Menu
Køb abonnement
Log ind

Organisation

Undervisningsministeriet

En større del af den gruppe af elever, der bliver vurderet uddannelsesparate, godt kunne være tilbøjelige til at vælge noget andet end gymnasiet, hvis blot de fik noget vejledning, der kunne udfordre dem og sætte en refleksion i gang, skriver dagens kronikør.

Fra eleverne træder ind i folkeskolen, antager lærerne, at gymnasiet er det naturlige mål

Folkeskolen er gennemsyret af en antagelse om, at det eneste naturlige mål er at få eleverne videre til gymnasiet. Men dette går faktisk imod konkurrencestatens logik i en tid, hvor vi mangler faglærte, skriver uddannelsesvejleder Jens Lauge Johannesen i denne kronik

Lad ordblinde fravælge andet fremmedsprog i folkeskolen

Andet fremmedsprog i folkeskolen gør mere skade end gavn for ordblinde elever, der i forvejen kæmper med at få styr på det helt basale i sprogfagene. Det skriver Eigil Illeris Schultz, der er ordblind og drømmer om at blive ingeniør, i dette debatindlæg
Fordelingsaftalen vil kunne ændre på nogle usunde skævheder i vores samfund, skriver Lise Richter i denne leder. Arkivfoto fra Øregaard Gymnasium.

Ny fordeling af gymnasieelever er uddannelsespolitik med noget på hjerte

Aftalen om en ændret elevfordeling i gymnasiet har allerede givet ballade, men den har noget for sig og vil potentielt kunne ændre stigende social skævhed i gymnasieskolen. Det er en modig, men også svær aftale
Der findes i dag kun én kvindelig forfatter på den danske kanonliste. Måske skulle man overveje at ændre listen, så der bliver plads til eksempelvis en forfatter som Tove Ditlevsen, skriver forfatter og litteraturanmelder Nanna Goul i denne klumme.

Litteraturhistorien er hele tiden til forhandling. Det er tid til at se på kvindernes plads

Når der kun findes én kvindelig forfatter på den danske kanonliste, skydes det ikke kun urimelige patriarkalske strukturer i fortiden, men også forældede og automatiserede forestillinger om den danske litteraturhistorie. Lad os nu få listen gjort tidssvarende, skriver forfatter og litteraturanmelder Nanna Goul i denne klumme
Kun fire-fem kommuner i landet tilbyder tre-årige hf-uddannelser til sårbare unge. På billedet er det Simon Andreasen og Frederikke Elisa Windahl Madsen, som går på Kalundborg Gymnasium.

Lovændring kan forbedre uddannelsesmulighederne for sårbare unge. Men pengene mangler

Trods en lovændring, der forbedrer uddannelsesmulighederne for unge med diagnoser, så er der ikke sat penge af til længere forløb, mindre hold og mentorstøtte. Men uden flere penge giver det ikke mening, mener uddannelser og handicaporganisationer

Selvfølgelig kan gymnasieelever gå til eksamen, de skal bare have tillid til deres lærere

Gymnasieeleverne skal stole på, at deres lærere i samarbejde med Undervisningsministeriet sagtens kan finde en fair og faglig løsning på, hvordan man går til eksamen – også efter et år med onlineundervisning, skriver gymnasielærer Michael Bowden i dette debatindlæg
Skolerne står efter to nedlukninger med en massiv opgave, når de åbner igen, ikke bare i forhold til det faglige efterslæb, men også en dalende trivsel og manglende tiltro til egne evner blandt eleverne.

Når skolerne genåbner, skal de bruge tiden på undervisning og trivsel – ikke nationale test

De nationale test skal gennemføres i skolen efter måneders fjernundervisning. Men der er behov for langt mere end usikre og overfladiske test, hvis vi vil sikre, at skolenedlukningen ikke får konsekvenser for børns og unges læring på sigt
Titusinder rasede mod Frankrig i den bangladeshiske hovedstad den 27. oktober 2020. Imens udsendte det tyrkiske parlament i går en fælleserklæring, der fordømmer præsident Macrons »antiislamiske« udtalelser. Tidligere på måneden kaldte Macron islam for »en religion i krise« og bebudede hårde tiltag mod »islamistisk separatisme i Frankrig«, skriver Niels Ivar Larsen.

Ytringsfriheden og undervisningsfriheden er i fare, når en fransk historielærer får halsen skåret over

Ytringsfriheden og dens udfordringer bør være en naturlig del af pensum i oplæring i demokratisk dannelse, og derfor bør Undervisningsministeriet producere en officiel undervisningsvideo, der sagligt og oplysende kontekstualiserer karikaturstriden og gør rede for dens principielle problematikker, skriver journalist Niels Ivar Larsen i denne leder

220 ikkevestlige gymnasieelever stjæler al fokus. Hvad med de 170.000 unge uden uddannelse?

Politikerne vil sætte ind, så andelen af ikkevestlige elever på de enkelte gymnasier ikke overstiger 30 procent. Men den handlekraft var bedre brugt på alle dem, der slet ikke er tilknyttet en uddannelse, skriver administrerende direktør for Niels Brock, Anya Eskildsen, og forfatter Hjarn v. Zernichow Borberg i dette debatindlæg
Coronokrisen har tilsyneladende fået undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at ændre mening om lange skoledage. Lærerne og skolelederne beretter om, at en roligere hverdag efter genåbningen består af færre konflikter, mere varieret undervisning og tid til den enkelte elev.

Regeringen vil klinke skårene i folkeskolen og lægger op til kamp mod de frie skoler

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har stædigt holdt fast i, at et højt timetal i skolen er godt, men de positive erfaringer i coronaskolen ser ud til at have fået ministeren til at bløde op. Når det gælder de muslimske friskoler holder ministeren dog stålsat fast i sin holdning om, at de er noget skidt og skal lukkes

Sider

Mest læste

  1. Jeg har knoklet hele min gymnasietid, og alligevel er jeg dømt ude fra drømmestudiet
    Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem
  2. Litteraturhistorien er hele tiden til forhandling. Det er tid til at se på kvindernes plads
    Når der kun findes én kvindelig forfatter på den danske kanonliste, skydes det ikke kun urimelige patriarkalske strukturer i fortiden, men også forældede og automatiserede forestillinger om den danske litteraturhistorie. Lad os nu få listen gjort tidssvarende, skriver forfatter og litteraturanmelder Nanna Goul i denne klumme
  3. Fra eleverne træder ind i folkeskolen, antager lærerne, at gymnasiet er det naturlige mål
    Folkeskolen er gennemsyret af en antagelse om, at det eneste naturlige mål er at få eleverne videre til gymnasiet. Men dette går faktisk imod konkurrencestatens logik i en tid, hvor vi mangler faglærte, skriver uddannelsesvejleder Jens Lauge Johannesen i denne kronik
  4. populært nazibyggeri
    Når der søndag aften blæses op til den store VM-finale i Berlin, inviteres vi samtidig indenfor i et af verdens smukkeste stadion-byggerier. Olympiastadion i Berlin, opført til De Olympiske Lege i 1936, er ikke som Parken i København totalt ligeglad med sine omgivelser...
  5. Pressens minister?
    Statsminister Anders Fogh Rasmussen er også pressens minister, dvs. minister for de gammeldags aviser. Spørgsmålet er, om han kun er pressens minister, når der er fest, eller om han også er det, når det - som nu - virkelig gælder
  6. Ny rapport: Muslimske friskoler underretter syv gange så sjældent som folkeskoler
    Selv når man tager højde for forældrenes indkomst, er der en »markant underrapportering« på muslimske friskoler, konkluderer Institut for Menneskerettigheder. Børn udsat for overgreb, vold, misbrug eller omsorgssvigt risikerer at få utilstrækkelig hjælp, lyder advarslen
  7. Ny fordeling af gymnasieelever er uddannelsespolitik med noget på hjerte
    Aftalen om en ændret elevfordeling i gymnasiet har allerede givet ballade, men den har noget for sig og vil potentielt kunne ændre stigende social skævhed i gymnasieskolen. Det er en modig, men også svær aftale
  8. Hvor gemmer kulturkanonen sig?
    Der er gået to år, siden kulturkanonen ramte Danmark. Ambitionerne var høje og kritikken øredøvende. I dag står kulturkanonen solidt plantet i bogreoler landet over, men der er stadig delte meninger om, hvor den har placeret sig i danskernes bevidsthed