i Greve.

Hvorfor stoler undervisningsministeren ikke på skolelederne og lærerne?

Folkeskolen bliver i disse år mere og mere topstyret. Det betyder, at skoleledere og lærere sættes ud på sidelinjen til skade for elevernes trivsel og læring

Børn har brug for nye, gode bøger - ikke kun computerskærme

Hvis vi virkelig ønsker for vores børn, fremtidens voksne, at de får lige så mange glæder og gode oplevelser med bøger og læsning, som vi selv har og har haft, må vi vel også sørge for, at de får lige så gode og tidssvarende bøger at læse, som vi andre har som voksne
Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med

Børns fritid rager Merete Riisager en høstblomst

Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med

Niels Brock benytter udskældt amerikansk akkreditering til at omgå danske regler

Den danske handelsskole Niels Brock lader sig ikke stoppe af, at de har mistet deres danske godkendelse til at udbyde videregående uddannelser. I stedet har de fundet en alternativ vej ved at bruge en udskældt amerikansk akkrediteringsinstitution. Nu sås der tvivl om grundlaget for skolens godkendelse
Produktionsskolerne er ikke så fashionabelt et emne, og derfor må både elever og undervisere finde sig i markant dårligere vilkår end på de fleste ’finere’ uddannelser.

Udsatte unge får hverken de levevilkår eller den kvalitet i uddannelsen, som de har brug for

Politikerne siger, at de ønsker at løfte de unge, der hverken har job eller uddannelse. Men når det kommer til stykket, mangler viljen til at sikre, at uddannelserne bliver attraktive nok for disse unge

Antallet af erhvervsskoleelever er faldet drastisk siden erhvervsskolereformen

Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
Erhvervsskolereformens effekt lader vente på sig. Regeringen kommer derfor med et nyt udspil i september.

Erhvervsskolerne har tabt de fagligt svage elever – og har ikke vundet nok af de fagligt stærke

Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft
’Jeg taler for dem, som mister motivationen af det kolde elitesystem, som vores offentlige uddannelsessystem er blevet til,’ skriver dagens kronikør.

Jeg har knoklet hele min gymnasietid, og alligevel er jeg dømt ude fra drømmestudiet

Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem
Ifølge embedsværket vil en hurtigere vej igennem de forberedende uddannelsestilbud betyde, at de unge vil være længere tid om at gennemføre deres senere uddannelse som f.eks. anlægsgartner, end de er i dag. Det vækker undren blandt politikere.

Tesfaye: Finansministeriets regnemaskine kan ikke acceptere, at bedre uddannelser sparer penge

Et samlet folketing vedtog reformen af de Forberedende Grunduddannelser, der skal forbedre uddannelsesforløbet for unge, der hverken er i job eller uddannelse. I forhandlingsforløbet var der strid om de dynamiske effekter af reformen, som Socialdemokratiet mente ville frigive midler, men som embedsværket modsatte sig. Striden endte i et kompromis, der ifølge Mattias Tesfaye kan være en vej frem i diskussionen om dynamiske effekter af offentlige udgifter

Sider

Mest læste

  1. Udsatte unge får hverken de levevilkår eller den kvalitet i uddannelsen, som de har brug for
    Politikerne siger, at de ønsker at løfte de unge, der hverken har job eller uddannelse. Men når det kommer til stykket, mangler viljen til at sikre, at uddannelserne bliver attraktive nok for disse unge
  2. Antallet af erhvervsskoleelever er faldet drastisk siden erhvervsskolereformen
    Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
  3. Børns fritid rager Merete Riisager en høstblomst
    Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med
  4. Hvorfor stoler undervisningsministeren ikke på skolelederne og lærerne?
    Folkeskolen bliver i disse år mere og mere topstyret. Det betyder, at skoleledere og lærere sættes ud på sidelinjen til skade for elevernes trivsel og læring
  5. Niels Brock benytter udskældt amerikansk akkreditering til at omgå danske regler
    Den danske handelsskole Niels Brock lader sig ikke stoppe af, at de har mistet deres danske godkendelse til at udbyde videregående uddannelser. I stedet har de fundet en alternativ vej ved at bruge en udskældt amerikansk akkrediteringsinstitution. Nu sås der tvivl om grundlaget for skolens godkendelse
  6. Hvorfor fravær i gymnasiet er et problem, mens fravær i skolen ikke er det
    Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  7. Erhvervsskolerne har tabt de fagligt svage elever – og har ikke vundet nok af de fagligt stærke
    Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft
  8. Merete Riisager hundeopdrager unge mennesker til at være slaver af fraværsprocenten
    Vi får ikke robuste og ansvarsparate medarbejdere ud af at stramme kontrolskruen over for gymnasieelever. Afskaf fraværsregimet og uddan unge til nutidens arbejdsmarked.