Menu
Log ind

Organisation

Undervisningsministeriet

Anmeldelse
Universitetsbesættelser var en del af studenteroprøret – her Københavns Universitet omkring 1970. Bogen viser, at mange kræfter i det politiske liv og i ministerierne var positivt stemte over for at imødekomme de studerendes krav. Og selv i Venstre talte man aktivt for at give de studerende indflydelse på universiteternes ledelse.

Studenteroprøret var også samfundets oprør

Slut med professorvældet, ind med projektarbejdet. I 50-året for 1968 leverer sociologen Finn Hansson en vigtig analyse af, hvordan det gik til, at en ny pædagogisk model sejrede, og at uddannelsessystemet ændrede sig radikalt

Merete Riisager hundeopdrager unge mennesker til at være slaver af fraværsprocenten

Vi får ikke robuste og ansvarsparate medarbejdere ud af at stramme kontrolskruen over for gymnasieelever. Afskaf fraværsregimet og uddan unge til nutidens arbejdsmarked.
International forskning påpeger, at læreren er særdeles afgørende for elevernes læring; dygtige og motiverede lærere giver dygtige og motiverede elever, skriver dagens kronikør. Arkivfoto fra Tune Skole i Greve.

Hvorfor stoler undervisningsministeren ikke på skolelederne og lærerne?

Folkeskolen bliver i disse år mere og mere topstyret. Det betyder, at skoleledere og lærere sættes ud på sidelinjen til skade for elevernes trivsel og læring

Børn har brug for nye, gode bøger - ikke kun computerskærme

Hvis vi virkelig ønsker for vores børn, fremtidens voksne, at de får lige så mange glæder og gode oplevelser med bøger og læsning, som vi selv har og har haft, må vi vel også sørge for, at de får lige så gode og tidssvarende bøger at læse, som vi andre har som voksne
Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med

Børns fritid rager Merete Riisager en høstblomst

Med det nye skoleudspil sender regeringen en ekstraregning på 225 millioner til SFO’er og klubber, der skal holde to timer mere åbent – uden at der følger midler med

Niels Brock benytter udskældt amerikansk akkreditering til at omgå danske regler

Den danske handelsskole Niels Brock lader sig ikke stoppe af, at de har mistet deres danske godkendelse til at udbyde videregående uddannelser. I stedet har de fundet en alternativ vej ved at bruge en udskældt amerikansk akkrediteringsinstitution. Nu sås der tvivl om grundlaget for skolens godkendelse
Produktionsskolerne er ikke så fashionabelt et emne, og derfor må både elever og undervisere finde sig i markant dårligere vilkår end på de fleste ’finere’ uddannelser.

Udsatte unge får hverken de levevilkår eller den kvalitet i uddannelsen, som de har brug for

Politikerne siger, at de ønsker at løfte de unge, der hverken har job eller uddannelse. Men når det kommer til stykket, mangler viljen til at sikre, at uddannelserne bliver attraktive nok for disse unge

Antallet af erhvervsskoleelever er faldet drastisk siden erhvervsskolereformen

Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
Erhvervsskolereformens effekt lader vente på sig. Regeringen kommer derfor med et nyt udspil i september.

Erhvervsskolerne har tabt de fagligt svage elever – og har ikke vundet nok af de fagligt stærke

Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft
’Jeg taler for dem, som mister motivationen af det kolde elitesystem, som vores offentlige uddannelsessystem er blevet til,’ skriver dagens kronikør.

Jeg har knoklet hele min gymnasietid, og alligevel er jeg dømt ude fra drømmestudiet

Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem

Sider

Mest læste

  1. Jeg har knoklet hele min gymnasietid, og alligevel er jeg dømt ude fra drømmestudiet
    Jeg er dybt forarget over, at vi internationale studenter behandles som andenrangsstuderende i det bureaukratiske uddannelsessystem
  2. Hvorfor fravær i gymnasiet er et problem, mens fravær i skolen ikke er det
    Undervisningsminister Merete Riisager vil sætte hårdt ind over for fravær i gymnasiet, selv om frafaldet formentlig er faldende. Fraværet i folkeskolen vil ministeren derimod ikke gøre det store ved
  3. Jeg er jo sådan en med ADHD
    Når børn diagnosticeres med ADHD, forenkles deres selvopfattelse. Adfærd, der i andre sammenhænge ses som normal, forklares som symptom på en usynlig lidelse. Så længe de går på specialskole, har det ikke betydning for deres velbefindende, men når skolen slipper dem, kan de få store sociale problemer
  4. populært nazibyggeri
    Når der søndag aften blæses op til den store VM-finale i Berlin, inviteres vi samtidig indenfor i et af verdens smukkeste stadion-byggerier. Olympiastadion i Berlin, opført til De Olympiske Lege i 1936, er ikke som Parken i København totalt ligeglad med sine omgivelser...
  5. Balladen om gymnasiet
    Et 17 år langt drama i foreløbig tre akter AMTSRÅDVILD På den ene side står så godt som samtlige landets gymnasielærere og deres elever. De hævder, at med den ny overenskomst, der presses ned over hovedet på dem af deres arbejdsgiveres repræsentant, Amtsrådsforeningen, er gymnasieuddannelsens kvalitet i fare: risiko for mere end 28 i klasserne, forringet forberedelsestid, uensartet kvalitet på landsplan samt opbygning af et stort tidrøvende bureaukrati på den enkelte skole til fastlæggelse af hver enkelt lærers løn- og arbejdsforhold...
  6. Den røde hue kan ende som symbol på snyd og ugidelighed
    Krav om høje gennemførselsprocenter og taxametersystemet har korrumperet gymnasierne. De faglige krav slækkes, og eleverne kan stort set opføre sig, som det passer dem, for man vil for alt i verden have dem gennem uddannelserne
  7. Niels Brock benytter udskældt amerikansk akkreditering til at omgå danske regler
    Den danske handelsskole Niels Brock lader sig ikke stoppe af, at de har mistet deres danske godkendelse til at udbyde videregående uddannelser. I stedet har de fundet en alternativ vej ved at bruge en udskældt amerikansk akkrediteringsinstitution. Nu sås der tvivl om grundlaget for skolens godkendelse
  8. Det ligner en nedprioritering af eleverne på HF-enkeltfag, når kun deres eksamen er aflyst
    Vi skal have flere mønsterbrydere, ytres der fra politisk hold. Men i disse tider ser vi tydeligt, hvilke elever man prioriterer. HF-enkeltfag-kursister får ikke lov at komme til eksamen ligesom gymnasieeleverne og HF’erne, og det er uretfærdigt, skriver VUC-lærer Marianne Niemann i dette debatindlæg